Vi har d. 22. december 2012 bestilt et skilt, hvor leveringstiden ifølge Print2People skulle være 4-5 dage (jf. deres egen hjemmeside under punktet skilte).
Da det var midt i julen forventede vi selvfølgelig ikke, at skiltet skulle stå klart 4 dage efter, men vi havde kontaktet firmaet forinden, og de havde oplyst os, at de arbejdede for fuld tryk mellem jul og nytår, hvilket lød lovende, da skiltet skulle anvendes hurtigst muligt.
Den 2. Januar 2013 modtager vi en skrivelse fra Print2People, hvori der er vedhæftet et kollinummer/track & tracenr. 00257059831520964169, og hvori Print2People skriver, at varen er på vej. Dette bliver vi selvfølgelig rigtig glade for.
Da Postdanmark lover levering indenfor 1-2 dage tjekker vi derfor Postdanmarks Track N Trace system både d. 3., 4., 5., 6., 7., 8. januar, men der står i hele perioden, at registereringen slet ikke eksisterer, hvorfor vi henvender os til Print2People for at hører, hvor skiltet bliver af?
Herefter følger en kedelig korrespondance mellem Print2People og undertegnede, hvor den pågælde 'support-medarbejder' (vi nævner selvfølgelig ikke navnet her), udviser en eklatant mangel på kundeservice. Vedkommende synes helt ude af stand til at se situationen fra kundens perspektiv - og sådant et firma skal man selvfølgelig ikke støtte.
Vi undrer os selvfølgelig over, hvorfor Print2People sender fejlagtige skrivelser ud til kunderne, da de må have vidst, at varen slet ikke var klar til levering, da de sendte os kollinummeret. Er det for at kunne trække beløbet førend varen reelt var afsendt? Dette tjekker vi selvfølgelig op på med vores bank.
Maxand Henrik Stein found this review useful
Vi har for første gang forsøgt at købe bøger via bladkiosken.dk, og det bliver også sidste gang.
Bladkiosken.dk tillader sig helt uhjemlet at fratrække beløb førend varerne reelt er afsendt, hvilket ikke er lovligt i Danmark. I vores tilfælde har bladkiosken.dk trukket beløb for to bøger, en høj porto for to bøger samt et plusabbonnement, som vi ikke havde bestilt - om end bladkiosken kun var i stand til at sende den ene af bøgerne.
Vi har for én bog 'Bomber over Danmark' betalt 207,- plus 238,- plus 19,95,- plus 68,- hvilket gør bogen til danmarks dyreste af slagsen. De fleste andre steder kunne vi have købt den for 299,- kr.
Dette er så absurd og uanstændigt, at vi kun kan anbefale andre at holde sig langt, lang væk fra bladkiosken.dk og plusbog.dk
Camilla B, Rune Funch Søltoft, Mathies Schmith Brudvig Astrup, Sidsel Marieand Hanne-Lykke Jørgensen found this review useful
Vi har købt mad hos www.primavera.dk to gange, og har begge gange oplevet at få en både fantastisk betjening og mad af en kvalitet, der er langt ud over det sædvanlige for et pizzaria. Aldrig før har vi oplevet så lækker og indbydende 'topping' af pizzaer.
Vi har d. 18. juni 2012 bestilt og betalt for en navnehalskæde, som vi skulle anvende som fødselsdagsgave. Da vi erfter ca. 10 dage modtager en advisering om, at pakken er afsendt, kan vi på postdanmarks hjemmeside (under track'n trace), se at forsendelsen er blevet tilbageholdt af de danske toldmyndigheder, idet www.mittnamnhalsband.se havde 'glemt' - både at vedlægge faktura, og hvad endnu værre er, de havde også 'glemt', at der skal betales told, når en varer sendes fra Israel.
