Anders´ profile

Reviews (13)

Batech

Glimrende

Dejlig overskuelig hjemmeside. Bestilte et DS kort lørdag d. 16/06-12 og pakken ankom i dag d. 18/06-12. Det kalder jeg hurtig levering.

Varen er som den skal være og prisen var helt i bund i forhold til andre virksomheder. Jeg takker for den suveræne gode handel.

Toolworld.dk

Godt vareudvalg til gode priser

Toolworld.dk er en rigtig god internetshop med et godt udvalg. Bestillingen gik fint igennem og jeg modtog varen få dage efter som lovet. Jeg havde bestilt et multiværktøj. Varen var pakket meget forsvarligt ind så værktøjet på ingen måder kunne blive beskadiget.

Mit eneste minus (og grunden til "kun" 4 stjerner) er, at jeg gerne ville have modtaget en email om, at min varer nu var blevet sendt. Denne slags email er efterhånden standard de fleste steder, så jeg gik egentlig og trippede lidt efter at få den. Jeg fandt så ud af, at man selv skulle gå ind og se pakkens status igennem Toolworld.dk.

Mytrendyphone

Super godt!

God overskuelig hjemmeside. De har tilbehør og reservedele til stort set alle mærker og modeller. Mytrendyphone.dk var klart de billigste med de reservedele jeg skulle bruge.

Ordren gik nemt igennem og jeg modtog pakken et par dage senere. Tingene var pakket forsvarligt ind i bobleplastik og yderligere beskyttet af den kasse de havde sendt den i - top dollar. Alt i alt en rigtig god handel som jeg er meget tilfreds med.

Emil found this review useful

thansen.dk

Godt vareudvalg - slækkende service

En god forretning med et rigtig stort udvalg. I mine unge dage købte jeg ofte deres knallertdele da de stortset var de eneste der solgte dele til de knallerter jeg havde. Erfaringen viser dog, at man skal holde sig fra visse ting i deres sortiment.

Kundebetjeningen er MEGET blandet. Nogle er ligeglade med dig, andre prøver at vise interesse i dig, men hvis man er heldig finder man sommetider en medarbejder der virkelig yder service og som rent faktisk ved noget om, hvad han står og sælger.

Der var sågar engang hvor medarbejderen ikke kunne finde et produkt jeg spurgte til. Jeg var helt sikker på at de førte den vare jeg skulle bruge, men det lykkedes ham ikke at finde den. Det endte så med, at jeg var nødt til at tage hjem, reservere varen til afhentning i butikken, og så tage derned igen for at få den udleveret. Der var jeg lidt irriteret på dem.

Men Thansen som sagt en rigtig god forretning, men det er en klar fordel hvis man ved helt præcis hvad man skal bruge og har viden om det produkt man køber - det er nemlig langt fra altid, at de kan hjælpe dig hvis du har spørgsmål.

Malbilligt

Kanon!

En virkelig god forretning. Malingen er af super god kvalitet og når man ringer ind for, at få rådgivning er servicen bare helt i top.

Liberty Flights

Det virker bare!

Super gode produkter til utrolig lave priser. Hjemmesiden er lidt uoverskuelig i starten, men hvis man giver den en chance, så lærer man den at kende hurtigt.

Bestillingen gik igennem uden problemer. Forsendelsesgebyret ligger på ca. 50 DKK så det er fair. Det tog ca. en uge før mine varer ankom, så det er jeg ganske godt tilfreds med.

Alt i alt en meget pålidelig webshop. Yderst brugbar hvis man ønsker, at købe kvalitetsvæsker (og ikke mindst nikotin) til priser der er langt billigere end i DK.

Zazzle

Rigtig god netbutik.

Jeg bestilte et ark med klistermærker til en samlet værdi på 50kr.

Det tog et par uger at modtage pakken, men dette var også nævnt under valg af forsendelse.

Tingene var pakket rigtig godt ind og varen lever så afgjort op til mine forventninger. Så jeg har ingen kritik at komme med.

Dybdahl Byg

Hold jer væk!

At skrive under på en lejekontrakt med Dybdahl er nok det dummeste jeg har gjort i længere tid.

Boligen var i dårlig stand og aftaler om forbedringer blev enten udskudt igen og igen eller til sidst slet ikke overholdt hvilket var enormt frustrerende.

Alt var en evig kamp med ham og alt skulle tilsyneladende diskuteres. Han var aldrig enig i, at tingene var i dårlig stand og skulle udbedres - det hele blev blot holdt hen med en masse snak og bortforklaringer.

Jeg vil på ingen måde anbefale det...

NonSmokers.DK

Perfekt!

Overskuelig hjemmeside, godt udvalg og fornuftige priser. Der gik 2 dage før jeg stod med varen i hånden, så det var helt perfekt.

