Johnny Skaanings profile

Reviews (6)

Goerdetselv

Jeg føler mig snydt, se her ..

Jeg har købt en artikel til 29 kroner og fået dette :

Gratis tekst på hjemmesiden : Multipuds glatter alt ud
Multipuds har en formidabel evne til at hæfte på alle underlag og jævne ud.

Tekst i købt artikel (29 kr.) på baggrund af ovenstående:

Multipuds glatter alt ud
Multipuds har en formidabel evne til at hæfte på alle underlag og jævne ud.

Multipuds er et oplagt alternativ til sandspartlen, når glasvæv, hessian og andre overflader med mønster eller struktur skal glattes. Særligt hvis du ønsker den færdige væg med et originalt pudset udtryk. Multipuds giver en hård og robust, lidt ru overflade, som kan males eller fint stå i sin egen lysegrå farve, og det kan bruges til alt fra små huller til fuldspartling. Multipuds kan hænge fast på selv glatte fliser og klinker.

Ovenstående beskrivelse af multipuds kostede mig altså 29 kroner, men tilføjer jo reelt intet til min viden om hvordan pudsen bruges. Artiklens afsnit om multipuds var overskrevet med et markant banner 'Læs mere om multipuds. På de følgende sider kan du læse en grundig trin for trin-vejledning'. De sider har jeg bare ikke fået med i min købte artikel.

Søren Overgård Andersen found this review useful

1415

Ufleksibelt og dyrere end de fleste klippekort

Det der irriterer mig ved systemet med mobilklippekort og mobilbilletter, er at man har valgt at tage udgangspunkt i det dyreste klippekort, som er 2-zoners kortet. Her koster rejsen 7,25 kroner per zone (145/20). Det betyder at alle rejser over 2 zoner bliver dyrere, hvis man ønsker at bruge ny teknologi, end hvis man vælger det gamle klippekort i pap. En rejse over 4 zoner med et 4-zoners klippekort koster 24 kroner. Ønsker man at bruge 1415.dk og den nuværende mobilapp, koster rejsen 29 kroner.

Det smarte ved den elektroniske løsning burde være at passagererne ikke længere på forhånd skal tage stilling til om hvor mange zoner der skal være på det kort man køber, fordi man bare klipper præcis det antal, man har behov for i situationen. En fordel for brugerne, der åbenbart vurderes så stor, at bagmændene tager sig ekstra godt betalt. Sikke noget bondefangeri i det små. Det billigste og sikreste er stadig et klippekort i pap.

Det er heller ikke kønt, at man nu kun kan bruge mobilklippekort gennem en applikation til smartphones, og ikke længere per SMS. Hvad var der galt med den velprøvede SMS?

Fantombike

Købsoplevelse med komplikationer ender lykkeligt

Jeg skifter min tidligere skrevne lange tekst om mit cykelkøb hos Fantombike.dk, ud med dette resumé : Efter i foråret 2012 at have købt for 17995 kroner A2B-cykel hos Fantombike, og efter at forretningen kort efter købet håndterede en meget lille men påkrævet reparation på cyklen utrolig klodset, har jeg efterfølgende fået ombyttet cyklen til en ny, og efter gentagne problemer også med denne cykel, blandt flere valgmuligheder valgt at lade handlen gå tilbage.

Jeg har kun grund til at være tilfreds med den håndtering af handlen, som Fantombike i Brøndby har udført. Det er når der virkelig er problemer med produktet, at en forhandler må stå sin prøve overfor en kunde. Jeg synes Fantombike er bestået.

Henrik Aagaard found this review useful

3 (HI3G Danmark ApS)

Ny kunde og rimelig tilfreds

Konkurrencedygtig pris på en Samsung Galaxy S II fik mig til at bestille min første smartphone hos 3 for ca. 3 uger siden, så selvom det er lidt tidligt vil jeg godt lynanmelde her.

