Review of føtex


Rated 5 out of 5 stars

En af de dårligste oplevelser NOGENSINDE!

Mig og min kæreste var I Føtex Højbjerg nu her kl. 17.20 i dag. Hvor vi fik en utrolig dårlig kundeservice, jeg har fået langt bedre kundeservicehåndtering i discountvarehuse end her. Jeg har faktisk aldrig oplevet noget lignende.

Vi ville købe en køkkenvægt og kiggede så på de forskellige køkkenvægte de havde. Der var en som var på tilbud og den stod til 170 kr. Så vi undrede os over hvorfor der ikke stod nogen før-prisen og fandt en medarbejder og spurgte ham. Han gik med vægten og vendte tilbage med beskeden "Ja, den står til 119 kr. og før-prisen var 170 kr." Hvorefter min kæreste siger "Den står til 170 kr. på skiltet nede på hylden" og han siger "Det er en fejl, de har ikke fået ændret skiltet endnu" Så vi tænkte fedt, god pris og billigere end vi troede. Da vi kom til kassen, blev den slået ind til 170 kr. så vi gik over i information og fortalte den unge medarbejder om forløbet.

Han var tydeligvis irriteret over at vi kom og ringede op til chefen og sagde, det er en fejl, hvad ham medarbejderen havde sagt til os og at den kostede 170 kr.
Vi blev ved med at sige, at vi lige havde snakket med en som havde sagt noget helt andet. På intet tidspunkt blev vi hørt, men bare fejet af vejen. Ham den unge medarbejder der stod i informationen sagde endda til chefen i telefonen "de vil ikke give sig" Hvad sker der? Vi kunne sagtens høre det, hvis man bare er lidt kundeserviceorienteret, så ved man godt, at man ikke skal lade kunden høre sådan noget. Siden hvornår har det været en kamp om at vinde eller give sig?

Det ender med, at en MEGET sur butikschef, tror jeg nok det var eller en anden slags chef i Føtex kom ned til os og så skal jeg lige love for, at han røg op i det røde felt på ingen tid. Vi blev ved med at forsøge at forklare vores sag, men "chefen" blev ved med at afbryde og var påståelig. Vi følte ikke, at vi fik indført et ord. Vi valgte lige præcis den vægt fordi den var på tilbud til de 119 kr.

Han blev ved med at afbryde os og på et tidspunkt hævede han stemmen og sagde "PRØV AT HØR HER" på en meget ubehagelig måde og der gik min grænse, så jeg siger, "du skal ikke stå og sige hør her til mig" og så vendte han RESOLUT 180 og gik sin vej med arrige skridt op igennem en af kasserne og ind i varehuset og vi stod nede for enden af alle kasseapparaterne og ALLE kunderne og kassedamerne kiggede og sådan behandler Føtex Højbjerg så sine kunder. Vi følte os virkelig små og beskuet. Man vender da ikke bare 2 kunder ryggen, vi var ikke modbydelige eller andet.

På INTET tidspunkt fik vi et, det er vi kede af, det er vores fejl og I skal selvfølgelig have den til 119 kr. Men jeg kunne have accepteret et venligt, der er sket en fejl, det er vi utrolig kede af, men jeg kan desværre ikke tilbyde jer den til tilbudsprisen, men I kan få den her æske chokolade med eller hvad ved jeg, det blev lynhurtigt en principsag.

Min kæreste blev så ked af det, at hun begyndte at græde. Fordi han afbrød os hele tiden og vendte os ryggen uden vi nåede at forklare noget som helst. Han havde tydeligvis bestemt sig inden han kom ned til os.

Jeg tror ikke rigtig, at jeg nogensinde i mit liv har haft så ubehagelig en oplevelse. Jeg fik det selv utrolig dårligt imens det stod på og har stadig en ubehagelig følelse i kroppen.

Alt sammen for sølle 50 kr. Det handlede overhovedet ikke om de 50 kr. Men om at lytte til kunden og yde en god kundeservice. Jeg er sikker på, at folk forventer en god kundeservice når de handler i en butik som Føtex, hvor man "burde" kunne forvente en god service.

Jeg håber meget, at der er en som vil tale med den chef som vi mødte, for han egnede sig tydeligvis ikke til at være blandt kunder eller også var der noget helt galt i hans liv og det kom til udtryk i vores oplevelse. Men derfor er det stadigvæk ikke okay at behandle sine kunder så dårligt som han gjorde og med en næsten faretruende adfærd og meget negativ fremtoning.

OPDATERING d. 28 September.

Jeg blev ringet op af varehuschefen fra Føtex Højbjerg i dag og det var heldigvis ikke ham vi var stødt på i går. Han var utrolig rar og forstående og han havde haft en samtale med ham vi var stødt på i går og han ville gerne at vi personligt bankede på hans kontor, hvis vi havde lyst til at komme der igen, for så ville han gerne undskylde personligt. Jeg syntes det er utrolig dejligt ovenpå en så dårlig oplevelse, at der bliver taget hånd om sagen med det samme og at han har taget en god samtale med vedkommende.

Det gør også, at jeg vil give Føtex fuld karakter. I min bog er det håndteringen af sådan en oplevelse som vi var ude for, som siger ALT om en virksomhed og i dette tilfælde løste varehuschefen det til UG.

September 27, 2011
Unprompted review