... og det er der sikkert også i de andre butikker.
Jeg har gennem en årrække betjent mig af Profil Optik i Bredegade. Senest har vi købt to par briller til den ældste arving, og servicen er helt i top. Det var kanon, både da vi prøvede og valgte briller samt da de skulle tilpasses ved levering. Vores barn føler sig tryg i butikken og ved de ansatte, hvilket er vigtigt for et godt resultat. Prisen mener jeg ikke så meget om, da jeg savner noget at sammenligne med, men det er ikke mit indtryk, at man bliver snydt hos Profil Optik.
For et par år siden købte fruen og jeg hver en halvdyr cykel hos Elite Cykler i Sankelmarksgade - det har jeg fortrudt mange gange siden!
Efter et års tid blev min nye cykel hugget uden for vores hoveddør, og jeg måtte have en ny gennem forsikring osv. Det gik rimeligt, men den var ikke helt magen til den gamle, selv om det var det, jeg var sat i udsigt. Bl.a. var fælgkanterne en anden farve, og der var ingen ringeklokke. Jeg lod det passerede og smed en klokke til en ti'er i Biltema på styret.
Sadlen på damecyklen er nu her efter knapt et par år meget slidt og nærmest mørnet. Cyklen har kørt småture en gang om ugen, og vi er altså ikke punkere med nitter, sikkerhedsnåle og andre skarpe ting på tøjet, så det er nok en fabrikationsfejl.
Jeg lægger for en uges tid siden vejen forbi Sankelmarksgade og taler med den ældre herre i butikken, hvis "service" jeg tidligere har undret mig over. Jeg har stillet cyklen lige uden for vinduet og spørger, om han ikke lige vil se på sadlen og vurdere om ikke også, det er inden for garantien. Han har ikke overtøj på og forlanger, at jeg skal slæbe cyklen om på værkstedet. Jeg fortæller, at den står lige uden for vinduet, netop så han kan se den uden at gå ud. Det skal gentages flere gange, før han modvilligt kigger.
Der skal garantibevis til, så jeg må komme tilbage, men det er da inden for garantien. Nu er det sådan, at manden selv har solgt mig cyklerne og den nye efter tyveriet, så han er udmærket godt klar over, hvem jeg er, samt at der er garanti på skidtet. Men pyt nu med det; det er jo hans ret at kræve dokumentation.
I dag kigger jeg så forbi med garantibevis og det hele. Nu er det en yngre mand, jeg taler med. Han siger, at det er ham, der er mesteren, og han kan da godt se, at den er gal med sadlen, så jeg kan lige smide cyklen og vente ½ time. Jeg spørger, om det ikke bare lige kan ordnes, da jeg ikke har noget at bruge tid på i byen i dag. Nej, det kan det skam ikke, for leverandøren kræver p.. og papir og det var ikke som i gamle dage og så fik jeg ellers et foredrag.
Jeg fortalte ham, at jeg ikke synes, det kan være rimeligt med ventetiden, så jeg tilbød ham, at jeg selv kunne skifte sadlen, som han allerede havde pillet ned fra hylden. Jeg fik samme foredrag igen både anden og tredje gang. På et tidspunkt fortæller jeg ham om min oplevelser med den ældre herre i butikken: Både den seneste og mit generelle indtryk. Jeg siger også, at jeg er helt sikker på, at de er far og søn. Dette benægtes ikke. Jeg skrider så igen og må leve med den dårlige sadel endnu nogle dage, for jeg har ikke tiden i dag.
Mit indtryk nu: Vi har her tale om om en butik i familieeje. Den har været igennem et generationsskifte, hvor den ene elendige service er erstattet med en anden. Hos Elite Cykler skal man kun komme, hvis man er glad for at blive talt ned til og få en ubehagelig ringe service!
Det skal i øvrigt tilføjes, at mesteren kunne have skiftet otte sadler på den tid, han brugte på at holde foredrag... og gentage det.... og gentage det.
Vi er meget kede af den opfattelse Christoffer Veng har fået hos os.
Vi forsøgte af løse problemet på en halv time, selv der var meget travlt.
Vi har efterfølgende taget kontakt til Christoffer for at finde en løsning.