Derfor skulle vi oven i halskædens pris (1619,-SEK) tillige betale:
Told (53, DKR),
Importmoms (345,-DKR)
Skat (398 DKR)
ImportGEBYR (128,-DKR)
MOms 25% af Gebyr (32,-DKR)
Vi har efter ca. 13-14 rykkere fortsat ikke fået refunderet vores udgifter, om end virksomheden d. 2. juli stillede i udsigt, at vi inden 8 dage ville få vores udgifter refunderet. Vi har også forsøgt at ringe til virksomheden, som konsekvent ikke besvarer telefonopkald. I stedet henviser telefonsvareren til deres hjemmeside
Vi kunne efter denne kedelige oplevelse aldrig finde på at handle med www.mittnamnhalsband.se igen, og vil benytte lejligheden til at advare alle andre mod virksomhedens metoder.
Nu overvejer vi at kontakte de danske og svenske myndigheder, da virksomhedens metoder næppe kan være lovlige. Til det formål skal vi bruge virksomhedens adresse, hvilket www.mittnamnhalsband.se ikke har villet oplyse.
Hvorfor mon?
Vi fandt, at sagsbehandlingstiden var for lang ift. at det er en Internethandel, som gerne skal ekspederes med det samme.
I tilgift blev vores kortoplysninger hacket, hvilket er yderst uheldigt.
Vi har skrevet til workoutshop om dette forhold, men har beklageligvis ikke modtaget noget svar.
Til Erdogan
Nej, vi beskylder ikke jeres butik for at have begået noget ulovligt. Vi skriver i en mail til jer (kopi haves), at vi KUN har handlet hos jer og én anden internetbutik med vores nye Mastercard. Den anden butik har straks skrevet til os efter, at de har kontaktet deres betalingsssystemadministrator. Fra jer hørte vi intet.
Det er desværre sådan, at mange betalingssystemer jævnligt bliver hacket, hvilket ikke har noget med selve din Internetside at gøre.
Vi har fået hacket vores kortoplysninger, hvilket er beklageligt. Det ville have klædt dig, at du i første omgang havde responderet på vores direkte mail i stedet for at forsøge at lukke munden på os her.
Til vores seneste to rejser (Bruxelles og Istanbul), har vi brugt Booking.com til at finde passende hoteller (hotel Amigo i Bruxelles og Ciragan Palace i Istanbul). Begge oplevelser har været en kæmpe succes. Så det agter vi selvfølgelig at gøre fremover også.
Vi tog på Pinseferie til Istanbul, hvor vi boede helt fantastisk på Ciragan Palace direkte til Bosphorus strædet - men det er desværre ikke Paladset vi skal anmelde her, men Turkish Airlines, som vi fløj med t/r.
Først var flyvningen berammet til ca. midnat fra Cph til Istanbul. Senere (men dog i god tid) fik vi oplyst via mail, at flyvningen var ændret til afgang omtrent kl. 01 om natten. Vi tænkte, at det kunne sikkert være hyggeligt at shoppe lidt rundt i Cph lufthavn og nyde lidt natmad i Loungen. Ingen af delene var dog muligt, da alt åbenbart lukker ved 20-tiden (som var det en bjerglandsby i Anatolien). Nå, men vi kom ej heller af sted kl. 01 da flyet igen-igen var forsinket.
På vej hjem fra Istanbul skete der det samme. Igen en flere timer lang forsinkelse og en dødsyg, gammel og vammel sandwich som undskyldning for den timelange forsinkelse.
Så det kan godt være, at Turkish airlines har konkurrencedygtige priser, men deres kundeservice og kundepleje er ikke verdens bedste. Det virker som om, at Turkish Airlines ikke helt har forstået, at man også skal se tingene fra passagerernes perspektiv. Det tror jeg slet ikke falder dem ind.
Vi fik desværre købt en værdikupon gennem 'Mydeal' til Creampharmacy til 244,- kr (oprindelig pris skulle angiveligt være 599,-kr.).
Da vi mødte op til den aftalte tid (det skal for god ordens skyld siges, at vi var 4-5 minutter forsinkede, da vi ikke var klar over, at klinikken ligger i en baggård), blev vi mødt af en fuldstændig fraværende ejer, der var i fuld gang med bestilling af visitkort, bannere og labels.
