Katrines profile

Reviews (37)

Cinemagic

Hurtig levering, fin pris

Skulle have et nyt hukommelseskort til mit kamera.
Fandt det lørdag eftermiddag til en god pris og med gratis levering.
Det blev sendt mandag og ankom tirsdag.
Der var de nødvendige mails med ordrebekræftelse og afsendelsesbekræftelse.
Så hvad mere kan man ønske sig.

iPhonelir.dk

Hurtig levering af iPhone cover

Skulle bruge et julecover til en iPhone3. Denne butik var en af to jeg kunne google mig frem til.

Ok udvalg, fin pris og fornuftig forsendelse (26 kr).

Det eneste lidt spøjse var, at man kunne vælge at betale 25 kr ekstra for en specielt døgnpost-leveringsmulighed, når man kunne lige så vel kunne vælge at indtaste sin døgnpost-adresse under leveringsadresse uden ekstra betaling.
Så vær opmærksom på det.

Wednesday, November 14, 2012

Reply from NH-IMPORT

Hej Katrine

Jeg vil bare lige gerne gøre rede for de 25kr. vi tager extra for dette. Det er fordi det kun er pakker man kan levere til døgnposten. Vi sender maxibrev gratis til vores kunder der køber for over 100kr. Men ønsker man servicen Døgnpost så skal vi sende som pakke, dette koster os lidt extra. Køber man for over 500. tager vi ikke extra for det.

Med venlig hilsen
iPhonelir.dk

Krydstogteksperten

Fin service i forbindelse med krydstogtbestilling

Min kæreste og jeg fandt på, at vi ville på krydstogt.
Vi ville gerne købe gennem en dansk rejseagent for at få lidt ekstra sikkerhed og styr på tingene.
Krydstogteksperten har det største udvalg, jeg har kunnet finde i Danmark, og en del ekstra oplysninger på hjemmesiden mht. krydstogtselskaberne også.

Vi bookede på nettet uden problemer, og fik vores booking på plads.
Havde en kort korrespondance mht. konfigurationene af sengene i vores kahyt, og det blev opdateret straks.

Tre dage efter vi havde booket, så jeg ved et tilfælde at krydstogtselskabet havde sænket priserne med en tredjedel, så vi hang i telefonen til Krydstogteksperten kort efter.

Vi fik vores pris nedjusteret efter Krydstogteksperten kontaktede krydstogtselskabet og derefter var alt i fineste orden.

Et par uger før vi skulle afsted, fik vi tilsendt et print af vores information mht. krydstogtet (Man kan også selv tilgå samme information med sit login på krydstogtets hjemmeside).

Og så var vi klar til at tage afsted :)
Endda i en opgraderet kahyt viste det sig.

Diabloskinz

Fun accessories for your phone

I jumped to Diabloskinz from a post on facebook from Dr Who.
Thouhgt it'd be a fun present for myself and my boyfriend with Dr Who skins for our phones.
There was even a discount.

The site was easy to use. A bit of extra attention to make sure to choose the skin for the right phone type is in order though. Because the there is so many types offered (which is a good thing of course).

Payment and shipping went well. Nice and cheap shipping costs.

It's even fairly easy to get the skin in place on the phone and adjusting it afterwards too.
It seems though that the measurements are off just a tiny bit, half a mm or so. So it robs the skin of looking truly amazing.

Fun detail to download the matching wallpaper :)

Teapalace

Spændende udvalg

Jeg syntes, at jeg trængte til noget nyt og spændende te.
Så jeg googlede mig frem til Tea Palace.

Der fandt jeg noget te og det var endda i pæne dåser, hvis man ville betale lidt ekstra for det.
Så købte lidt te til mig selv og til gaver.

Det blev leveret hurtigt (for pakker fra england), og jeg var generelt godt tilfreds med handlen.

Bemærk dog, at der ikke kommer nogen e-mail om, at pakken er sendt og så er forsendelsen ikke en lille udgift.

AA

Ikke en vellykket rejse tur-retur til USA

Jeg bookede en tur til Chicago over Manchester fra Kastrup sidste sommer, fordi rejsetiderne og prisen kombineret var det optimale jeg kunne finde. Jeg bookede gennem kilroy.dk skal det lige siges, men det var American Airlines, der var sælgeren.