Christoffer Veng har svaret os, at han vil kigge ind med cyklen når det passer ham.
Elite Cykler
Der er ikke så meget at sige til det. Det er hurtigt og nemt. Hvad man så har lyst til at installere på sin telefon er jo subjektivt. Der er tonsvis af gratis apps. Hvis man tilgår siden fra en almindelig computer med en browser, kan man gennemse apps, anmeldelser osv. Ved at logge ind med sin Google Account, kan man direkte fra skærmencomputeren på sin telefon. Smart!
Efter de gik over til det nye design for ½ års tid siden, er jeg næsten stoppet med at spille. Deres website glider bare slet ikke. Der er ventetid, genindlæsning og i det hele taget bare et tæmpe, der siger spar røv.
Jeg var hidtil af den overbevisning, at Danske Spil skulle være let at gå til og ikke stillede krav til supercomputer, nyeste Java, nyeste Flash, kæmpe grafikkort osv.
Det er bare en ommer, hvis jeg skal spille her igen!
Varerne fejler ikke noget og betjeningen er fin. Men vi mangler islagkagerne i webshoppen. Der er fine billeder og beskrivelser, men i shoppen, kan man "kun" købe specialprodukter, hvilket er lidt ærgerligt.
To ud af tre gange, man bestiller noget, er der fejl og/eller mangler i posen. I McD's drive-through bliver jeg nu altid holdende, til jeg har kontrolleret posens indhold. Det var ikke nødvendigt førhen. Men det er som om, der nu er alt for mange useriøse unge mennesker beskæftiget hos den navnkundige burgerkæde. Det sociale liv medarbejderne imellem fylder meget - desværre også i arbejdstiden og det giver fejl!
Jeg har nu i næsten ½ år haft en smartphone med TDC-abonnement - og ALT er gået galt.
1) Købet i butikken varede en time, fordi ekspedienten ikke kunne finde ud af at sælge mig en telefon samt et midlertidigt nummer og desuden sørge for overflytning af gammelt nummer.
2) Første regning er ca. dobbelt så stor som ventet. Ekspedienten i butikken har i deres system fået det til at se ud som om, jeg har købt to telefoner. Det tager mig samlet to timer i telefonen og endnu en tur ned i butikken for at overbevise dem om, at jeg kun har én telefon og et abonnement.
3) Hastigheden på internettet har hele tiden været et emne i mit kundeforhold. Jeg brokkede mig på et tidspunkt i telefonen, uden de kunne hjælpe, fordi jeg ikke kunne oplyse dem, hvilken mast jeg befandt mig under. Er det ikke TDC selv, der skal vide den slags?
4) Jeg går i butikken for at få afhjulpet problemer med hastigheden. Efter et længere forhør, får jeg et nyt sim-kort inkl. frygten for at skulle betale for to abonnementer igen.
5) En uge efter butiksbesøget og det nye sim-kort, får jeg et brev, hvori der står, at jeg på min næste regning opkræves 100 kr. for det nye sim-kort. Jeg ringer og får at vide, at sådan er det altid, når man får nyt sim-kort og hvis jeg vil brokke mig, skal jeg henvende mig i butikken, hvor jeg fik kortet.
6) Jeg går igen i butikken for at klage over gebyret. Her griner de nærmest af mig, for det skal man selvfølgelig ikke selv betale for. Det var bare et standardudsendt brev, jeg havde fået. Hvis man ikke skal betale, hvorfor faen får man så brevet?
7) Der er nu 14 dage tilbage af min binding. Jeg har accepteret manglende eller ekstremt begrænset adgang til nettet og må nærmest udelukkende servicere min telefon med wifi.
Alt i alt er TDC en kæmpe amatørbutik, hvor ingen medarbejdere taler sammen - man får nærmest det indtryk, at de modarbejder hinanden.
Jeg bor midt i Danmarks fjerdestørste by og jeg har ingen internet, selv om min udbyder kalder sig Danmarks største televirksomhed.