Efter 20 minutters ventetid, fortæller hun, at den behandler, der skulle behandle, desværre var gået til frokost, og at jeg desuden selv havde været forsinket. Ja, det var nu over en halv time siden.
Ejeren beklagede af 'hele sit hjerte' småskreg hun dramatisk, og tilbød en kort 15 minutters behandling i stedet for de 50 minutter, vi havde købt. Hun tilbød også, at vi kunne få en ny tid eller pengene retur. Det var dén dag.
Desværre vendte jeg det blinde øje til og gik med til en ny tid, som skulle finde sted d. 18. maj dvs. om mere end 14 dage fra dd.
Imidlertid ringer ejeren på min telefonsvarer i dag og aflyser tiden hos hende under henvisning til, at man ikke selv kan bestemme, hos hvem man vil gå (?) Jeg vælger derpå at aflyse behandlingen helt og beder om at få mine penge tilbage, som tidligere tilbudt.
Nu har ejeren i mellemtiden skiftet mening, og har igen på dramatisk facon indtalt en besked på min telefonsvarer (lydfil haves), hvor hun får sagt en masse temmelig grove og primitive ting, og slutter endelig med at sige, at jeg ikke kan få mine penge tilbage, men at jeg kan give værdikuponen til en anden.
Da jeg på ingen måde kan forestille mig at skulle udsætte nogen for samme oplevelse og behandling, som Creampharmacy har vist sig at være i stand til at udsætte potentille kunder for, skal vi da appellere til, at Creampharmacy skyndsomt får betalt beløbet tilbage. Vi kontakter selvfølgelig også Mydeal med vores erfaringer, da de ikke kan være tjent med at have et samarbejde med et så rudimentært foretagende som der er tale om her.
Kundeservice og pli har Creampharmacy i hvert fald aldrig haft og får det næppe nogensinde.
Så til potentielle kunder: Hold jer langt væk.
Vi har bestilt kaffekapsler hos Nespresso i slutningen af marts 2012 men har desværre stadig ikke modtaget dem.
Ifølge Postdanmarks Track & Trace system skulle pakken være Flexleveret på adressen d. 3/4, hvor der var adskillige af mennesker til stede på matriklen. Da pakken ikke er modtaget, har vi gentagne gange henvendt os til Nespresso med henblik på at få dem til at foretage en anmeldelse til Postdanmark (det er åbenbart kun afsenderen, der kan gøre dette).
Først ville Nespresso overhovedet ikke høre tale om at ville hjælpe os med en anmeldelse, da telefondamen mente, at det var selvforskyldt eftersom vi var (nu tidligere) Flexmodtagerkunde. Dette undersøgte vi hos Postdanmark der sagde, at det var noget værre vrøvl, og at Nespresso skyndtsom skulle få foretaget den anmeldelse så Postdanmark kunne komme i gang med at undersøge, hvad der er sket med pakken.
Postdanmark oplyser fortsat, at Nespresso stadig ikke har anmeldt pakkens forsvinden - mens nespresso til stadighed forholder sig helt tavs og passivt.
Vi må derfor desværre konstatere, at Nespressos service- og kompetenceniveau er under al kritik - og i vores øjne også lavere end den obligatoriske stjerne øverst i denne anmeldelse.
Jens Hansenand Emma found this review useful
Vi bestilte i går eftermiddag nogle varer hos DanAlex, og for en halv times tid siden (kl. 12), kom pakkeposten med varerne. Under et døgn efter ordreafgivelse - det har vi vist ikke prøvet før.
DanAlex lever fuldt ud op til moderne Internetbrugeres krav om god service og hurtig levering. Fortsæt med det :-)
Mange tak for adviseringen og den lynhurtige levering, I tilbyder.
Bliv ved med det :-)
Det er i øvrigt en fantastisk lækker HutteliHut Uld flyverdragt vi har købt hos jer (selv om de andre ting i pakken også er 'fede').
Stort og lækkert udvalg til såvel børn som voksne.
Det ville være herligt, hvis I kunne sætte tempoet lidt op for så vidt angår leveringstiden, da den kan være lidt for lang for vores smag. Også hvad angår svartiden på jeres kontaktformularer :-)
Vi har handlet hos Tinyzone flere gange (sidst forrige weekend), og er tilfredse med deres gode service og hurtige levering, som vi altid sætter stor pris på.