På afgangsdagen blev flyet til Chicago aflyst pga. uvejr, hvilket selvfølgelig var reelt nok. Vi tog så til Manchester og skulle der kontakte American Airlines mht. ombookning.

I en sådan situation har man krav på ombookning inkl. evt. overnatning og mad på hotel om nødvendigt, plus to telefonopkald - et privat og et til ombookningskontoret hos flytselskabet.

Vi blev sendt på hotel og skulle have vores telefonopkald mht. ombookning.
Problemet var bare, at på hotellet havde alle passagerne fra det aflyste fly adgang til to telefoner i receptionen, som man så måtte stå i kø til.
Hver ombookning tog 30-45 min. Så selv med kun tre hold rejsende foran i køen, så stod vi små tre timer i kø, før det blev vores tur.
Selve samtalesituation var ubehagelig - kombination: langdistance opkald foretaget i en lobby på engelsk er ikke optimal.
Derudover var der meget dårlige muligheder for at finde alternative rejseruter. Vi måtte selv foreslå hvilke mulige ruter vi ville have vedkommende til at søge på, fordi der var ingen fornuftige forslag at få. Hver søgning tog så 5-10 min. Så det var en temmelig umulig situation.

Konklusionen blev, at vi mistede 1½ dag, og måtte indfinde os i knap 24 timers rejsetid og to flyskift for at komme fra Manchester til Chicago.

Vi nød så vores ferie, men da vi så skulle hjem fra Chicago over Heathrow, var der problemer igen.
For under ombookningen var vores Heathrow - Kastrup booking blevet slettet. Og det var selvfølgelig et gedemarked at få det på plasds: det involverede at skulle snakke med British Airways skranken i Heathrow efter at være nået dertil.

Så da vi kom hjem, tænkte jeg, at der måtte være en mulighed for kompensation af en slags. Men sjovt nok var det umuligt at finde noget sted på American Airlines hjemmeside, hvor man kunne henvende sig mht. den slags.
Så med kendskab til lignende situationer, endte jeg med at give op på forhånd efter at have konstateret, at det her selskab heller ikke ligefrem var imødekommende.

Så lektien blev for os: Rejs med et europæisk flyselskab.

Kilroy

Bestilte gennem Kilroy for at få øget trykhed mht. flybilletterne

Sidste sommer skulle jeg bruge flybilletter til USA.
De amerikanske selskaber var klart billigst, men jeg følte mig lidt utryk ved at bestille direkte på deres hjemmesider mht. rettigheder ved problemer.

Derfor tænkte jeg, jeg bruger Kilroy - de har fornuftige priser og så har jeg dem i baghånden, hvis noget går galt.

Noget gik så galt. Vores ene fly på vej til USA blev aflyst og vi endte med at ankomme 1½ dag forsinket, fordi genbooknings mulighederne som American Airlines tilbød os var dårlige.

Da vi så kom hjem,ville jeg se på muligheden for at få kompensation for tabt rejsetid, så jeg kontaktede Kilroy.

Her var kontakten noget bøvlet, fordi der er forskel alt efter om man har handlet online eller i en butik.
Så ved onlinekøb skal man bruge en bestemt formular, som for øvrigt skal udfyldes på engelsk og har en generende begrænsning på længden af meddelelsen.

Og svaret var, da det endeligt lykkedes at få sendt formularen afsted, at jeg skulle kontakte American Airlines direkte.
Hvilket jo ikke overraskende var pænt umuligt.

Så ingen fordel umiddelbart ved at gå igennem Kilroy, når man vil handle flybilletter på nettet.

Men derudover er lektien at lære nok bare, at hvis man vil føle sig tryk, så skal man finde et europæisk flyselskab at flyve med.

Erik Madsen found this review useful

Expedia

Godt sted at booke hoteller

Jeg har brugt Expedia til at booke en del hoteller efterhånden.
Både igennem siderne i Danmark, USA og Canada.

Det har været problemfrit hver gang.
Specielt brugte vi siderne på en ferie i netop USA og Canada, hvor det vidste sig at være et godt trick at booke hoteller dagen i forvejen, når man havde bestemt, hvor turen gik hen næste dag.
Hvis man booker hotellet på internettet i en sådan situation er der ofte en rabat, fordi de gerne vil af med værelserne.
Det er en rabat man ikke får ved personlig henvendelse.