På tv reklameres massivt for TDC's erhvervsprodukter, som 73% af alle danske virksomheder angiveligt betjener sig af. Jeg håber, at de har noget mere gavn af deres vare, end jeg har. For mig er det i hvert fald tydeligt; TDC er fuldstændig ligeglad med deres privatkunder og har et serviceniveau, man kun kan have ved at gøre en særlig indsats for det.
MIT RÅD TIL ENHVER ER AT HOLDE SIG LANGT VÆK FRA TDC. Produktet, kundeservicen og totaloplevelsen er ringere end noget andet, jeg nogensinde har prøvet. Jeg har haft mobil i over 15 år!
(Én stjerne er én for meget, men man kan ikke give mindre)
Lars Rasmussen found this review useful
Hej Christoffer,
Jeg har læst din anmeldelse, og er oprigtigt ked af, at du har skullet alt det igennem for hhv. at blive og at være kunde hos TDC. Det er bestemt ikke meningen.
Vi er på ingen måde ligeglade med vores privatkunder, og vi gør en særlig indsats for vores serviceniveau - men vi gør det for at have glade kunder, ikke for at skræmme dem væk, som du antyder.
Hvis du stadig har nogle uafklarede sager, som du gerne vil have at jeg kigger på for dig, så er du meget velkommen til at sende en mail til thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk.
Med venlig hilsen
Thomas Wandahl
Kundeservicechef i TDC
Jeg købte en dvd-film i shoppen forleden og fik den med posten dagen efter. Filmen (The Commitments) kunne ikke fås andre steder og det i sig selv er da et plus til Gaveservice.dk. Det tekniske virker fint, dog vil jeg gerne have en mail, når varen er sendt og på vej. Det er vel mere eller mindre standard i dag, men jeg fik det ikke af Gaveservice.dk. Det koster en stjerne, men medvirker selvfølgelig ikke, at jeg ikke vil anbefale det til andre.
Jeg bruger jævnligt Trustpilot af helt åbenlyse årsager. Men på Android-enheder formatteres websites på helt ubrugelig vis, hvilket bør ændres, selv om det sikkert er kostbart.
Ja og så skal alle samlede scores nok tages med et gran salt, da her sikkert kommer en del flere negative brugere end positive.
Hej Christoffer
Tak for din anmeldelse
Opdatering:
Det du kan gøre på iPhone er nedenstående - jeg ved desværre ikke om det fungerer tilsvarende på Android, men det er et forsøg værd
1) gå ind på m.trustpilot.com i safari
2) bookmark den (altså gem en henvisning på dit "skrivebord")
3) så har du det der svarer til en app - uden adressefelt osv
Den er stadig i Beta, men bedre end ingenting :)
Mht anmeldelserne så har vi faktisk rigtig rigtig mange positive anmeldelser. Og også mange virksomheder med perfekte scores. Men du har helt ret, man skal altid se kritisk på anmeldelserne og bruge sin sunde fornuft så man kan skelne de brugbare fra de mindre brugbare ud fra den sammenhæng hvori man ønsker at få indsigt i virksomheden.
Med Venlig Hilsen
Trustpilot Support
Line
Jeg har nogle gange nu handlet online hos Esprit. Udvalget er kanon - langt bedre end hos de (i Aalborg-området) få butikker, der forhandler mærket.
Udsalget er virkelig udsalg i gammeldags forstand; det er varer, der skal sælges ud, fordi nye skal ind. Det er ikke varer, der er taget hjem specielt for at give en lav pris og fornemmelsen af udsalg.
Varerne er kategoriseret på meget overskuelig vis. Man kan også vælge, hvilke størrelser man går efter, så varer, der kun findes i andre størrelse, ikke vises.
Forsendelsen er gratis og i kassen ligger også en returlabel, så man gratis kan returnere en eller flere varer, hvis størrelsen er forkert, eller man har fortrudt. Bedre kan det da ikke blive. En enkelt gang har jeg på mail haft kontakt til kundeservice. Jeg fik et dækkende svar på dansk inden for 24 timer.
I mine øjne er Esprits webshop noget nær perfekt og et eksempel på noget, mange kunne lære noget af. Jeg ved godt, at man bør støtte de lokale handlende, men de kan altså hverken være med på pris eller udvalg - og online kan man næsten altid få den rette størrelse.
