Review of Cimber Air


Rated 1 out of 5 stars

Holder ikke hvad de lover

Havde fornyligt den tvivlsomme fornøjelse at skulle flyve med Cimber air til Nice. Flyet blev forsinket flere gange og endte med at blive 5 timer forsinket. Vi blev ikke på nogen måde kompenseret med forplejning eller lign. i lufthavnen.

Da vi endelig kom ombord, kunne vi godt se, at alt offentlig trafik var ophørt med at køre i Nice på ankomsttidspunktet, og vi spurgte derfor personalet om bord, hvordan vi var dækket ind, da vi var nødt til at finde alternativ transport. Ifølge personalet ombord, ville Cimber dække merudgifter til taxa, som var eneste mulighed på dette tidspunkt.

Jeg skrev til Cimber dagen efter, for at høre hvordan vi skulle forholde os i forhold til at få vores omkostninger dækket, og kompensation i forhold til de 5 timers forsinkelse.

Da jeg stadig efter 2 uger ikke havde hørt fra dem, kontaktede vi dem telefonisk, og fik her besked om, at der ville gå 8 uger før vi ville få svar, og at de i øvrigt ikke dækkede meromkostninger til transport - helt modsat af hvad personalet om bord oplyste.

Det er virkelig dårlig service, og jeg flyver ikke Cimber air igen.

June 22, 2011
Unprompted review
Advertisement