We are hiring!

Theas profile

Send private message to Thea
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (34)

Easyjet

Ekstremt dårlig oplevelse

Kort sagt: Dårlig oplevelse og dårlig service!

Bagvedliggende forklaring: Min veninde og jeg bestilte for nylig flybilletter hos Easyjet (hver for sig), og det var virkelig en dårlig oplevelse. De angivne priser var meget misvisende, idet ikke alle gebyrer osv. var inkluderet i prisen. Flybilletterne endte altså med at være flere hundrede kroner dyrere end den først angivne pris. Derudover blev jeg snydt for en rabat, som min veninde fik, fordi vi undervejs i bookingprocessen tjekkede bagage ind to forskellige steder (det var ikke gjort tydeligt, at der var en forskel). Jeg betalte altså dobbelt pris på bagagen, selvom vi bestilte med få minutters mellemrum og bestilte præcis samme type flybillet. Da jeg skrev til kundeservice for at få samme rabat, oplevede jeg virkelig dårlig service, og det er ikke lykkedes mig at få pengene retur, så jeg fik den lovede pris på hjemmesiden.

KAN IKKE ANBEFALES.

Merlin

Fint tilfreds

Jeg bestilte en støvsuger samt ekstra støvsugerposer på merlin.dk, og jeg er fuldt tilfreds med køb og leverig. Det eneste jeg manglede, var et link fra produktet på hjemmesiden (støvsugeren) til hvilke støvsugerposer, der hørte til. Jeg fik dog hurtigt svar på mail, da jeg skrev og spurgte om dette. Hurtig levering.

Dagensbedste ApS

Kan ikke anbefales

Det tog flere måneder før jeg fik min bestilling, og de var altid meget længe om at svare, når jeg kontaktede dem. Kan ikke anbefales.

Friday, October 12, 2012

Reply from DagensBedste ApS

Hej Thea

Vi beklager hvis du har oplevet en længere leveringstid end beregnet. Nu er jeg ikke klar over hvad du har bestilt, men det fremgår altid af både tilbud og værdibevis, hvor lang leveringstid du må påregne. Det kan være forskelligt fra produkt til produkt. Det er selvfølgelig heller ikke ok hvis du har ventet længe på svar. Svartider på mail kan variere - men hvis du ringer til os vil vi meget gerne hjælpe dig.

Med venlig hilsen

Mia

Nelly

Tilfreds

Jeg har kun bestilt fra nelly.com én gang (et par sko), men var fuldt tilfreds. Hurtig levering og både information på email og sms. Jeg køber gerne fra nelly.com igen!

Av-Cables.dk

Hurtig levering!

Jeg bestilte søndag aften og modtog mine varer allerede tirsdag formiddag. Derudover fik jeg løbende mails om min ordre, så det var helt perfekt!

Paradis is

Mums!

Lidt dyrt, men det smager fantastisk!

Bibob

Ok service, men lidt lang svartid på mails

Lidt for lang ventetid på mails, men hjemmesiden er fin og servicen er ok.

Niklas Jartved found this review useful

Jobindex

Tilfreds

Fin side med gode muligheder. Jeg har selv prøvet at finde job gennem Jobindex.

Jekas Hund og Kat

Bedste kvalitet og personlig service

Det eneste sted i Danmark, hvor vi har været i stand til at finde kradsetræ i "rigtig" kvalitet (med træ i stammerne i stedet for plastik som de fleste bruger). Fin og personlig service. Jeg savnede dog en mere udførlig samlevejledning til kradsetræet.

Alttilhundogkat

Ok oplevelse

Jeg købte nogle legetøjsmus til min kat hos AltTilHundOgKat og er overordnet set tilfreds. Jeg savnede noget mere information omkring hvornår de afsendte mine varer, og så var musene lidt dyrere end hvor jeg tidligere har købt dem.

Tinna Lilly Niemann found this review useful

Boliga

Bedste hjemmeside til boligjagt

Jeg foretrækker boliga.dk frem for andre bolighjemmesider, da jeg synes det er rart at det hele er samlet på én hjemmeside selvom det er forskellige mæglere. Det er desuden godt at man kan gemme søgninger og få besked på mail, når der er nye boliger, som passer til ens gemte søgninger.