Vi har for mere end en måned siden købt et kostbart TV hos El-giganten, som de ikke alene skulle levere - men også opsætte m.m.
En sådan levering med opsætning viste sig først mulig 3 uger efter at handlen var indgået (?). Men da dagen for leveringen nærmede sig, blev vi kontaktet af Elgiganten, der aflyste besøget. Vi fik i stedet en ny leveringsdato en uge efter. Men igen har Elgiganten ringet og aflyst og udskudt leveringen.
Vi håber, at Elgiganten selv kan se, at gentagne aflysninger (som vi har oplevet), hverken er tilfredsstillende eller acceptabelt.
Comoshoes.dk har et super fint udvalg og en usædvanlig god kundeservice. Gid alle netbutikker havde samme standarder og høje faglighed, som Susanne/Comoshoes.dk.
Tusind tak !
Vi rejste med Startour i slutningen af juni til Kreta, hvor vi fik anvist et værelse der 'duftede' af mug og klorin. Da ingen i familien tåler skimmelsvamp, fugt og mug bad vi hotellet om at få anvist et andet Familieværelse, som vi havde betalt dyrt for. Vi havde samtidig bestilt et Dobbeltværelse til vores au pair, og bedt om, at vi kom til at bo i nærheden af hinanden. Det kom vi ikke til. Hun fik anvist et værelse i Hovedbygningen, og vi i den modsatte ende af området.
Efter at have ladet os vente i 34 graders varme uden mad og drikke i 4 timer anviste Startour og Hotellet os et værelse, der ligger lige over for nogle barakker, og direkte over for et udendørs diskotek, hvor der blev spillet meget HØJ musik HVER aften.
For os der rejste med to små børn (1 år og 5 år), blev det ikke til så meget ferie, da vi ikke kunne sove før det udendørs diskotek lukkede efter midnat. Vores store dreng på 5 måtte sove med høretelefoner på, og vores yngste på 1 år måtte vi vandre med i timevis pga. den voldsomme larm.
Vi oplevede nogle passive/handlingslammede guider, som hotellet ikke tog alvorligt. Og på grund af Guidernes manglende gennemslagskraft blev vi henvist til et hotel på landsiden, som vi jo også havde mulighed for at vælge hjemmefra, såfremt vi prioriterede at bo længere væk fra stranden, hvilket vi ikke var interesseret i. Også fordi vores 5 årige gik i Bamseklub dagligt, og vi ville ikke have, at han skulle krydse en græsk landevej for at kunne komme i Bamseklub og hjem igen. Men så kunne Startour jo altid sige, at de havde tilbudt os et alternativ.
Men kære Startour. Hvis jeres alternativ er væsensforskellig og betydeligt ringere end det gæsterne HAR bestilt og betalt for, er der reelt ikke tale om et alternativ. Et relevant alternativ ville eksempelvis have været en opgradering, som I tilbød den enlige mor, der også klagede over sit værelse - dog først 1 time efter os - og som I skyndsomt fik installeret i det nye værelse efter blot 10 minutter. Alt det kunne vi sidde og følge med i mens vi ventede og ventede og ventede. Det er i øvrigt ganske utiltalende, at I forskelsbehandler jeres kunder, navnlig når vi havde betalt 38.000 kr. og den anden gæst 23.000 kr. Af ukendte grunde blev hun installeret i et fint familieveærelse med egen pool - og vi over for barakkerne og det udendørs disco. Det er en ganske tankevækkende opførsel.
Det er ligesom, at Startour mangler at forstå, at der skal være en klar sammenhæng mellem den pris kunden betaler, og den vare Startour leverer.
Vi føler helt oprigtigt, at vi har foræret Startour 38.000,-kr., uden at få noget for pengene. Det gør vi ikke igen.
