Review of Århus PC-Lager ApS


Rated 1 out of 5 stars

Smålig kundekontakt

Jeg har tidligere været ubetinget begejstret for pc-lageret - mit forhold til lageret er imidlertid blevet noget køligere.

Jeg har siden sidste anmeldelse lavet flere online køb, kontant køb og få erhvervskøb, og jeg oplever en forringelse.

Det er ikke på prisen eller udvalget, hvor pclageret er meget stærke.
Det er kvaliteten af kundekontakten som er blevet forringet. Lad mig forklare:

Jeg var tidligere så glad for, at man kunne ringe til lageret og relativt hurtigt få en smilende og kompetent ansat i røret.
Så det var en forsmående spand koldt vand, som jeg fik i hovedet, da jeg ved en lejlighed ringer op, stiller mine spørgsmål (jeg nåede end ikke at stille dem færdig), og den ansatte træt, dog undskyldende, irettesætter mig med en sætning a la "det er alt for omfattende at vejlede dig i telefonen. det tager for lang tid. Vi henvender os mest til kunder der har lidt forstand på computere".

Jeg har langt overgennemsnittet forstand på computere uden at jeg af den grund har tid til at sidde med næsen nede i hver enkelt komponent. Så blev jeg oprevet og hævede stemmen og den ansatte udglattede med, at "de da gerne vejledte grundigt, men så var det bedst over Emailen".

Det er dårlig kundepleje at dømme en "it-inkompetent", før man har hørt kundens spørgsmål færdig, og det er fandme dumt at fortælle at kundens henvendelse tager for meget tid - det er godt nok kapitalisme i radikal form.

Nå men jeg lod det fare og købte en PC og OS.

I forbindelse med PC'en spurgte jeg til om der var en firewire-grænseflade på bundkortet. Der fik jeg et tøvende "ja", som viste sig at være forkert - træls.
Men ok, det gik nok, for så købte jeg da bare et firewire/pci-E-kort til installation. Men da jeg åbnede maskinen for at installere kortet viste det sig, at pclagerets konstruktør havde isat et grafikkort der havde så stor en køler, at den dækkede den pci-E slot som jeg skulle bruge.
Det skal siges, at grafikkortet var isat i bedste mening fo rat gøre pc'en "silent" - men jeg ville gerne have haft det at vide - igen kommunikationsbesværlighed. Det er anstrengende at man selv skal holde øje med samtlige detaljer.

Men rosinen i pølseenden er følgende:
Med pc'en købte jeg Vista med mulighed for gratis upgrade til Windows 7 (det var få uger før Win 7 udkom).
Jeg sikrede mig i butikken ved at spørge ekspidienten, som på en let nedladende måde kunne berette at "man slet ikke kunne købe Vista uden mulighed for gratis win7 upgrade".

Nå men ok, så var det jo på plads....bortset fra at der aldrig femkom en option der gav mulighed for win7-upgrade.

Så jeg kontaktede butikken i dag (per Email - jeg vil nødig irettesættes igen) for at høre hvordan jeg opgraderede gratis til win7.

Svaret var, at "du skal gerne have fået nogle papirer med der forklarer proceduren - ellers måtte jeg købe igen".
Men jeg har aldrig fået nogle papirer med. Så jeg skrev tilbage at de måtte kunne finde en løsning der var bedre da jeg mente at jeg var uden skyld - fx give mig en dvdbrænder til 169 kr. (det svarer til en indkøbspris på 147 kr. hvis fortjenesten er 15%)".

Men ak nej. Ikke om butikken var det fjerneste til at bide og stikke i. Ikke om pclageret, der fører sig frem med at omsætte et 3 cifret millionbeløb, kan kompensere med 147 kr.

Det er småligt og smålighed er rigtig træls.
Man kan lige så godt købe online i udlandet, hvor det tit er billigere. For hvis der opstår problemer, er der lige så lidt hjælp og forståelse at hente hos pclageret, som hvis du havde købt direkte i Taiwan eller Kina.

Så jeg har flyttet mig fra at være 100% tro mod lageret til at "flirte" med andre butikker.

Mvh Jan Diebold

PS: faktisk har jeg lige taget konsekvensen og flyttet mine indkøb til SHG. De er ikke billigere/ikke dyrere, men jeg kan bare ikke fordrage dårlig kundeservice.

(Tilføjelse 28/7-2010):
Jeg har siden gjort alvor af at handle i udlandet når reklamation alligevel er så besværlig - og jeg har bestemt ikke fortrudt det!
Jeg har E-handlet i Holland, Kina og flere gange i Stor Britanien. Alt hvad jeg har bestilt er kommet relativt hurtigt, været langt billigere end i Danmark og har fungeret - hvorfor er det lige jeg skal handle langt dyrere i DK når servicen ikke er bedre?

March 31, 2009
Unprompted review
Advertisement