En enkelt gang sad vi faktisk i et hotels lobby på deres wifi og bookede et værelse på hotellet, fordi det var meget fordelagtigt i forhold til at booke værelset ovre ved skranken...

Jeg har endnu ikke oplevet problemer med reservationer eller betaling, og udvalget af hoteller er godt, så her vender jeg tilbage til hver gang.

timarco

Udemærket købsoplevelse

Ville handle på netter i forsøget på at spare lidt penge.
Der var heldigvis noget af det jeg skulle bruge på tilbud hos Timarco.

Jeg har nu handlet der to gange.
Første gang gik der noget tid fra bestilling til levering, hvor jeg godt kunne havde brugt information om, at varen ikke umiddelbart var på lager. Man begynder jo at blive lidt nervøs efter en uges tid uden nogen pakke eller yderligere information.
Anden gang gik det tjept og eneste bemærkning til leveringen er, at varerne bliver sendt fra Sverige, så det tager i hvert fald en ekstra dag.

Varerne var charmerende indpakket i farvet silkepapir med hjerte-klistermærker.

Ellers skal man måske lige overveje hvor glad man er for nyhedsmails, for de kommer i en lind strøm.

Sony

Udemærket købsoplevelse

Skulle bruge ekstra udstyr for at kunne se 3D på vores nye tv.
Endte med at handle på Sonys hjemmeside, fordi her var brillerne da til at få fat i.

Priser og udvalg virkede også ok. Specielt var nogen produkter til rådighed, som endnu ikke var givet fri på markedet.

Selve leveringen var det mest problematiske. Det er aldrig fantastisk med et udbringningsfirma, der kun bringer ud i arbejdstiden. TNT i dette tilfælde.
Det kan heldigvis løses ved at modtage leveringen på arbejdspladsen, hvis man har mulighed for det. Dvs. pakken skal i mit tilfælde være til at slæbe 1,5 km til toget. Og her skulle man ikke være alt for ked af, at man potentielt skal være tilstede på sit arbejde fra 8.30 til 18 på leveringsdagen (som oplyses pr. mail).

Der var lidt bøvl med indtastning af leveringsadressen, da felterne var lidt forvirrende i forhold til angivelse af en dansk adresse.
Og så var jeg noget forundret over en opfordring til at aflevere dørkoden til min arbejdsplads af hensyn til leveringen.

Efter bestilling fik man informationsmails i næsten overvældende grad.
Men specielt informationen om, at pakken blev forsinket og ikke blev leveret den først oplyste dag var meget velkommen.

Min bestilling blev indgivet torsdag aften og pakken afleveret tirsdag formiddag, så det var ganske fint.
Så tirsdag aften blev brugt med at se ganske fint tv i 3D :)

WilliamDam.dk

God pris og hurtig levering

Jeg skulle bruge en bog til en gave, men jeg synes, at den var lidt dyr i de almindelige forretninger. Så jeg googlede den og fandt frem til Williamdam.dk, hvor prisen var 40% mindre end andre steder.

Deruover skal det nævnes, at bogen blev sendt afsted med posten under en time efter den blev bestilt, og den var pakket ind med ekstra beskyttelse, så den ikke fik buler.

Mailorienteringen var også på plads, så hvad mere kan man ønske sig :)

Seenon

Merchandise fra din yndlings tv-serie

Jeg faldt over et par ting fra The Big Bang Theory, jeg synes, at jeg måtte eje.
Første forsøg på at gennemføre bestillingen gik i vasken pga. en fejl på siden. For en sikkerheds skyld besluttede jeg at vente med at forsøge igen for ikke at risikere et dobbeltkøb.

Og det var rigtig smart, for dagen efter fik jeg en mail, der tilbød 10 % rabat på de ting jeg havde liggende i min indkøbskurv...

Der var en vare i restordre, men da den var på lager blev min pakke fluks sendt afsted med DHL og her tre dage efter har jeg den.

Og selv efter forsendelse, told og fortoldningsgebyr er jeg glad for mine ting :)

Print2People

Hurtigt og billigt

Det sted jeg plejer at købe fotokalendre til julegaver er i årets løb blevet til print2people, så jeg var spændt på, om det var der julegaverne skulle købes.

