Review of Codan Forsikring A/S


Rated 1 out of 5 stars

Codan: Ufine forretningsmetoder i forsøg på at kapre nye privatkunder!

Kan kun på det kraftigste advare mod forsikringsselskabets assurandører, og metoderne benyttet af disse for at kapre kunder.
Blev ringet op af en assurandør og tilbudt et forsikringstjek i hjemmet som efterfølgende bliver afholdt. Så langt så godt. Fortæller (naturligvis) at jeg lige vil have lov til at overveje tilbudet, og at jeg i øvrigt venter på et tilbud fra et andet forsikringsselskab. Assurandøren "tilbyder" for nemhedens skyld at vi alligevel underskriver papirerne, og at han så venter med at effekture kontrakten til han har hørt fra mig. Endelig forsikrer assurandøren mig om at man jo altid har 14-dages fortrydelsesret på nytegnede forsikringer. Men takker jeg nej, vil han rive papirerne itu. Allerede den efterfølgende dag kontakter jeg assurandøren telefonisk og fortæller at tilbudet var for dyre og at jeg derfor ikke ønsker at benytte mig af samme. Til min overraskelse får jeg nu at vide at papirerne skam allerede var blevet afleveret og at opsigelsen derfor kun kunne ske skriftligt og gennem mit nuværende forsikringsselskab (Fair). Flot! Nu havde jeg så lige pludselig 3 selskaber involveret. Så tilbage til "Fair" for at fortælle dem at de skal annullerer min overflytning til "Codan". Annulleringen. sker dog ikke problemfrit og det kræver flere henvendelser fra "fair" før Codan accepterer opsigelsen. I mellem tiden når repræsentanter fra "Codan" at nedgøre de personer fra "fair" der hjælp med at annullerer overflytningen. I min naivitet kontakter jeg i forløbet assurandøren fra "codan" igen for at få ham til at hjælpe med annulleringen. Denne har dog ikke i sinde at bistå, og kalder mit nuværende selskab for amatører at de ikke kan bringe sagen i orden. Desuden minder han mig lige om at en af de forsikringer der var "tegnet" hos ham, jo var en erhvervsforsikring som jo selvfølgelig ikke havde en fortrydelsesret og derfor måtte løbe 1 år. - Dummebøde!
Enden på det hele blev at Fair måtte gøre en masse anstrengelser for at opsige "kontrakter" med Codan der var indgået på uretmæssig vis, og kun for at opleve at jeg allerede havde lavet en aftale med et 3. forsikringsselskab.

Jeg kan derfor kun på det bestemteste advare mod Codans forretningsmetoder der tangerer bondefangeri. O stjerner herfra!

October 8, 2011
Unprompted review