Heidi Bohn Jespersenand Thøger Asger Abildgaard found this review useful
Vi har gennem vores virksomhed forsøgt at få installeret en bredbåndsforbindelse i vores sommerhus, hvorfra vi påtænker at skulle kunne arbejde. I den forbindelse bestilte vi i juli måned (d. 5/7) en teknikker til at udføre arbejdet.
Det viste sig, at TDC først kunne afse tid d. 16/8, hvilket jo er noget af en ventetid.
Nå, men de kom, installerede en router/homebox til en BizzBase og gik. Vi fik efter 20 minutters besøg at vide, at nu fungerede det hele, og TDC forlod adressen. Imidlertid virker forbindelsen desværre ikke på vores computere, da vi bliver ved med ikke at kunne logge på, under henvisning til, at koden skal være over X antal Bitz (?). Vi bruger naturligvis den kode/netværksnøgle, som TDC har udstyret os med.
Da vi til stadighed nægtes adgang til netværket, beder vi TDC om at kigge på deres konfiguration på ny, og d. 24/8 finder TDC ud af, at forbindelsen skal konfigureres helt forfra, men at det så vil virke fremadrettet. Efter 1,5 time med teknikkerbesøg virker forbindelsen stadig ikke.
I dag (30/8) brændte TDC os af, da de ikke kom til den aftalte tid - og vi står fortsat uden en forbindelse, som TDC til gengæld har sikret sig betaling for.
Gad vide, hvad TDC selv tænker om forløb som vores ?
Og er det virkelig så svært ?
Men vi undrer os over, at eksempelvis en virksomhed med et uhyre ringe renomé kan slippe afsted med at få lukket en omtale hele to gange på Trsutpilot.
Er det virkelig hensigten med sitet - at utilfredse virksomheder blot skal trykke på knappen 'rapporter' med det resultat, at anmeldelsen automatisk fjernes. Det finder vi da helt uacceptabelt.
Men ellers er det en rigtig god ide med en hjemmeside, hvor virksomheder kan rates ud fra de erfaringer vi som forbrugere har haft med den pågældende virksomhed.
Vores foretrukne luftfartselskab.
Bo Adamsen found this review useful
Vi havde bestilt et NYfremstillet og HELbemalet langbord til vores sommerhus, som vi måtte betale 5500,- kr. for + transport.
Da vi modtog bordet viste det sig ikke helt at være 5500,- kr. værd, og malerarbejdet var med sikkerhed ikke foretaget med 'hjertet', hvorfor vi måtte bede vores egen maler, om at male det helt nye og alt for dyre bord på ny. Siden har vi fundet ud af, at bordet andre steder sælges for 4400,-kr. Tjahh
Vi havde i meget god tid (to måneder før), bestilt en stor fødselsdagslagkage til vores søns børnehave. I den forbindelse betalte vi 500 kr. ALENE for et foto/motiv, der skulle pryde lagkagen. Den samlede pris på lagkagen var 1800,- så vidt vi husker.
I forbindelse med bestillingen gav vi eksplicit udtryk for, at ingen i familien kan lide eller tåler marcipan, hvorfor lagkagen ikke måtte indeholde marcipan! Desuden er det vores erfaring, at små børn ikke er så vilde med marcipan.
Én time før vi skulle servere lagkagen, lukker vi op for æsken, og ser til vores forfærdelse, at HELE lagkagen er beklædt med et 1,5 cm tykt lag marcipan, hvorfor vi måtte læggen vejen forbi vores lokale bager og købe, hvad der var af relevante muligheden. Men sikke en skuffelse.
Hos Lagkagehuset var man desværre ligeglad. Vi har hverken fået penge retur eller blot en undskyldning, så fremover bliver det med sikkerhed ikke Lagkagehuset, der skal forsyne os med deres efterhånden ringe varer.
Peter Emil Nielsen, Theaand Brian Hansen found this review useful
Vi har et Unoform køkken i vores hjem. Da vi skulle bestille en ny låge til et af køkkenskabene (desværre der hvor affaldsstativet sidder), tog det Unorform/HTH i Lyngby ca. 6 måneder at levere & montere lågen.
Dette er under al kritik.
