Review of MEDION.dk


Rated 4 out of 5 stars

Bondefangeri (Ændring: Jeg tog fejl, alt er OK)

Og i dag fik jeg så min garanti-reparerede medion akoya retur

Foreløbig: fortsat meget fin anmeldelse af medion, mest fordi jeg fik mine fordomme afkræftet grundigt. PC'en er repareret og fungerer fint. Som det kan læses nedenunder, - dette er nu den 3. kommentar, adskilt med ---------

Jeg køber medion igen....det står fast.
-------------
Nedenstående, - efter ----------- skrev jeg først. Det har jeg nu ændret, - jeg tog fejl.

Jeg fik mail fra medion om at de efter min protest nedenstående, havde besluttet at reparere min PC på garantien. Derfor har jeg, - som lovet, ændret min vurdering til 4 stjerner, og bemærker derfor også at medion i mine øje genvandt min fulde tillid, og lidt mere måske endda, fordi de åbenlyst 'lyttede' til mine indvendinger.

Undskyld til medion.

(Den samlede kommunikation og service hermed er dog noget forvirrende og ikke præget af klare budskaber, derfor får medion kun de 4 stjerner. )

Jeg har en bærbar medion herudover, som nu også er ca 3 år gammel, og fungerer upåklageligt. Min tillid til produkterne er hermed intakt, og min tillid til garantien er genoprettet. Trods alt er min PC jo 3 år gammel og skal alligevel skiftes ud inden for et år. Det kunne meget sandsynligt blive en ny medion...:-)

------------ (oprindelig tilbagemelding følger nedenfor:)
kan jeg kun supplere med, - selv om min 'sag' endnu ikke er færdig. Jeg kan genkende mønstret fra andre beretninger.

Min PC er knap 3 år gammel (heldigvis, værdien er jo så begrænset). Men den fungerede ikke mere så med stor glæde over den 3 års garanti sender jeg den til reparation gennem Aldi, Kolding (som yder fin service i øvrigt). Så går der ca 2-3 uger, jeg hører intet, men logger ved et tilfælde ind på 'mymedion'. Og her ligger der sørme et brev hvor der står at PC'en er beskadiget på grund af 'uhensigtsmæssig brug', hvorfor garantien ikke dækker. Og naturligvis: PC'en var ikke beskadiget inden afsendelse, og har kun været anvendt til normalt brug af en PC. Hvad ellers..? Nå, so what, jeg havde jo alligevel afskrevet den, - men det er først nu bondefangeriet opstår. For jeg vil naturligvis gerne have den tilbage, men det kan jeg ikke medmindre jeg betaler ca 350,- (og formentlig fragt?), for nu har medion jo anvendt tid på at beskadige min PC, så garantien ikke dækker, hvilket de naturligvis skal have penge for. Det synes at være logikken i hvert fald..

Jeg kan også få PC'en repareret, det koster knap 2000,- (nyt grafikkort, nyt DVD-drev + PC-Reparatur, main board). Og det vil jeg naturligvis ikke betale for det er mere end PC'en er værd. Desuden ved jeg at grafikkortet intet fejlede inden afsendelse, så min tillid til medions evne til diagnose kan ligge på et meget lille sted. Jeg har nemlig prøvet at bytte grafikkortet med et fra en anden PC,

Under alle omstændigheder: Min PC fungerer ikke og jeg kan heller ikke få den retur så jeg selv kunne skifte bundkortet formedelst ca 3-500,-. Det er nemlig der problemet er, er jeg ganske overbevist om.

Medion er ganske enkelt skod, det gælder produkterne og det gælder medarbejderne. De er flabede og inkompetente i deres kommunikation. Og de magter ikke at reparere en PC, endsige diagnosticere den.

Jeg har sendt en mail om at PC'en ikke var skadet ved afsendelse, - jeg gætter på at svaret jeg får vil være en påstand om at de har billeddoko på at den var skadet ved ankomst. (Som en anden, nedenfor).

Medion er skod!! Jeg er enig. Hvis sagen mod forventning falder positivt ud lover jeg hermed at jeg melder positivt tilbage her..

February 21, 2012
Unprompted review