Review of Hypercard


Rated 5 out of 5 stars

Hypercard er uundværligt!

Har nu haft Hypercard i 1½ år, hvor jeg i mellemtiden er flyttet. Jeg boede og studerede i NT, hvor jeg fik et traditionelt buskort med alle NT-zoner. Dette fungerede upåklageligt, også mht. bestilling, fornyelse osv.
Da jeg flyttede skulle jeg skifte takstområde, da jeg flyttede til Randers, hvilket befinder sig i MTØ. Jeg pendler nu mellem to takstområder, da min skole ligger i NT. DSB udsteder derfor mit kort, og er ikke længere i form af et buskort, men i stedet et kreditkort-lignende plastikkort. På kortet står zonerne som:
Hypercard
Fra Randers (MTØ)
Til Hobro NT (29)
Her opstår de eneste problemer jeg har oplevet med Hypercard, da de fleste af DSB's kontrollører er meget stædige og uvidende. Ca. hver 2. kontrollør mener at jeg kun kan rejse mellem Randers og Hobro, så jeg medbringer hele tiden mit brev fra DSB, hvor der bl.a. står:
Et periodekort til fri pendling mellem hjem og skole.
Et periodekort til fri kørsel i den kollektive trafik inden for takstområdet hvor du bor - alle ugens dage.*
Jeg kommer altid op at diskutere med kontrolløren, når jeg f.eks. kører mellem Århus og Randers, men får også min vilje hver gang (*).. Eller nej.. Denne ene gang, som skete så sent som i går, hvor kontrollør level master douchebag, beder mig om at tie stille, så han kan fortælle mig, hvor ulovligt jeg kører. Han nægtede at lytte til mig, og bad mig om at ringe til DSB så jeg kunne få mit kort ændret, da han MENTE at der skulle stå: (MTØ alle zoner) på mit kort, for at jeg kunne køre lovligt. Han var dog så "flink" at jeg slap for en bøde, og fik lov til at køre videre. Han smuttede derefter uden jeg fik lov at sige et ord.
Jeg ringede så til DSB og fik fat i denne flinke medarbejder, som bekræftede mig i alle mine "påstande". Hun tilbød så at lave en billet, hvor der står sort på hvidt (faktisk gråt), at jeg kan køre i alle zoner i MTØ og samtidigt ændre mine fremtidige kort, så der nu kommer til at stå (MTØ Alle zoner) - hun mente desunden selv, at kontrollørene var meget firkantede, hvis dette var nødvendigt. Jeg har nu min ekstra billet, og glæder mig til min næste dikussion med en af kontrollørene.
Har læst flere steder, at folk oplever de samme problemer som mig, når man får Hypercardet udstedt af DSB. Ring til dem og få det ændret, vi har ligeså meget ret til at rejse, som andre ejere af Hypercards.

February 20, 2013
Unprompted review
Advertisement