Review of Dagensbedste.dk


Rated 1 out of 5 stars

Når "halv pris" alligevel ikke er halv pris. Snyd på vægten.

Dagens bedste tilbud – Når ”Halv pris” alligevel ikke er halv pris!

Bemærk, at Dagensbedste.dk også er kendt under DagensBedsteTIlbud.dk

Jeg har tilmeldt mig ”Dagens bedste tilbud” fordi deres tilbud så lokkende ud. Har hver dag modtaget gode og lokkende tilbud, der alle lover ”mindst 50% rabat” på fantastiske rejser, middage og andre dejlige ting. Man skal bare lige betale på forhånd og får så et tilgodebevis.

Forleden blev jeg fristet til at købe et tilbud på en 4 dages ophold på Mark Hotel Berlin for 2 personer. Med i tilbuddet var en opgradering til business-værelse, og 20% rabat i restauranten. Tilbuddet var på 1995 kr. og det blev anført, at man sparede 2000 kr.
Tilbuddet er lavet i samarbejde med IDE-rejser.

Ved kontrol på hotellets hjemmeside konstaterede jeg, at der til businessværelser ”kostenlos” var adgang til business-lounge, 20% rabat i restaurant og andre fordele.

Jeg købte tilbuddet i forventning om at få et business-værelse med ”kostenlose” fordele og da jeg fik mit tilgodebevis, bestilte jeg rejsen og fik telefonisk bekræftet booking datoer, da jeg oplyste, at jeg skulle bestille busrejse. Samtidig fik jeg oplyst, at bookingbekræftelse først ville komme i løbet af et par dage.

Da jeg modtog bookingbekræftelse, bemærkede jeg til min overraskelse, at der var skrevet, at business-lounge fordelen ikke var med i tilbuddet.

Ved kontakt til både Ide-rejser og Dagens Bedste tilbud fik jeg en udmærket og flink behandling. De forstod udmærket, at jeg var blevet vildledt af formuleringen ”opgradering til Business-værelse” men var ikke til sinds at berigtige fejlen.

De tilbød at refundere købet, men jeg forklarede dem, at jeg allerede havde købt for 1000 kr. busbilletter, ligesom 2 mennesker havde taget hver 4 fridage. Dette kunne de jo ikke refundere.
De har dog ønsket mig en god rejse til Berlin….

Efterfølgende har jeg regnet på tilbuddet:
Jeg har på Hotel Mark’s egen hjemmeside lavet en bestilling på 4 overnatninger for 2 personer på fuldt business-værelse, incl. alle fordele. I samme periode som den jeg bestilte gennem Dagens Bedste Tilbud.

Prisen var 443 EURO, svarende til 3297 kr. Halv pris af dette giver under 1650 kr. altså har Dagens Bedste Tilbud taget 350 kr. for meget i forhold til det de lovede. Deres forklaring er, at hotelpriser svinger og derfor passer deres tal.

DEN HOLDER ALTSÅ IKKE…

Skal man reklamere med halv pris for en vare er der 2 hovedforudsætninger:

Det skal være nøjagtig samme vare
Der skal vitterlig være tale om halv pris.

Skal du handle hos Dagens Bedste Tilbud, så se dig godt for. Der er al mulig grund til at antage, at ovenstående forudsætninger ikke bliver opfyldt.

October 7, 2011
Unprompted review