Deres valgmuligheder for kalendre er dog helt fine (selv om de mangler desværre de små fødselsdagsflag med navn man kunne få med på click4foto, derimod kunne man dog vist sætte billder ind på dagene).
En rigtig god ting er den mængderabat, der kommer på automatisk. Så jo flere eksemplarer, der bestilles, jo billigere pr. stk.
Det er jo meget rart at bestille julegaven og så ikke en uge efter opleve at der lige er et julegavetilbud, man gik glip af ved at være ude i god tid.

Eneste hage var, at jeg havde en del problemer med at designe min kalender, fordi der hele tiden kom en timeoutfejl på serveren.
Heldigvis kom jeg uden om den ved at prøve igen dagen efter.
Hvilket gjorde funktionen med gemte fotoprojekter meget relevant.

Derudover faldt jeg over fotojulekalendre, som jeg synes er en anden sjov mulighed. De blev også rigtig fine.

avXperten.dk

De rette ledninger - nemt og hurtigt

Googlede for at få en god pris på ekstra ledninger til min htc telefon.
Kunne få det hele her - usb til micro usb i mange længder, cigartænder til micro usb til bilen.

Og så var det endda billigt.

Snuppede også lidt en adapter med stik til stikkontakt, der omformes til to usb med.

Der var strålende information via e-mail undervejs til afsendelse af pakken. Og det hele var fremme efter to dage.

shoesandfriends.com

Skoene jeg ville have hurtigt og nemt

Jeg ønskede mig sandaler, som dem jeg havde fundet sidste år.
Man kunne få dem i tre farver i butikken, heldigvis var det to af de farver jeg gerne ville have. Sandalerne findes i en 6-7 farver i alt.

Jeg bestilte mandag og havde sandalerne torsdag.
Jeg valgte metoden med at hente pakken hos Blockbuster, det virkede fint og så sparede man jo lidt penge også.

Paulkidby

Special og signerede Terry Pratchett ting

Skulle bruge en signeret Terry Pratchett bog til en julegave, så fandt denne side via google.

Det er tilsyneladende manden bag cover-art'en på bøgerne, der står for at formidle signerede bøger og andre special ting.

Betaling af en bestilling sker via paypal, ingen problemer der. Og der kom de e-mails med information man havde brug for.

Endda var der fin service, da de straks kontaktede mig, da paypal havde fået transformeret mine æ'er og ø'er til volapyk og de rigtig gerne ville kunne sende mig bogen til en korrekt adresse.
Så bogen var hurtigt i posten og jeg fik den efter omkring en uge (og ikke en måned, som der står på hjemmesiden, at man kan risikere).

Det er rigtig rart, når folk går op i at det de sælger kommer frem hurtigt og sikkert.

Whittard of Chelsea

Whittards produkter på nettet

Jeg er lidt afhængig af Whittards ting, senest så jeg en bedårende tekande med rensdyr jeg måtte eje.

Hjemmesiden fungere fint. Der var de nødvendige e-mails med ordrebekræftigelse og om afsendelse af leveringen.

Dog skal man være opmærksom på at de bruger UPS som fragtfirma og i Danmark overtager GLS forsendelsen.

De bringer kun ud mellem 8-16 og selvfølgelig ikke til den døgnpost-adresse man har opgivet.

Desværre gik der også lidt kludder i afleveringen, selv efter jeg havde aftalt med GLS, hvor pakken så skulle hen, og jeg måtte ringe og høre, hvor den blev af.

Endnu mere ærgerligt var to forskellige håndteringer af en pakke ellers tydeligt mærket "Fragile" lige i overkanten, og den ekstra tekande jeg havde bestilt til en gave var gået i stykker undervejs.

Man kan ellers ikke klandre Whittards for indpakningen for der var bobleplads og luftpuder og alt hvad man ellers kunne ønske sig.

Alt i alt var Whittard delen en 4-5 stjerners oplevelse, det var deres valg af fragtfirma, der fik ødelagt leverancen.

Gelion

Fodbold-merchandise

Fik den ide at mine to fætre skulle have noget fjollet fodbold-merchandise til jul. Man kunne ikke få lov at bestille det over amazon, så google ledte mig til denne side.

Det gik nemt med at bestille. De bruger paypal til betaling, så det eneste lidt kryptiske var at man skulle indtaste adresse sammen med betalingen og det virkede lidt disconnected fra hjemmesiden. Men det fungere åbenbart bare sådan.

