Review of 3 Danmark


Rated 1 out of 5 stars

Jordens VÆRSTE kundeservice

Jeg kan ikke beskrive med ord hvor dårlig kundeservice 3 har og hvor ligeglade de er med deres kunder, men jeg prøver gerne.

Da ventelisten til iPhone 4S bliver frigivet sidder jeg og venter på deres side virker og jeg kan bestille og komme på venteliste. Jeg bestiller og da jeg bor i Sverige vælger jeg "dansker bosat i sverige" og indtaster derefter mit svenske og danske personnummer. - En uge efter får jeg en mail om at jeg på baggrund af kreditværdighed er blevet afvist. Jeg bliver ret sur og ringer til deres såkaldte kundeservice og prøver at få hjælp - det er rimelig umuligt så er derfor tvunget til at hidse mig op og fortælle kunderådgiveren at han SKAL gøre en indsats - efter det vågner han op og han ringer til kreditvurderingen som bekræfter der er sket en fejl fordi jeg er bosat i udlandet og det var blevet rettet nu. (var det så svært) Det var altså mig der skulle fortælle ham hvad han skulle gøre - da jeg selv har erfaring fra andet teleselskab. Men det lykkedes. Samtidig tjekker vi lige alle mine oplysninger og sikrer at alt står som det skal, jeg tjekker at adressen er rettet til sverige og ikke Odense som det var før og alt er som det skal være bekræfter han.

D. 26 får jeg en mail om at det nu er min plads på ventelisten til iPhone derfor skynder jeg mig selvfølgelig ind for at bestille. - Jeg tror der går 4 dage og så får jeg en mail om at min iPhone er på vej - JUBII! Eller - NEJ for den har de da sendt til Odense - skide flot, der havde jeg ikke boet i flere måneder og min gamle adresse stod intet sted i systemet - hvilket de også bekræfter for mig da jeg ringer og spørger dem om hvad de NU har gang i. Jeg bliver selvfølgelig sur og ringer til 3 igen - får fat i en ganske flink mand som virker reel - han fortæller mig at han er kd af at høre hvad der er sket, tjekker med sin teamleder som får aftalt at jeg kan henvende mig i 3 butikken på strøget og afhente min telefon. Jeg beder ham ringe ind og tjekke - men han kan ikke få fat på dem. Han forsikrer mig dog at der intet problem er der og at jeg bare skal tage ned til butikken og få min telefon.

Jeg tager fra Sverige til Strøget og bliver mødt af en afvisning. "Ja - du er ikke den første der fortæller at man bare skal gå herned, men de er gjort opmærksom på at de ikke må henvise kunder ned til os. Jeg kan ikke gøre noget" Nu er jeg ikke sur længere, men nærmere rasende! Jeg fortæller den stakkels mand at det bare ikke er godt nok og han må finde en løsning. Han lover at han vil gøre hvad han kan men jeg må tage hjem.

Jeg tager hjem og dagen efter får jeg et opkald om at han har skaffet en telefon til mig. Dagen efter tager jeg ind til Strøget igen - men denne gang med et nyt problem. Fordi de har været nogen fjolser at sende telefonen til Odense så er jeg da nu kommet binding. Heldigvis har den ansatte forstået problemet og gør alt hvad han overhovedet kan for at hjælpe mig, han tager fat i Amalie som tidligere har siddet i kundeservice og derfor får hun med hård kamp trumfet igennem at de nulstiller min binding. Men da kun under tvang - kundeservice var på ingen måde behjælpelige.

Det lykkedes dem endelig at få det til at fungere og STOR tak til Amalie og Simon i 3 butikken der har hjulpet mere end de skulle fordi kundeservice er fuldstændig uduelige!

Derefter klager jeg og jeg bestiller et chefkald fra 3 - 2 dage efter kommer det hvor fjolset vælger at indtale en halv grinende besked på min telefonsvarer hvor han tror at han har løst hele problemet. Han ringer aldrig igen.

Jeg har sendt flere klager, men Mikkel Toxvenius som besvarer mine mails han kommenterer overhovedet ikke problemerne og fejer mig af med en kompensation på 199 kr. DET ER BARE IKKE GODT NOK - det dækker ikke engang mine udgifter over øresund flere gange. De lover hver gang MAX 4 dages svartid og der går 12-14 dage hver gang. Har sendt et utal af mails til deres kundeambassadør som åbenbart kun er der til pynt og for at se ud som om de tager ens henvendelser seriøst men han svarer aldrig - tror ikke han eksisterer.

Dette er bare en ud af de mange historier jeg har om 3 - når man ringer skal du være heldig hvis de ikke smækker på - altså uden at der har været anledning til en ubehagelig samtale. Det er såmænd bare fordi de ikke har tid til at snakke med dig fordi de skal sælge - og ringer du for at få hjælp så har de ikke tid til det.

Tro mig - var der et alternativ for dansk/svenskere så valgte jeg det gerne.

December 14, 2011
Unprompted review

Reply from 3 Danmark

Hej Alexia

Først og fremmest vil jeg gerne starte med at give dig en undskyldning. Jeg er virkelig ked af at høre, om den oplevelse og den ulejlighed du beskriver at du havde, i forbindelse med købet af din nye telefon.

Som du selv skriver, kan jeg også se i vores system, at du har talt med vores Kundeservice flere gange. Jeg beklager hvis du føler, at du ikke fik en fyldestgørende hjælp i disse tilfælde. Jeg er dog glad for at høre, at personalet i 3Huset kunne hjælpe dig med din henvendelse, selvom jeg er enig med dig i, at vores Kundeservice også gerne skulle have hjulpet dig med din henvendelse.

Jeg vil meget gerne undersøge din sag nærmere, og finde en god løsning sammen med dig, og derfor vil jeg opfordre dig til at sende en mail til mig til trustpilot@3.dk. I emnefeltet må du gerne skrive: "Alexia", så jeg hurtigt kan behandle din henvendelse.


De bedste hilsner
Sophie