We are hiring!

Plougs profile

Send private message to Ploug
Private messages cannot be used for advertising, spam or anything similar. Violations of this can lead to removal of the user responsible for the message. If you experience unsolicited promotion in a private message, please let us know and we will look into matter.

Reviews (7)

Testdig.dk

Hurtig og superfin betjening, meget professionelt

Jeg købte et blodtryksapparat, som desværre ikke fungerede optimalt, fik tilbudt et andet - lidt dyrere - apparat, uden ekstra omkostninger. Det første apparat ville man ikke engang have retur. Jeg var bortrejst nogle dage og bad om at pakken blev sendt efter en bestemt dato, også det fungerede perfekt! Pakken kom dagen efter min hjemkomst.
Jeg kan kun varmt anbefale dette firma, hvor alt bare er i orden.
Man bliver SÅ glad for at handle med et firma som dette, hvor ville det være dejligt, hvis der fandtes flere af den slags.

BabySam

God service og pålidelig

Vi oplevede, at få sendt varer til næste dag - vi havde brug for hurtig ekspedering og fik det :-)
15.12.12 Denne anmeldelse har jeg aldrig skrevet - gad nok vide, hvor den kommer fra? Har BabySam mon selv skrevet den?

Netsize

Netsize

Dårligere "firma" findes simpelthen ikke - se kommentarer nedenfor. De bør politianmeldes.

Fullrate A/S

Fullrate er bare supergodt!!

Efter at Skyline gik konkurs skulle vi finde et alternativ til en pris, der kunne matche Skyline. Vi fik hos Fullrate lov at prøve aldeles gratis et par måneder for at finde ud af, om deres tilbud kunne bruges i "udkantsdanmark", hvor der ikke er overvældende meget "kobber"! Forbindelsen er ikke ret hurtig - kan ikke blive bedre, hvor vi bor, men servicen hos Fullrate er til gengæld hurtig , effektiv med et venligt personale. Når jeg tænker nogel år tilbage, hvor TDC mere eller mindre havde eneret på telekommunikation, så er jeg vel nok glad for, at der i dag er konkurrence.
Jeg kan absolut anbefale Fullrate.

Amazecell

Amazecell snyder "kunder" over hele verden

Jeg skulle angiveligt have bestilt én eller anden form for "service" den 24.5.2012, og Amazecell trak mig 100 kroner gennem min mobilkonto. Jeg har aldrig bestilt nogen service, og kunne da heller ikke forestille mig, at jeg nogensinde ville gøre det hos Amazecell (sex og "den slags"). Jeg reklamerede den 6.6., fortalte, at jeg aldrig havde bestilt denne "service", og at jeg derfor ville have tilbageført beløbet til min konto hos mobilselskabet - jeg gjorde altså brug af min RET til at fortryde "købet" inden 14 dage, nåede det altså lige, idet jeg havde brugt den foregående tid på at finde ud af, hvad der var sket.
Hvad svarer man mig? Man mailer til mig PÅ ENGELSK, at man ikke har trukket mig noget beløb - på min fastnettelefon!!! Selvfølgelig har de ikke det, da jeg tydeligt skrev mit mobilnummer i min første mail.
Jeg har nu tænkt mig at gå til Forbrugerombudsmanden og til Danmarks Radios "Kontant" med sagen, da den slags "firma" bør stoppes. Jeg kan se på nettet, at mange, mange mennesker i adskillige lande er blevet malket på samme måde, ingen har bestilt en såkaldt "service" fra Amazecell. Hvordan i al verden kan den slags foregå i årevis uden at nogen tager affære?? Hos Amazecell er man så "smarte", at man bare trækker småbeløb, 5 dollars, 10 dollars, 100 kroner osv, og det gider folk ikke have besvær med at gøre vrøvl over- bortset fra undertegnede. NU skal skovlen simpelthen under dem.