Jeg manglede lidt en e-mail fra dem, om at min pakke var afsendt.
Hvilket mest var et problem fordi postanmeldelsen gik galt i byen, så jeg sad meget længe og ventede før jeg fandt ud af, at posten faktisk havde forsøgt at aflevere min pakke en uge tidligere.
Så faktisk ville det også have været min standard levering på en uge, hvis ikke det var fået galt for posten.

Cathkidston

Sådan kan man shoppe Cath Kidston i Danmark

Jeg havde sat næsen op efter at få nogen Cath Kidston juleting til min mor, så dem har jeg købt via Cath Kidston hjemmesiden i England.

Der var nogen ting, der var "Out of stock", som jeg har lagt mærke til at de har en tendens til at være på den hjemmeside.
Men så nøjedes jeg med nogen af de andre spændende ting.

Forsendelsespriserne er ikke helt logiske, fordi de afhænger af, hvor mange penge man har købt for i stedet for vægten af det man køber.

Men ellers gik det fint med at vælge varer og bestille.

Der kom prompte en faktura pr. e-mail, men desværre ingen mail om at pakken var blevet sendt. Dog har jeg fået min pakke på en uge, så det holder normal standard for ting sendt fra England.

Tingene var pakket grundigt ind i bobleplast, så de kom hele frem.
Til gengæld havde jeg bedt om en kopi af deres katalog, som ikke var med i pakken (Det var gratis, så ingen penge i klemme i det mindste).

Sockshop

Sokker hurtigt og nemt

Jeg satte mig for, at jeg ville have nogen bambussokker og googlede mig frem til Sockshop.

De havde et fint udvalg og til fornuftig pris.
Der var al den info undervejs man kunne ønske mht. e-mail-advisering.
Det tog en dag, og så var min bestilling i posten.

Der var endda en lille notesblok med i pakken, da den ankom.
Hvilket var efter den uge, som det standard tager for det engelske postvæsen at få en pakke til Danmark.

Marksandspencer

God måde at få Marks and Spencer i Danmark

Savnede lidt at kunne gå en tur i Marks and Spencer, så fandt deres hjemmeside i stedet.

Der var en del ting, der fristede, så besluttede at ofre lidt ekstra og få dem sendt til Dk.
Overraskende nok kostede det kun £7,5 og det var lige meget, hvor meget man bestilte.

Der var fint med e-mail info mht. ordren, og da en ting blev udsolgt, kom pengene prompte tilbage på kontoen.

Fik for øvrigt min pakke to hverdage, før det var forudsagt.

Dramashop

Nemt og hurtigt

Sad mandagaften og manglede nogen edderkopper til halloween.
Bestilte dem og her onsdag kom de med posten, så det var dejligt hurtigt.

Fint udvalg på hjemmesiden og nemt at bestille.
En e-mail blev sendt da de havde sendt min pakke, så hvad mere kan man ønske sig.

Room Service

Madudbringning fra bedre restauranter

Er man træt af at få bragt maden fra det lokale pizzeria og vil gerne have noget lidt bedre, men stadigvæk uden at skulle flytte sig væk fra sofaen.
Så kan man bruge Roomservice til at få maden bragt ud fra en række restauranter i København.

Det koster 69 kr, så det er også lidt dyrere end det lokale pizzabud, men det må man jo så afveje imod madudvalget.
Man kunne også bestille lidt kioskvarer, som slik og sodavand, når de nu alligevel var på vej til ens dør.

Hjemmesiden var fin, fakturaen ganske pyntelig at se på og maden kom på minuttet.

HotelClub

Billigt hotel med hotelclub

Jeg skulle en tur til London og google efter et hotel - Fandt et i det område, hvor vi gerne ville bo og til en billig pris endda via Hotelclub.com.

Der var et enkelt gebyr på ca. £10 for at ændre eller afbestille bookingen af hotellet. Men ingen problemer med, at man kun kunne købe urefunderbar overnatning, som vi fandt en del eksempler på.

Så det var jo et godt køb, og pengene var da også trukket to dage efter.

Det eneste skår i glæden var et påhit om at google Hotelclub.com efter bookingen var foretage. Hotelclub har tilsyneladende ikke det bedste renome på nettet. Der skulle være en tendens til, at bookingerne ikke når frem til hotellet, og at det er svært at få sine penge tilbage.