Jeg nyder i den grad at modtage pakker fra GOT TO HAVE IT.
Varerne er altid lækkert indpakket i silkepapir, og man får indtryk af, at der rigtig er kræset for hver en ting. Mange tak for det !
Elsker at læggen 'vejen forbi' Madsogmille.dk, hvor jeg ofte har svært ved at gå tomhændet fra sitet. Den seneste Braez bluse er så fin, så fin.
Jeg har for det meste haft en god oplevelse med Lisen.dk, hvor jeg somme tider (hvis jeg kan nå det inden det er udsolgt), køber mine Odd Molly sager. Det er selvfølgelig med tiden også blevet til andre mærker - da Lisen.dk absolut har meget at byde på.
Undertiden kan det dog være svært at få svar fra dem, hvilket jeg håber, at de retter op på, så de kan få den sidste stjerne :-)
Vi har haft medlemsskab af Gyldendals bogklubber i en menneskealder, og kan ikke forestille os andet. Vores børn er tilmeldt børnebogklubben, og finder det herligt at modtage bladet, om end de ofte synes, at det er de samme bøger, der går igen. Så på børneklubområdet kunne der passende ske en forbedring.
..... dog har det nogle gange kikset en smule, og resulteret i en noget længere svartid/leveringstid.
Vi bestilte et Nordal skrivebord hos carismashop.dk, og bad om en hurtig levering. Fik svar fra Carisma om, at dette ikke var muligt, men fik stillet i udsigt, at bordet ville blive afsendt torsdag d. 25/8 således at vi skulle modtage det i dag (fredag). Men desværre. I dag har vi i stedet for bordet fået en mail om, at det nok først sker på mandag.
I forhold til vores smag, behov og erfaring med nethandel er en leveringstid på en uge (og derover) ganske enkelt ikke godt nok, når man eksplicit gør opmærksom på, at en hurtig levering ønskes.
Hvis Carisma fra starten havde oplyst os, at leveringstiden var over en uge, havde vi med sikkerhed købt bordet et andet sted, hvor de kan levere fra dag til dag.
OPDATERING d. 30. august 2011:
Vi fik leveret bordet, som blev efterladt midt i vores havegang/indgang, så vi hverken kunne komme ind eller ud. Vores søde au pair, der var hjemme spurgte venligt, om de ville hjælpe hende med at få bordet ind i garagen, da det styrtregnede, men det sagde de blankt nej til.
Det kræver da en bestemt støbning at udvise den slags adfærd.
Vi har tidligere anvendt JH Transport ifm. leveringer fra bl.a. Lauritz.com., og vi har denne gang tilladt os at klage over en transportskade, som JH Transport ikke har haft anstændighed og format til at vedkende sig.
Det drejer sig om en kommode, der efter at have været i JH Transports varetægt i nogle uger, pludselig blev forsøgt leveret med stødafskalninger samt meget løse ben.
Eftersom kommoden var nymalet bad vi JH transport, om at afhente kommoden efter en bestemt dato, så den kunne nå at tørre. Dette blev ikke respekteret af JH Transport, der pludselig en dag (før den aftalte), kom for at afhente kommoden - til såvel sælgers (Thomson Design), som vores store overraskelse.
Efter et par rykkere fik JH Transports telefondame til opgave at evaluere skaderne på kommoden, og nåede til den absurde konklusion, at der ikke var tale om en transportskade, men at der alene var tale om dårlig maling (!), hvilket må betegnes som ren idioti. De løse ben, har JH transport endnu ikke fundet en vanvidsforklaring på. Men det kommer nok.
Det er ikke på noget tidspunkt faldet JH Transport ind at beklage stødafskalningerne og de løse ben på kommoden, som absolut intet fejlede på købstidspunktet - ellers havde vi selvsagt ikke købt den.