Jeg bestilte to hatte tirsdag og modtog dem med UPS fra Tyskland fredag. Websitet er overskueligt, shoppingsystemet logisk og både vare- og fragtpriser er gennemskuelige. Man behøver heller ikke registrere sig og modtage nyhedsbreve for at handle. De to Stetson-hatte kostede ca. det halve af, hvad de ville have kostet i butikkerne herhjemme. Fragtprisen var under 30 kr., hvilket en dansk virksomhed næppe ville kunne hamle op med. Alt i alt en super handel hos Hatshopping.com - og det bliver nok ikke den sidste.
NemID gør hvad det skal. I starten fik jeg ikke aktiveret rettidigt og måtte have fat i dem pr. telefon og bestille ny aktiveringskode. Ingen ventetid og ingen problemer fremadrettet. Jeg giver "kun" fire stjerner pga. det med papkortet, som jeg sagtens kunne undvære.
26. juli bestiller jeg et par ting hos Sekvencia UDEN først at kigge på Trustpilot - hvor dum kan man være?
Nå, men jeg bestilte og betalte, hvorpå jeg modtog en mail om at det hele inkl. penge var modtaget samt at de ville levere, når de kunne, for varen var i restordre.
Siden blev jeg opmærksom på deres ry og ringede til dem. Ham jeg talte med var sådan set flink nok. Han fortalte, at de skaffede varene lidt ad hoc rundt omkring, når der var brug for dem, så et egentlig leveringstidspunkt kunne han ikke lige give mig, men jeg skulle nok modtage mine varer.
I sidste uge gav jeg dem 7 dage til at levere eller betale mig tilbage - ellers ville jeg kræve betalingen retur gennem VISA. Der skete intet og jeg kontaktede dem løbende. Til sidst fik jeg dog et "ok..." ud af en mail fra firmaet. Jeg protesterede over det meget kort og noget provokerende svar, som jeg havde fået og gjorde i øvrigt opmærksom på, at jeg nok skulle huske at anmelde dem bl.a. her.
Kort tid efter fik jeg noget copy-paste-halløj fra deres økonomisystem, som mest var noget volapyk. Dog fik jeg cancel payment og lidt andet ud af det.
De har tilbageført betalingen, men ikke en eneste beklagelse eller noget som helst. De siger ellers på deres telefonmaskine (eller en venlig tjej gør i hvert fald), at kundens opkald er vigtigt osv.
Sekvencia hæver fluks dine penge, uanset om de har varen eller ej. Mon de lever at af låne penge af deres kunder? Min betaling har i hvert fald trukket renter på en andens konto i over tre uger! Det er ikke godt nok!
Det er heller ikke godt nok af mig, som ellers er rimelig flittig bruger af Trustpilot, at jeg ikke huskede at tjekke op på gesjæften. Jeg håber, andre husker det!
Jeg fik betalt et salgsgebyr for sent pga. noget sommerferie, undskyld. Men jeg betalte dog og min saldo gik i 0.
Efterfølgende har jeg været sendt til advokat, som jeg dog ikke har hørt noget til, da brevet (ikke anbefalet) aldrig er kommet frem. I dag har jeg dog hørt fra advokatfirmaet, som nu vil sende mig til inkasso, hvis jeg ikke betaler inden 7 dage.
På bagsiden af brevet angives årsagen: Der er løbet 26 øre(!!!) i renter på det oprindelige beløb hos QXL. At betale kr. 450,26, hvoraf de 450,00 er gebyr. Tak for kaffe, siger jeg bare! Advokatfirmaet lød også meget mistænkelige - det blev mere end antydet, at jeg sikkert havde modtaget første brev osv. osv.
Jo tak, havde jeg det, havde jeg nok også betalt alle 26 øre på én gang, mon ikke? Hvad lyder mest sandsynligt?
Jeg er HELT færdig med QXL eller et hvilket som helst andet firma, der vil sende folk til inkasso for 26 øre - et beløb som i øvrigt ikke figurerede nogen steder, da jeg betalte restancen i 0. Hold jer langt væk!!!