Dog var der i vores tilfælde ingen problemer, men bare en god handel.

Getmore

Stort udvalg og god information ved køb og afsendelse

Skulle bruge et nyt digital kamera, og de havde et stort udvalg på getmore.dk.
Jeg kunne også købe både hukommelskort, kamerataske og et ekstra batteri samme sted, så det var jo fikst.

Der var to af tingene, der var på fjernlager, så der var forventet afsendelse efter 2-3 dage. Men sørme om de ikke var klar til at sende efter kun 2 dage, så det var jo en rar overraskelse.

Der kom også masser af e-mails, en statusopdatering hver aften og til sidst en track-and-trace på pakken, mens den var i Postdanmarks hænder. Så det var rart, når man har så mange penge på spil.

Nå ja, og så var det det sted, hvor jeg kunne finde kameraet billigst :)

Norwegian

Billigt med en tendens til at ændre tiderne

Der er masser af billige billetter på Norwegian, når man er ude i tide.
Der er den efterhånden obligatoriske afgift på 50 kr pr. kuffert.

De har en tendens til at ændre tiderne for afgangene. Den tur jeg skal på til Spanien i april har fået ændret både ud- og hjemtur en gang hver allerede.
Der er dog tale om ændringer på en times tid, så det gør ikke det store.

Update: Nu er der også kortgebyr hos Norwegian, 40 kr :(

Easyjet

Billigt, men...

Jeg skal en tur til London og hos Easyjet er der et godt udvalg af afgange og endda til flere forskellige lufthavne, så man kan planlægge sin tur optimalt.
Billigt er det også.

Men selvfølgelig skal man betale en ekstra afgift pr. kuffert, ca. £7, hvilket efterhånden er normalt for lavprisflyselskaber, så ok.
Det der gjorde mig gal var dog, at jeg skulle betale £11 for at få lov til at betale billetterne med mit Visa-kort.....altså vi snakker online billetkøb, hvis man ikke skal betale med kort, hvad skal man så...

Men stadigvæk vi kommer billigt til London.

Updater: Flyturen med Easyjet gik fint, men vær opmærksom på, at de holder hårdt på 1 stk. håndbagage.
Hvis man måtte have to stk. - en taske og en pose f.eks. så skal man sikre sig, at posen kan være i tasken, når man går igennem gaten ellers koster det £18.

Janus found this review useful

Photoprintit

Fine fotoprodukter

Dette er fotobutikken, der reklameres for på Nettos hjemmeside.

De har en række af fun-produkter, hvor jeg mest har brugt dem til at lave postkort ud af forskellige billeder jeg har taget.
Det tager en uges tid at få sine ting, men resultatet er som regel godt.

"som regel" kommer ind i billedet fordi der på det sidste har været nogen hvide kanter på mine postkort, og fordi billedet beskæres i forhold til fuld størrelse (så det skal man lige være opmærksom på).
Det med de hvide kanter fik jeg klaret via deres kundeservice, som svarede hurtigt tilbage på min mail, og nu har bestilt en ny omgang postkort til mig uden beregning, efter at have fået et digitalbillede af de hvide kanter som dokumentation.

EDIT (04.12.10):
Det ser ud til at hjemmesiden har fået sig noget af en opgradering inklusiv et program man kan downloade til sin computer og bruge, når der skal designes f.eks. fotogbøger. Det synes jeg, var noget af en hjælp.
Postkortene er også sluppet af med de hvide kanter og virker i det hele taget til at være en bedre kvalitet end før.

Amazon

Kæmpe udvalg og masser af anmeldelser til varer-reseach

Gjorde min første online-handel på Amazon for 11 år siden.
Fik en grim overraskelse mht. told og fortoldningsgebyr, men når først man ved det, kan man jo tage højde for det.

Udvalget af varer er kæmpe stort, og hvis man ikke har lyst til at betale forsendelse og told, så er det også bare et godt sted at lave research, fordi der er så mange anmeldelser af de forskellige varer.

Holdt en pause i handlen med Amazon.com, da Amazon.co.uk kom frem, men har det seneste år handlet et par gange på Amazon.com igen, når der var ting jeg ville have, som man ikke kunne få i Europa.
Og glædeligt overraskende, så er de begyndt at sende varerne fra New Zealand, så der kun er en uges leveringe tid i stedet for de adskillige uger, man kunne risikere tidligere.