Imerco

Tilfreds

Jeg har ikke oplevet nogen problemer med at handle på Imerco.dk. Det var positivt, at jeg modtog en mail om, at varen muligvis ville blive lidt forsinket (jeg har oplevet andre steder, hvor man ikke fik information om forsinkelse). Min bestilling kom dog relativt hurtigt.

Elgiganten.dk

Har ventet halvanden måned på en vare

Jeg bestilte tre varer hos Elgiganten, hvoraf de to første kom inden for en rimelig tidsperiode. Til gengæld ventede jeg på den sidste vare i halvanden måned, selvom den stod som værende på lager, da jeg bestilte. Jeg havde fat fat i Elgiganten 5-6 gange telefonisk, hvor jeg hver gang fik at vide at de ville "undersøge sagen". Der skete dog ikke noget før 6. gang jeg ringede, hvor jeg så fik at vide at varen ikke kunne leveres, selvom jeg havde bestilt den på nettet. Jeg kunne vælge at afhente varen i en af deres butikker (som ligger langt fra mig), eller afbestille. Så jeg afbestilte og fik altså ikke varen, selvom jeg havde ventet i halvanden måned og haft kontakt mange gange!

Konklusion: Selvom det er billigt, kan det IKKE anbefales at købe noget i Elgigantens webshop.

Thursday, June 07, 2012

Reply from Elgiganten A/S

Hej Thea

Vil du ikke sende dit ordrenummer til kundecenter@giganten.dk - og vedlægge samme forklaring som ovenstående. Så vil vi følge op på din sag hurtigst muligt.

MVH
Casper, Elgiganten

punkt1

Tilfredse med produkterne, men ikke med installeringen

Jeg købte for nylig et køle/fryseskab samt en tørre/vaskemaskine hos punkt1. Vi har været fuldt tilfredse med køleskabet, men installationen af vaskemaskinen var mangelfuld.

Efter installationen havde jeg en elektriker ude at kigge på det, og han sagde, at vaskemaskinen ikke var blevet installeret rigtigt, og at det faktisk var lidt farligt. Det synes jeg er for dårligt, når man betaler for installering og montering (hele 700 kr.)! Derudover fik vi problemer med vaskemaskinen efter ca. 3 uger, hvor den konstant kom med fejl. Da vi fik en fra Punkt1 ud og kigge på maskinen, skulle vi betale 750 kr., fordi fejlen skyldtes installationen! Vi fik dog pengene igen, men hele processen var en meget besværlig, og jeg vil klart anbefale Punkt1 at skaffe et nyt firma til levering og installation, for det påvirker jo helhedsoplevelsen rigtig meget - og derfor kun én stjerne.

Friday, May 18, 2012

Reply from punkt1

Hej Thea

Tak for din anmeldelse.

Vil du ikke sende en mail til webmaster@punkt1.dk, med dit navn og købsdato, så følger vi op på sagen.

Med venlig hilsen
Henrik Christensen
punkt1

Lagkagehuset

Dyrt, for hårde boller, gode kager

Generelt synes jeg Lagkagehuset er for dyrt. Derudover er skorpen på nogle af deres boller for hårde og næsten ikke til at spise. Til gengæld smager deres kager skønt!

Just-Eat.dk Aps

God service, men jeg savner et bredere udvalg

Just-Eat fungerer for det meste fint. Hvis den valgte restaurant, som man har bestilt fra, fx har glemt at fortælle at den har lukket, så ringer Just-Eat en op og spørger om de skal annullere bestillingen. Jeg savner dog et lidt sundere udvalg hos Just-Eat.

Thursday, April 19, 2012

Reply from Just-Eat.dk Aps

Hej Thea

Tak for din anmeldelse. Det sætter vi stor pris på.

Vi arbejder hele tiden på at udvide sortimentet, så vi har mad fra så mange forskellige køkkener som muligt. Vi er ligeledes ved at få et større udvalg af sundere mad. Fx. har vi fornylig lavet aftale med Råbar i Århus som har raw food.

