Bestilte et par støvler, der kom med posten et par dage efter. Også rart at man kan sende dem tilbage uden beregning, hvis de ikke passer i størrelsen.
Varen kom 2-3 dage efter bestillingen. Priserne er billigere end hvis jeg skulle ud i en butik og købe det, men selvom de reklamerer med fragtfri levering, så lægges der 39 kr. på i ekspeditionsgebyr, så helt gratis er det så ikke. Det kan derfor bedst betale sig at købe mere end en blækpatron ad gangen. Butikken er iøvrigt svensk.
Jeg har anvendt Telmore i flere år uden problemer. Selskabet er ejet af TDC og anvender også TDC netværk, og min telefon har derfor en god mobildækning. Der er intet abonnement, men der kan komme et meget lille administrationsgebyr hvis du ved månedsafslutning har forbrugt for mindre end 50 kr. totalt gennem de sidste 3 måneder. Optankning foregår nemt over internettet.
Jeg har købt sange på ITunes. Det kræver at du installerer ITunes, men man kan også fra Itunes for de fleste sange eksportere til MP3, så man kan bruge andre medieafspillere end ITunes. Det gør det sellvfølgelig lidt besværligt, men kan måske være praktisk hvis man alligevel er nødt til at anvende Windows Mediaplayer for at afspille beskyttede WMA-musikfiler købt i andre butikker (ITunes kan ikke afspille/importere DRM-beskyttede WMA musikfiler ligesom MediaPlayer).
Priserne på sange er nogenlunde som andre steder, men du køber/downloader sange enkeltvis med et enkelt museklik, da man kun en gang skal indskrive dit kreditkortnummer ved oprettelse af brugerkonto. Der udføres dog ikke en kreditkorttransaktion efter hvert download/køb af sang. Det er tilsyneladende kun dagligt heldigvis. Jeg har ikke oplevet, at der tilkommer gebyrer på købet, så derfor kan det være billigere end at downloade fra andre butikker, som typisk kræver et Dankort/transaktionsgebyr.
Jeg har købt musik flere gange på TDC musik. Jeg har ikke TDC bredbånd, hvorfor jeg ikke har det gratis TDC Play musik download. Download af de købte sange inkl billedcovers kan evt. foretages samlet i en zip fil, hvilket er fint. Priserne er på normalt niveau. Der er et gebyr for hvert køb. Sangene er enten MP3 eller WMA med DRM licensbeskyttelse.
Jeg har handlet der en del gange. Priserne er gode og leveringen sker for det meste indenfor 7 arbejdsdage. To gange er min forsendelse blevet væk, men de har sendt en ny pakke til mig begge gange, som derefter kom frem. Få gange har jeg oplevet at en vare er meget forsinket. Bemærk pengene hæves før varerne er afsendt. Man kan spare på den lave kurs for pund og på, at der ikke er forsendelsesgebyr. Men pas på beløbet for dit køb, da varer tilsyneladende sendes fra Hong Kong og dermed kan blive pålagt ekstra told og gebyr ved forsendelser over bagatelgrænsen. Jeg har dog ved henvendelse fået forskellen udbetalt som gavekort.
Bestilte søndag og modtog varerne onsdag. Ingen klagepunkter. Priserne er dog set billigere andre steder.
Butikken angiver leveringstiden på deres varer til 2-7 dage. Jeg har ikke modtaget mine varer 7 uger efter bestillingen. Jeg har forsøgt at kontakte dem 4 gange pr. telefon, men får altid en telefonsvarer, der nævner åbningstiderne, som jeg netop ringer indenfor. Afsendelse af to emails for at spørge om status på ordren har heller ikke givet noget svar. I det mindste er pengene ikke hævet på min konto.
Har købt ind på wupti.com tre-fire gange. Alle gange uden store problemer. Har også fået god telefonsupport. Een gang valgte jeg at returnere varen. Den fungerede fint, men funktionaliteten levede ikke helt op til mine forventninger. De skulle iflg. deres betingelser returnere alle mine penge, ca. 3.000, men jeg manglede at få 40 kr. tilbage. Jeg skulle naturligvis også betale for porto tilbage, men det er iflg. betingelserne og også rimeligt. Et lille minus er de 40 kr. de regnede forkert ved retur af varen, men jeg har ellers kun positive oplevelser.
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Sign up with Facebook