Dan Caravan found this review useful

Bookworm

Hurtig levering og fine priser

Er man træt af at vente på, at ens yndlingsforfatter fra Australien skal blive udgivet i Europa/USA, så er det en ganske udmærket ide at købe bøgerne direkte fra Down Under.

Priserne er fine og fragten er faktisk også overkommelige. Utroligt nok er leveringstiden også helt i top med omkring en uge for at nå halvvejs rundt om jorden.

Amazon

Kæmpe udvalg og gode priser

Startede i sin tid med at handle på Amazon pga. udvalget i engelske fantasy bøger. Nu kan man få så meget mere. Specielt dvder og spil har jeg sparet penge på. Det er en god handel, så længe man ikke har problemer med at undvære danske undertekster/instruktioner).

Tingene kommer som regel hurtigt, max. en uge, medmindre man er uheldig at en varer ryger i restordre, men så sender de heldigvis de ting, der er på lager uden beregning.

Eneste jeg kunne brokke mig over, er at ind imellem, så er coverene på bøgerne lidt krøllede, selv om de ellers gør meget ud af at emballere varerne sikker.

Goblue

Hurtig levering og ingen problemer

Har købt to mobiltelefoner og begge gange har der været dag til dag levering og ingen problemer med mine køb.

Jeg har ikke ambitioner om de nyeste modeller, og derfor har der også været nogen ganske udmærkede priser at købe til.

Discountbras

Penge at spare og fin service.

Fandt frem til online-butikken via google, og der var nogen penge at spare i forhold til danske priser, selv efter portoen var indkluderet i prisen.

Det lader til, at det er et mindre firma, så forsendelsen tog et par dage, men her 8 dage senere har jeg mine varer.
Endda bad firmaet pænt, om jeg ville bekræfte, når jeg havde modtaget min pakke.

Puma

Stort udvalg og hurtig levering

Som det måske nok siger sig selv, er der et stort udvalg i Puma sko og andre puma artikler.

Der er fri forsendelse, og da varerne sendes fra et depot i Tyskland går det også rimeligt hurtigt.
Der var en returlabel med, så det burde også være nemt at bytte sko, hvis man har fået fat i den forkerte størrelse.

Eneste problem jeg har haft, er at der nogen gange virker til at være en del populære størrelser, der er udsolgt.

MM-Konsol ApS

God pris, hurtig levering

Bestilte en nintendo wii til en god pris en onsdag aften, torsdag var den afsendt og fredag ville den så være havnet i døgnpostboksen - hvis altså ikke pakken havde været for stor.
Det skyldes at mm-konsol var det eneste sted jeg også kunne finde et wii balance board.

Så jeg fandt det, jeg gerne ville hos dem, og det var hurtigt leveret.

Coolshop

Stort udvalg, hurtig levering

Har købt computerspil hos Coolshop flere gange, og har fået mine ting prompte efter bestilling. Udvalget er også stort, så man kan finde det man leder efter. Eller hvis man ikke er helt sikker på, hvad man leder efter, så er der noget at blive inspireret af.

Det eneste der kunne give problemer, er at ved returlevering får man ikke pengene tilbage, men derimod rabatpoint, som skal bruges hos Coolshop. Og for nogen er det måske ikke helt optimalt.

Emil Hansen found this review useful

Fotogo

Hurtig behandling og fint produkt.

Jeg bestilte fire fotokalendre en mandagaften, onsdag havde jeg dem med posten.
Kalendrene ser ud lige, som jeg havde forestillet mig, og de var nemme at sætte sammen på hjemmesiden (Meget glad for preview funktionen, og at man kan gemme mærkedagene fra år til år i sin profil.)
Så det kan vel ikke blive bedre :)

Katrines profile

profile image of Katrine
Katrine
Reviewer
Female, 1979
Denmark

About

Jeg har et rimeligt veludviklet online-shoppegen.
Gjorde min første online handel tilbage i 1999 på amazon.com og siden er det jo bare blevet letter og billigere.

Nu tænkte jeg så, at jeg gerne ville dele lidt af mine erfaringer og ikke bare nyde godt af, hvad I andre har taget jer sammen til at skrive :)