Jonas Lomholdt found this review useful

Jysk Rejsebureau

Tur til Thailand

Min mand og jeg har netop været på en tur til Thailand, som Jysk Rejsebureau delvist planlagde for os - desværre. Vi har tidligere brugt bureauet og været glade for det, men denne tur betyder, at vi aldrig mere vil henvende os til dem! Vil også advare venner og bekendte.
De er alt for dyre - og dårlige, tager sig i den grad betalt - både direkte og indirekte - for deres "tjenester". Jeg kan ikke forstå, at et par ældre mennesker som min mand og jeg ikke bliver gjort opmærksom på andre hoteller i Bangkok. Vi blev indkvarteret på Guest House, et vandrehjem, der bestemt kun er beregnet til backpakkere - rædselsfuldt. Får efterfølgende bare den besked, at vi selv skulle have tjekket stedet! Hvad er det nu man betaler et bureau for? Og ville det ikke være normalt, at man fik 2-3 steder at vælge mellem? Vi havde på intet tidspunkt sagt noget om, at turen skulle være specielt billig.
Vor ankomstpakke kostede godt 1000 kroner, og da vi kom til at regne ud, hvad vi fik for disse penge, kunne vi se, at vi bl.a. havde givet 386 kroner for en taxa fra lufthavnen i Bangkok til Guest House, en ydelse som man kan få for ca 65 kroner, hvis man selv går hen til en taxa i lufthavnen! Flere af de øvrige ting, som man lovede i den såkaldte velkomstpakke, fandtes heller ikke. Så jeg kan kun råde andre til at lade være med at købe bureauets "velkomstpakke" til ågerpriser.
Udflugterne, som vi desværre også købte hjemmefra, svarede heller ikke til beskrivelserne. De taxaer og minibusser, som vi blev kørt rundt i, var nærmest livsfarlige, meget "sporty" chauffører og ingen fungerende sikkerhedsseler. Et par af guiderne på de pågældende udflugter kunne kun dårligt forståeligt engelsk, én var supergod.
Heldigvis havde vi selv planlagt den sidste uge i Thailand, så derfor havde vi også nogle positive oplevelser med hjem.
Vi er også meget, meget skuffede over den måde, vi er blevet behandlet på efterfølgende fra bureauets side. Det er naturligvis aldrig sjovt for en virksomhed, når man hører fra utilfredse kunder, men alligevel kan man vel forvente en form for imødekommenhed fra firmaet side. Man er åbentbart slet ikke interesserede i målgruppen med vor alder og vor bopæl.

Skyline

SKYLINE

Telefoni forsvinder 14.1., internet 16.1. Ingen mulighed for at komme i forbindelse med Skyline, da der tilsyneladende kun er en telefonsvarer i weekenden!
Mandag stadig intet, der fungerer, men efter 45 minutters ventetid med (dyr) mobiltelefon og adskillige omstillinger, lykkedes det at komme til at tale med en servicemedarbejder, der lovede, at vi kunne få en måned gratis for besværet - jeg ville hellere have forbindelsen med omverdenen genoprettet. Jeg ville gerne have haft vedkommende til at stille om til en tekniker, der kunne fortælle os dels hvad fejlen var og dels - især - hvornår vi igen fik telefon og internet, der fungerede. Det kunne ikke lade sig gøre, "men vi kunne da selv prøve at ringe til teknisk afdeling", fik vi at vide!! Sikken service. Der blev dog lovet os, at der skulle blive stillet om til vor mobiltelefon - vort mobilnummer er ikke særlig kendt af venner og bekendte. Det var jo rart - hvis det ellers havde virket!! Der blev stadig sagt, at telefonen ikke virkede i øjeblikket, men man kunne indtale en besked! Hvor?? Jeg forsøgte selv, uden held. Og hvordan skulle jeg også have fået den besked, når hverken net eller telefon virkede? Vi har på fornemmelsen, at Skylines såkaldte kundeservice er et callcenter,der også skal varetage mange andre kunders interesser og derfor naturligvis ikke kan have forstand på telefoni/internet. Er det ikke tilfældet, er det faktisk endnu værre, da man så vist har brug for nogen andre medarbejdere i den afdeling! Tirsdag blev vi på mobiltelefon ringet op af en servicemedarbejder, og jeg talte med MEGET STORE bogstaver til ham, da 5 dage uden forbindelse til omverdenen - uden forklaring -ikke er rimeligt. Min mand arbejder fra telefonen (fastnet) - også i weekenden -og havde i de 5 dage ingen mulighed for at arbejde. Gad nok vide hvad han har tabt af omsætning!! Men det lykkedes da for denne sidste medarbejder at få lavet en omstilling fra fastnetnummeret til mobilnummeret, så der i det mindste kunne ringes til os. Tirsdag aften havde vi igen telefon og net, men da var vi faktisk også ved at være bekymrede, da vi stort set ikke havde flere penge på vor mobilkonto og ikke havde nogen mulighed for at indbetale noget. Næsten alt foregår jo i dag på nettet, og man finder ud af, hvor afhængig man er af en stabil udbyder. Tja!!
I. Ploug

Plougs profile

profile image of Ploug
Ploug
Reviewer
Female, 1957
skjern, Denmark

About