Klaus E.s profile

Reviews (6)

klodskassen.dk

Godt udvalg, meget hurtig forsendelse

Jeg ledte efter en bog med inspiration til "genbrug" af Lego-klodser til en meget byggegal 8-årig. Jeg fandt hurtigt en passende bog hos Klodskassen, og den var fremme dagen efter.

Det kan vist ikke være bedre!

Dataengros

Hvorfor har jeg ikke opdaget dem før?

En af de lidt irriterende ting ved at være fra hovedstaden er, at alle de store it-butikker (som nu snart alle er opkøbt af Thyregod) ligger i Århus og omegn.

Men så opdagede jeg dataengros.dk, som jeg nu har handlet med et par gange - i den fysiske butik vel at mærke.

Udvalget er ikke så stort som hos "de store", og et hurtigt besøg i butikken afslører, at det simpelthen heller ikke er praktisk muligt. Men udvalget er fint i forhold til det, man "lige står og mangler", og så er der da ingen grund til at give Post Danmark penge for at flytte tingene fra Århus.

Betjeningen er yderst kompetent og påpegede f.eks., at jeg skulle have noget lavprofil-RAM til den kombination af bundkort og køler, jeg havde i tankerne. Det er dælme godt opdaget og rigtig god service, som man ikke får hos postordrefætrene.

Ja, dataengros.dk er en anelse dyrere, men husk at man sparer portoen, man kan få sine varer med det samme (hvis man altså bor i nærheden), og man får rådgivningen med. Alle tre er rigeligt med gode grunde til at se lidt bort fra, at man måske kommer af med 50 kr mere. Det kan nemt vise sig at være givet godt ud.

Michael Ovesen found this review useful

nemlig.com

Hurtigt, nemt og til tiden

Jeg har handlet hos nemlig.com fem gange nu. Alle gangene er de kommet præcist til tiden, og varerne har som lovet været pakket i køletasker og den slags helt frem til døren.

Priserne hos nemlig.com er som man kan forvente af et supermarked, måske en anelse dyrere hist og her. Til gengæld har de nogle rigtigt gode tilbud, som nu og da ender på halv pris - og nemt er konkurrencedygtige med de "fysiske" supermarkeder.

Det siger sig selv, at man ikke skal købe en enkelt liter mælk hos dem - så drukner det jo i de 29 kroner + en pose, som udbringningen koster. Men hvis man samler de ting, man alligevel ikke gider slæbe hjem fra et rigtigt supermarked (endsige storme rundt efter med en højt belæsset kundevogn), så bliver de 29 kroner til en rigtig, rigtig god forretning.

Man kunne jo have en frygt for at købe frugt og grøntsager over web, for man kan jo ikke gå og prikke på varerne og finde de bedste eksemplarer. Det behøver man ikke - efter min erfaring - at være bekymret for her. Deres frugt og grønt er frisk og uden "dårlige" eksemplarer imellem.

Man kunne måske godt ønske sig et lidt større udvalg, men igen - hvis man samler alle de store, tunge ting hos nemlig.com, kan man altid købe de få, manglende ting i et supermarked. Så har man sparet en masse tid.

Mine varmeste anbefalinger - keep up the good work, nemlig!

Den Gamle Skole

Rigtig godt legetøj, populært hos børnene

Først og fremmest har Den Gamle Skole en masse legetøj, man ikke kan finde andre steder. Det gør produkterne noget mere spændende til en fødselsdag. Dernæst er det de færreste af produkterne, der bruger batteri. Og ungerne er faktisk rigtigt glade for dem "alligevel"! Manglen på elektroniske lyde gør også forældrene langt gladere :-)

Jeg har købt hos Den Gamle Skole flere gange, og deres service er helt i top. De sender varerne hurtigt, man får en track-and-trace stregkode med det samme, varen er pakket, og det hele fungerer bare.

Endelig er hele deres website godt designet, og konceptet med den gamle skole er helt fantastisk og gennemført til mindste detalje.

www.pixum.dk

Kunde gennem lang tid - aldrig skuffet

Jeg har været kunde hos Pixum i adskillige år, og jeg har altid været fuldstændig tilfreds med kvaliteten. Det uanset om det har været "simple" 10x15-prints, 50x75, lærredstryk, fotobøger eller en kombination.

Leveringstiden er oftest kortere end deres "forventede leveringstid", både hvad produktion og forsendelse angår.

Deres software gør det nemt at være kunde, uanset om man skal bestille prints eller fotobøger. Husk dog at hente den danske version af fotobog-softwaren, da den engelske kun vil acceptere adresser i England, når man skal bestille sit færdige værk. Ret irriterende når man nu foretrækker, at pc'en snakker engelsk, selvom man er dansker. Men bevares, det er da til at leve med. Det ændrer ikke på kvaliteten af selve produktet, der er helt i top.

Pixum får min varmeste anbefaling.

PS! Husk at slå deres "billedoptimering" fra, hvis du selv har optimeret dine billeder i GIMP, Photoshop eller lignende. Det er sikkert godt til "skyd noget med et kompakt-kamera og send ukritisk ind", men til mere professionelt brug... nej.

Multimediaworld

Ingenting at klage over. Når man kan hente sin ordre få timer efter afgivelsen, og varen er klar til én, så kan det ikke være bedre.

Der er god kommunikation fra bestillingens afgivelse til afhentning (eller forsendelse) via e-mail.

Klaus E.s profile

profile image of Klaus E.
Klaus E.
Reviewer
Denmark

About

UNIX systemadministrator med hang til flyvning, fotografering og film (der skal ses i biografen). Desuden alt for glad for hardware og dermed flittig gæst hos diverse online-forhandlere. Er til gengæld forholdsvis doven når det kommer til at følge op på ting som Trustpilot, der kræver en manuel indsats. Men jeg skal nok komme efter det :-)