Posten kom med telefonen tirsdag, efter bestilling lørdag aften på nettet, fint. At telefonen kun kan leveres til folkeregisteradresse gjorde så at jeg først fik fat i den torsdag, mindre fint. Det er nok hurtigere at gå ind i en af deres forretninger.

Dækningen virker fint her i København på 3G-nettet, selvom jeg selvfølgelig bruger Wi-Fi hjemme. Hos min veninde i Løsning/Hedensted, som iflg. 3's dækningskort ligger i hurtigste dækningsområde, fejler til gengæld de fleste forsøg på netadgang (altså ikke telefoni/sms, men netadgang OG mms). Disse erfaringer er baseret på 4 dages ophold der.

3's hjemmeside indeholder rimelig pædagogiske videoer til at komme igang med en smartphone, udmærket for mig. Kundedelen af siden er også i orden at få overblik over tjenester og forbrug på. De har en bonustjeneste, hvor kunder kan optjene point til at få rabat på fremtidige telefonkøb, udmærket. Men hvorfor skal man melde sig til den ? Og hvorfor skal man 'betale' med at sige ja til at de må kontakte en til lands, vands og i luften på samtlige kanaler med tilbud, for at få del i ordningen? Skal huske at nævne jeg ingen 'spam' har modtaget endnu, hverken gennem opkald, sms, email eller ved personligt fremmøde :) :)

Alt i alt vil jeg formentlig fortsætte abonnementet ud over bindingsperioden på 6 mdr., hvis tingene kører som hidtil. Det dækningsproblem jeg nævner i Jylland, forventer jeg egentlig ikke andre leverandører gør bedre, men det skal selvfølgelig undersøges.

Dataengros

God forretning, gode varer, fair priser.

Jeg har købt rigtig mange varer hos Dataengros i tidens løb. Når der er noget jeg gerne vil have i en fart, og ikke gider vente på postbudet, så er det der jeg kører forbi. Det er en rigtig selvbyggerforretning, hvor man tydeligt mærker en bevidsthed hos indkøberen om at have de 'rigtige' revisioner af diverse hardware.

Priserne er oftest konkurrencedygtige indenfor 0-100 kroner ifht. billigste på edbpriser.dk, og på trods af ekspedienter i den yngre klasse, får man som regel en rimelig høflig og opmærksom betjening, med opklarende spørgsmål om hvorvidt man nu har strømforsyningen til det grafikkort man køber osv.

Jeg har også købt med klar lovning på at kunne returnere varer, hvis noget ikke skulle vise sig at virke med eksisterende udstyr. Dog aldrig benyttet mig af tilbudet, såvidt jeg husker.

Jeg har aldrig fået varer sendt, eller haft behov for at få support på defekt udstyr, så den del må andre tale om.

Fullrate A/S

Rigtig godt og stabilt produkt med god kundeservice

Jeg har haft Fullrate Bredbånd i Valby, Kbh.siden 2007 og generelt været rigtig godt tilfreds. Mit oprindelige 20/2 abonnement gav mig dog kun op til 10-11 Mb/s på en Zyxel Router. En dag tog jeg imod et tilbud om en trådløs Netgear Router gratis, som vist også markerede skiftet til ADSL2 eller deromkrings. Herefter har jeg haft den fulde udnyttelse af købte hastighed, og har i dag 30/4 abonnement med fuld hastighed. Mere kan kobberet så heller ikke bære.

Så få, og normalt så korte udfald at man ikke husker det igennem årene. De gange jeg har haft behov for support, har jeg også haft gode oplevelser.

Men er de så billige som nogen ynder at nævne? Jeg betaler 399 for 30/4. Yousee tager 299 for 30/3. For 399 kan jeg hos Yousee få 50/5. Jeg bor i ejendom hvor TV-grundpakke fra Yousee er tvunget, så forudsætningerne for et skifte er i orden. Sorry Fullrate, i har et udmærket produkt, men jeg overvejer at skifte.

Johnny Skaanings profile

profile image of Johnny Skaaning
Johnny Skaaning
Reviewer
Male, 1963
København, Denmark

About