Ligeledes skulle JH Transport ifølge eget udsagn transportere et tæppe til Lauritz.com i Norrköping d. 15/8. Vi er siden blevet kontaktet af Lauritz.com i Sverige, der pr. mail (dokumentation fremsendt) oplyser, at JH Transport har 'glemt' at levere tæppet, hvorfor det i skrivende stund stadig er i JH Transports varetægt. Dér har det nu ligget i ugevis, og vi må til stadighed vente på at modtage vores penge fra Lauritz.com, der ikke kan overføre beløbet førend de har varen. Det samme gælder føromtalte kommode. JH Transport nægter at levere kommoden, som de selv har beskadiget, retur til sælger førend vi på ny har betalt for deres fragt, hvilket grænser til det kriminelle. På den måde udviser JH Transport en eklatant mangel på respekt over for deres kunder og samarbejdspartnere.
Vi skal derfor på det kraftigste fraråde potentielle kunder at bruge penge på JH Transport. Der er ingen tvivl om, at foretagendet besidder en særdeles ringe moral, og det skulle ikke undre, at de en dag blev portrætteret i TV programmer som 'Kontant' eller lignende. JH Transport har i hvert fald profilen til det.
Foreløbig er der sat advokat på sagen.
Kurtand Josephine found this review useful
Hvor er det dejligt, at blandet-landhandel.dk er til.
Vi har for længst modtaget vores varer, og frydes over dem dagligt.
Det er utroligt så professionelle de er i Growingfeet.dk
Vi har handlet der mange, mange gange, og er aldrig blevet skuffet.
Vi er altid blevet mødt med stor imødekommenhed og uovertruffen service. Og så påskønner vi deres dag-til-dag levering.
De forstår virkelig at drive en netbutik med succes. Bliv ved med det.
Vi er rigtig glade for, at Aniel.dk findes, og vil til hver en tid anbefale deres varer og fantastiske service til andre.
Vi har købt et Razor Pro løbehjul til vores søn, hvilket er et hit.
SkatePro kunne i den forbindelse tilbyde en fantastisk vejledning og service. Løbehjulet havde vi dagen efter, så den 5 årige kun skulle sove én gang :-)
Vintage-kompagniet.dk er en webbutik vi vender tilbage til nærmest ugentligt. De har mange fine ting, og en helt usædvanlig god service.
Vi er og forbliver trofaste kunder her :-)
En rigtig dejlig netbutik med mange smukke ting, og nogle professionelle og servicemindede indehavere.
Et sted vi vil vende tilbage til igen og igen ........
Vi foretog en bestilling og en elektronisk forespørgsel omkring en vare, og først 14 dage senere så Amazingliving.dk sig i stand til at besvare vores henvendelse.
Da varerne så endelig kom (18 dage efter bestillingen), var indpakningen defekt og en vare synligt beskadiget, hvorfor forsendelsen selvsagt blev sendt retur.
Nu venter vi på at modtage vores penge retur. Det har vi desværre måttet rykke for adskillige gange. Mails og telefonsvarebeskeder ignorer de konsekvent. Telefoner besvarer de kun lejlighedsvis, så alt-i-alt er det IKKE et sted vi vil handle igen.
Nadja Ejsing found this review useful
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook
tak for din anmeldelse.
Først og fremmest skal vi beklage den forsinkelse du har oplevet. Håber dog alt er i orden nu.
Det kortmisbrug du har oplevet er ikke sket fordi du har handlet på workoutshop.dk - det kan vi med sikkerhed sige da vi ikke har adgang til dine kortoplysninger. Når du skal gennemføre en bestilling taster du dine kortoplysninger direkte ind på en krypteret side der overholder alle sikkerhedsstandarder, sådan som den skal for at vi kan tage i mod kortbetaling, og sendes herefter direkte til Nets der står for stort set alle korttransaktioner i Danmark. Sandsynligheden for at nogen skulle have afluret dine oplysninger i denne process er ikke eksisterende. Det er derfor ærgeligt at du beskylder os for at være skyld i det kortmisbrug du har oplevet. Vi har haft over 72.000 korttransaktioner og har aldrig oplevet dette.
Samtidig skrev du i din mail at du havde brugt kortet flere steder - så det undrer os at du nu er sikker på at det er os der er skyld i det kortmisbrug.
Venlig hilsen
Erdogan
Direktør og ejer
Workoutshop.dk