Enorm god kundeservice med hurtig responstid og som virkelig går op i, at kunderne skal få en super oplevelse. Produktet lever mere end op til mine forventninger.

Alt i alt har forløbet med nonsmokers.dk været utrolig smertefrit. Kan på det kraftigste anbefales.

Clubismoke

Lettere skuffet...

Min kæreste og jeg bestilte for lidt tid siden 2 startkits fra Clubismoke.
Vi bestilte dem med alm. tobakssmag og 12 mg. nikotin. Da vi ikke kunne finde nogle brugeranmeldelser om siden var vi lidt nervøse ved bestillingen.

Men pakken kom et par dage efter og indeholdte de ting vi havde bestilt. Jeg kan ikke brokke mig over kvaliteten, for tingene virkede til at være rigtig gode. Og nydelig pakket ind.

Vi var naturligvis meget spændte på, at prøve den, men vi blev utrolig skuffede da vi efter 8 timers opladning af batteriet endelig tog vores første sug. Smagen var rigtig tynd og smagte lidt hen ad kunstig æble (ligesom i slik). Denne smag blev siddende i munden i lang tid. Øv!

Efter et par dage i brug og en stadig ringe smag ville vi sende dem tilbage igen. Vi var i forvejen blevet opmærksomme på, at de tilbød en tilfredshedsgaranti og denne ville vi benytte os af. Vi kontaktede derfor kundeservice via email og ventede så et par dage på svar.

Svaret lød på, at de godt kunne tage vores startkits retur, men normalt ville de ikke tage filtre retur. Vi skrev således tilbage, at det kunne ikke passe da de filtre vi havde købt med, var en del af startkittet. Vi hørte ikke mere fra dem og til sidst pakkede vi tingene pænt sammen og sendte det retur (med track&trace)

Fra den dato de havde modtaget pakken til vi hørte fra dem igen, gik der over en uge (skidt). Nu lød beskeden så på, at de havde accepteret at tage de 2 startkits tilbage, men de ville ikke give pengene tilbage for de brugte filtre. Vi skrev så til dem, at det var noget vrøvl da de selv tilbød en særlig garanti og de måtte derfor selv dække udgifterne for de brugte filtre. Den efterfølgende dag fik vi besked om, at hele beløbet ville blive overført tilbage til os - dejligt, ikke mere bøvl.

Alt i alt et okay firma, som dog burde stramme lidt op i deres kundeservice og holde sig til det de selv lover, fremfor at man selv skal forklare dem hvordan deres egen garanti hænger sammen.

Men det er rigtig ærgerligt, at man ikke kan vælge imellem flere smagsvarianter. Hvis man ligesom os ikke kunne lide deres tobaksvariant, så er der ingen andre muligheder udover menthol. De lovede en autentisk nydelse som var det en rigtig cigaret, men det var på ingen måder autentisk - langt fra.

Vi har i dag købt nogle e-cigaretter fra et andet firma som vi er rigtig glade for. Der skal man selv fylde væske på og dette gør, at man har langt flere smagsvarianter at vælge imellem da man ikke nødvendigvis er bundet til, at købe væske fra samme firma som hvor man købte e-cigaretten.

Donsdesign

Professionelt og helt iorden.

Jeg bestilte en tirsdag aften et dørskilt og allerede dagen efter fik jeg en mail om, at pakken var afsendt. Jeg havde pakken allerede torsdag formiddag. Den var nydelig indpakket i folie og sendt i boblekuvert. Alt i alt rigtig god service fra start af.

Selve dørskiltet overgik alle mine forventninger. Det var langt pænere end jeg havde forestillet mig, med en utrolig flot indgravering og dertil slebet kanter. Slutproduktet fremstår langt dyrere end den forholdsvis lave pris det har kostet.

Det er virkelig en topprofessionel virksomhed som ikke fortjener andet end 5 stjerner herfra.

Sportsdirect

Positivt, positivt, positivt.

Jeg bestilte et par Nike Shox d. 01.03.11. De blev sendt fra firmaet samme dag, og skulle så sendes til Danmark. DHL afleverede min pakke d. 03.03.11 - det kalder jeg hurtig levering.

Skoene derfra er originale som forventet, og der har absolut ikke været nogen problemer med min handel derfra. Jeg anbefaler dem glædeligt til alle andre der ønsker, at gøre sig et godt køb.

BilligVVS.dk

Rigtig god netbutik

Super god service og en virkelig flink og hjælpsom kundeservice. Varerne kom til tiden og alt var som beskrevet på hjemmesiden.

Der bestiller jeg helt sikkert fra igen.

Anders´ profile

profile image of Anders
Anders
Reviewer
Male
Denmark

About