Vi bliver naturligvis ved man at søge nye restauranter med spændende og sund mad. Hvis du har nogle restauranter i dit område, som du kunne tænke dig på Just Eat, vil vi meget gerne høre om dem. Så skal vi besøge dem og forsøge at lave en aftale med dem. Du kan anbafale os en restaurant og deltage i en konkurrence om et gavekort til Just Eat. Der bliver trukket en vinde hver måned. Foreslå en restaurant via. linket: http://www.just-eat.dk/suggest-a-restaurant

Mvh. Mette, Kundeservice, Just Eat

Onkelanne

En fin oplevelse samlet set

Onkelanne fremtræder som en lille hyggelig webshop, og de har nogle interessante varer. Desværre holdt leveringstiden overhovedet ikke i mit tilfælde (der gik 7 hverdage selvom varen var på lager). Det ærgrede mig, at de ikke sendte en mail eller på anden måde gjorde opmærksom på forsinkelsen. De undskyldte dog ved at lægge en gratis Kusmi-te i pakken, og de var søde at snakke med, da jeg ringede for at spørge hvorfor mine varer ikke var kommet. Alt i alt en god oplevelse.

DBA - Den Blå Avis

Brugbart

Dejlig hjemmeside, hvor man kan købe billige ting samt komme af med de ting, man ikke længere selv kan bruge. Det er dog lidt irriterende at man skal være opmærksom for at undgå tillægsydelser, når man opretter annoncer.

CBB Mobil

Fint nok

Jeg var generelt tilfreds med CBB i de mange år, jeg havde dem. Dog blev jeg mindre tilfreds efter at have fået smartphone, da der nogle gange var lidt problemer med at komme på nettet. Derudover havde de ikke en pakke der passede til mit behov (jeg snakker lidt, men går meget på nettet). Alt i alt et fint mobilselskab, men ikke jeg savnede bedre dataforbindelse og flere pakkeløsninger.

Himmelevdyreklinik

Hovedsagligt positive oplevelser

Vi brugte denne dyreklinik i lidt over et år, mens vi boede i Himmelev og var alt i alt tilfredse. Jeg har to hankatte, som begge skulle kastreres og øremærkes, hvoraf det gik godt med den første men mindre godt med den anden. Han havde efterfølgende nogle problemer med halsen og øremærket var alt for dybt i øret (det gik hele vejen gennem øret så man også kunne se det på den anden side). Bortset fra denne episode, har vi ikke oplevet problemer, og de er altid søde og rare og klar til at hjælpe.

Dropbox

Genialt, nemt og gratis

Jeg har brugt Dropbox i et par år, og jeg er kæmpe fan! Det er simpelthen genialt og meget brugbart. Jeg vil varmt anbefale det og har aldrig selv oplevet nogen problemer.

Tryg

Kan ikke anbefales

Jeg har desværre kun haft dårlige erfaringer med Tryg.

Jeg havde en forsikring på en gammel tandskade, som kom igen. Tandlægen ansøgte så om 5 plastfyldninger, men Tryg ville kun give 3. Tandlægen fortalte at det var første gang nogensinde, at han havde oplevet et forsikringsselskab, der ikke gav det, som han havde søgt om. Derudover har det så taget utrolig lang tid (over et halvt år) at få udbetalt pengene for de 3 plastfyldninger.

keld hansen found this review useful

Viaplay

Fedt med forpremiere, men tit virker det ikke

Det bedste ved viaplay er, at man kan se forpremiere på nogle af serierne samt at man kan se afsnittene når man vil. Til gengæld kører hjemmesiden ikke særlig godt, og jeg oplever tit problemer med at afspille afsnit (hvor den slet ikke vil afspille).

Atmosphair

Dårlig service

Jeg havde ringet ca. en måned før og bestilt tid. Da jeg så ankommer (og jeg kom helt fra Roskilde) var der lukket og ingen tog telefonen. VIRKELIG dårlig service, da jeg måtte tage tomhændet tilbage til Roskilde og havde spildt tid og penge.

Facebook

Fantastisk!

Fungerer bare rigtig godt. Helt fantastisk til at holde sig opdateret omkring hvad ens venner og bekendte foretager sig i deres liv.

