øv bøv
Det skal lige siges at jeg ikke har modtaget min vare endnu og jeg håber selvfølgelig den kommer, men indtil videre er jeg ikke særlig imponeret. Har bestilt en Iphone på apples hjemmeside og det er tnt der levere dem til kundens dør. Ifølge track and trace skulle de have været forbi min dør i fredags, hvilket også kunne have passet da jeg ikke var hjemme. Ifølge deres hjemmeside skulle man så have modtaget en sms eller der skulle have været lagt et kort i postkassen med informationer om hvad man så gør. Jeg har ikke modtaget nogle af delene. Derfor prøver jeg så at ringe til dem, da der står man kan kontakte dem 24 timer i døgnet året rundt. Ved godt at på det tidspunkt jeg ringer skal jeg snakke med den engelsk talende support i finland. Desværre kan jeg ikke finde et nummer på dem, og derfor håbede jeg at man blev omstilt til dem fra det danske nummer, men der er bare ingen der tager telefonen. Nu er jeg bange for at de, ligesom med så mange andre, har prøvet at levere min pakke på en forkert adresse, da jeg ikke har modtaget hverken sms eller kort fra dem. Har bestilt ny leveringsdato og så håber jeg den kommer der. Men som sagt er jeg slet ikke imponeret når man ikke engang kan kontakte dem...