Review of PostNord i Danmark


Rated 2 out of 5 stars

Levering af post ok - men pakker er elendigt!

Levering af breve foregår tilfredsstillende. Det sker kun enkelte gange at vi får breve der ikke er til os, men til tidligere beboere på adressen eller hvem de nu er.

Der hvor det helt fejler er ved levering af pakker. Jeg har kun EN gang oplevet at postbudet ringede på døren selvom jeg har været hjemme, og vi har fået sendt en del pakker i den tid vi har boet her. Istedetfor finder man en seddel i sin postkasse om at man kan hente pakken en til to dage senere. Det ef bare træls.
Jeg har endda oplevet at komme ind i vores opgang hvor postbudet stod med en pakke til min underbo. Han spurgte så om jeg kendte hende og jeg svarede nej. Nå men så ville han tage pakken med igen ellers ville han have givet den til mig så jeg kunne have givet hende den (ja eller beholdt den selv hvis jeg var et uærligt menneske, tænkte jeg). På vej op åbner min underbo døren og spørger mig om posten har været der. Jeg siger at hvis hun er hurtig kan hun måske nå at fange ham og få sin pakke.....
Denne episode er da et klokkeklart bevis på at postbudene ikke gider at gå op ned pakkerne, eller i det mindste bare at ringe på for at høre om man er hjemme.

Venter iøvrigt lige nu på en pakke som jeg da regner med at skulle hente på postkontoret til trods for at jeg er hjemme hver eneste dag da jeg er på barsel.

Og nej, jeg har ingen t&t eller pakkenumre jeg kan oplyse jer om Post Danmark. Min anmeldelse er ikke specifik men generel. Kunne I ikke bede jeres postbude om i det mindste at ringe på for at høre om man er hjemme? Jeg kommer gerne ned i bunden af opgangen og henter min pakke så jeres postbud ikke behøver at gå op til 4. Sal. Det har jeg intet imod, hvis det betyder at jeg får min pakke og ikke skal hente den på postkontoret.
Jeg bor på Amagerbrogade 195

June 18, 2013
Unprompted review

Reply from PostNord i Danmark

Hej Anna

Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal svare på det klokkeklare bevis. Men jeg undrer mig over, at pakkebudet kunne få adgang til opgangen, hvis han ikke havde ringet på, og hvorfor i alverden han skulle gå ind i opgangen med pakken, kun for at gå ud igen og have besvær med at tage den med tilbage. Og hvordan vidste underboen, at pakkeposten var der?

Jeg har forhørt mig hos den lokale distributionsleder, og hun fortæller mig, at hun har nogle dygtige medarbejdere, som hun bestemt ikke modtager en masse klager over.

Men hun vil meget gerne tale med dig, om de problemer du oplever. Men du bliver nok nødt til at være mere specifik end generel, hvis hun skal kunne hjælpe.

Hvis du har et pakkenummer på en pakke, der ikke er blevet omdelt korrekt, så må du meget gerne sende det til mig sammen med dit telefonnummer på tpost@post.dk, så skal jeg nok formidle kontakten.

Med venlig hilsen

Helle fra Post Danmark Kundeservice