TV 2 Play

Ubrugeligt

Jeg havde det i en periode, men opgav hurtigt fordi det aldrig virkede.

Michael Lajlev found this review useful

DMI

Fungerer fint

De rammer ikke altid rigtigt, men ofte. Fin og overskuelig oversigt for vejret. Jeg er også glad for deres app til Android. I starten var app'en ikke særlig stabil, men den er blevet langt bedre. Jeg ville have givet 3,5 stjerner hvis man kunne, da jeg godt synes de kan designe deres hjemmeside lidt mere moderne.

Google

Nemt og brugbart

Man får næsten altid brugbare resultater når man søger, og søgemaskinen er fantastisk hurtig.

Nykredit

Bedste netbank, værste service

Efter min mening har Nykredit en af de allerbedste netbanker. Den er overskuelig, flot og har de rette funktioner. Jeg plejer desuden at få brugbare svar når jeg skriver til dem omkring brug af og funktioner i netbanken.

Når det er sagt, så kan jeg på ingen måde anbefale at forsøge at få et lån i Nykredit. Jeg har af to omgange (med ca. 1 års mellemrum og med to forskellige bankrådgivere) haft kontakt med Nykredit for at forhøre mig om mine muligheder om lån til bolig. Begge gange har jeg oplevet utrolig dårlig kundeservice, hvor jeg har følt mig dårligt behandlet og ikke respekteret. Jeg kan til gengæld anbefale Nordea, hvor jeg følte mig rigtig godt behandlet og havde et dejlig møde om mine muligheder for lån.

Søren C. D. Høyer, David Lykke Chlemdorffand René Casper Henriksen found this review useful

Gfforsikring

Kun modtaget god behandling

Jeg havde kun GF i et lille års tid, men var fuldt tilfreds med dem. Den eneste grund til at jeg skiftede, var fordi jeg kunne få en studenterforsikring via DJØF, hvilket jeg ikke kunne tidligere. Jeg er altid blevet rigtig godt behandlet af GF, også da jeg opsagde forsikringen.

dk.bestseller.com

Tilfreds

Det var nemt at bestille og det var dejligt at fragten ikke var så dyr - kun 35 kr. Jeg er helt klart tilfreds. Dog skal man lige huske at tjekke op på størrelserne, da jeg bestilte en af varerne (en fake-pels vest) i small og den var lidt for stor til mig selvom jeg normalt bruger str. small.

Ipperne.dk

Hurtigt og billigt

Billige varer og super hurtig levering. Kan klart anbefales!

www.PetDreams.dk

Hurtig levering og generelt gode produkter

Petdreams har billig og hurtig levering og super service, men jeg har haft blandende oplevelser med produkterne - dog mest positive!

Jeg har købt et kradsetræsmiljø, hvor jeg ikke synes der fulgte en særlig god vejledning med til kradsetræet, det tog lang tid at samle og nogle af delene var svære at få sat sammen. Jeg synes generelt ikke kradsemiljøet var af så god kvalitet, men det er vist samme kvalitet som de fleste andre steder. Derudover vil jeg dog tilføje, at da en af delene ca. 11 mdr. senere gik i stykker, fik jeg hurtigt og nemt tilsendt en ny del (som jeg selvfølgelig ikke betalte for).

De andre varer jeg har bestilt fra Petdreams har alle sammen været rigtig gode til prisen (bortset fra en ekstra stolpe til kradsetræet). I forbindelse med mine bestillinger har jeg haft kontakt til Petdreams et par gange og fik super behandling hver gang.

Konklusion: god og personlige service og kan varmt anbefales!

Wednesday, February 16, 2011

Reply from PetDreams.dk

Hej Thea

Det var træls du havde problemer med det. Skulle der blive en anden gang, er du meget velkommen til at ringe og få hjælp, hvis du skulle have besvær med noget, så hjælper vi gerne så godt vi kan.

Med venlig hilsen
Kristian Pedersen
www.PetDreams.dk

Telebazar

Nemt, billigt og hurtigt

Det var nemt, billigt og gik hurtigt! Kan klart anbefales.

Theas profile

profile image of Thea
Thea
Reviewer
Denmark

About