Første gang vi handlede i Lidl var i foråret 2009. Der skete det at jeg ikke kunne få citrongræs og et par andre specialiteter. Jeg måtte derfor en tur i Føtex for at hente det sidste.

Helt tilfældigt så faldt jeg over den samme slags laks, som jeg lige havde købt i Lidl og da jeg stadig havde min Lidl bon i lommen begyndte jeg at sammenligne priser.

Jeg blev så overrasket over prisforskellen, at jeg besluttede mig for at finde alle varerne fra Lidl bonen og skrive Føtex priserne ned. Da jeg kom hjem kunne jeg konstatere at Føtex var godt og vel 60 % dyrere end Lidl.

I runde tal havde jeg købt for ca. kr. 1.000 i Lidl og de samme varer i samme kvalitet og samme mængde kostede godt og vel kr. 1610 i Føtex.

Siden har vi foretaget alle vores indkøb af basisvarer i Lidl. Til at starte med var vi lidt bange for deres tyske private label varer, men det har vist sig at være helt ubegrundet.

Deres is (den dyre - kan ikke huske hvad den hedder) er den bedste is vi nogen sinde har smagt. Deres private label havregryn er ristet på samme måde som Solgryn og vi kan ikke smage forskel. Deres æblejuice (ikke fra koncentrat) er ufiltreret og smager helt fantastisk. Deres weissbier koster under kr. 6,- for en halv liter og er et absolut hit, når vi har gæster.

Der er nogle varegrupper, hvor vi er meget mærkevareloyale. Det er blandt andet ketchup (Heinz), bacon (Tulip) og smør (lurpak). Af en eller anden mystisk årsag har vi altid kunnet få disse mærkevarer selvom der generelt er flest private label produkter.

I øvrigt kan vi anbefale deres chicken wings, fryse pizza, skrabeæg, finsk lakrids og ikke mindst hele deres frugt og grønt udvalg. For et par uger siden hentede vi sæsonens bedste ærter til sæsonens laveste pris kr. 10,- pr. halvkilo.

Der er kun et eneste varenummer der har skuffet os indtil videre og det er deres absolut uspiselige makrel i tomat - ellers har vi kun gode erfaringer med produkterne.

Det er skønt at kunne fylde seks kæmpe bæreposer med basisvarer og slippe med mindre end en tudse hver gang.