Steffen Viggo Brøchner, bhjensen, Alex, Martin Madsen, Bjarke Chr.and Claus K. Pedersen found this review useful
I just had my 2x50 ml. EDT delivered yesterday. Great price and low P&P cost. Fragrancedirect.co.uk offers a vast selection and great prices! Compared to a Danish webshop you save 50% on both the goods and the freight. I have no doubts what so ever: Clearly five stars!
Emjay found this review useful
Kioskmanden kan sgu ikke finde ud af det der med altid at have frimærker hjemme. Men på Postdanmark.dk kan de bestilles og betales online. Dagen efter bliver de frit leveret af postbuddet. Det er da nemt! Anmeldelse gælder denne ene oplevelse i deres webshop - deres omdeling og pakkepriser er en helt anden historie.
Jeg manglede et hdmi-kabel i forbindelse med køb af nyt tv (andetsteds). Jeg fandt et i en online-butik, men kom alligevel forbi hos Fona - og det koster jo ikke noget at kigge. Det var 100 kr. dyrere end på nettet, men jeg fortalte en af sælgerne, hvad jeg ville give, hvorpå vi gik til kassen og jeg fik kablet til "min" pris.
Det er mig fuldt ud bekendt, at Fona generelt er elendigt og jeg kunne aldrig finde på at købe noget, der ville kunne gå i stykker og hvor jeg får brug for reklamationsretten. Men isoleret set er jeg fuldt ud tilfreds med min handel.
Fona får fire stjerner, fordi beskrivelsen til de fem omfatter en klar anbefaling til andre - det giver jeg ikke!
Som Fullrate-kunde gennem flere år er det vist på sin plads at give dem et par ord med på vejen.
Fullrate er stabilt og det er billigt. Vi betaler kr. 299,- / md. for 12/2 Mbit og fri telefoni til alm. fastnet. Mobil, udland og servicenumre takstseres særskilt. I over 2½ år har jeg én gang oplevet, at telefonen har været død, når jeg ville ringe. Internettet har været det et par gange, men der har altid været en forklaring at finde på Fullrate's site om driften og fejlen har altid været udbedret inden for en absolut overkommelig tidshorisont.
Vi bor i centrum af Aalborg og sikkert tæt på centralen. Om det har nogen betydning for hastighed og stabilitet, kan jeg ikke vide, men det har det jo nok.
Overvejer du Fullrate, så tjek deres website og søg på din adresse - så kan du se, om de leverer, hvor du bor.
Jeg har lige skiftet til Oister Mobil pga. deres fornuftige priser. Jeg har problemer med at få internettet gennem mobilen og til computeren til at virke.
Første gang, jeg ringer kan Thomas ikke hjælpe. Men han lover at ringe tilbage, når han har konsulteret en kollega, hvilket han ikke gør. I stedet gør jeg og får igen fat i Thomas, som ikke har fået talt med sin kollega - han lyder i stedet overrasket over at høre fra mig igen. Straks beder han mig om at få min telefon indleveret, så den kan blive helt nulstillet. Øh? Du vidste ikke selv noget om problemet og du har ikke talt med din kollega. Nu vil du have min telefon nulstillet? Amatør!
Jeg forlanger at blive ringet op af en kompetent kollega dagen efter (d.d.), men i stedet ringer Thomas sgu igen og jeg nægter simpelthen at tale med en så inkompetent person. Flere gange i går bad han mig om de samme oplysninger igen og igen. Og det er da virkelig noget, der kan pisse mig af.
Hvis ikke, jeg selv løser det her problem inden for højst et par dage, skifter jeg væk fra Oister igen og anbefaler enhver at gøre det samme, hvis skaden er sket - ellers så hold jer væk fra starten af!
J.B.Aand Mathias Rasmussen found this review useful
Kære Christoffer
Efter at have talt med dig 2. juli, er jeg glad for at kunne konstatere, at du har fået løst problemet med forbindelsen. Vi ønsker naturligvis altid, at finde en god løsning på de henvendelser vi får i vores kundeservice.
Jeg er meget ked af, at du ikke var tilfreds med din første kontakt til vores kundeservice. Jeg har talt med begge medarbejdere, du har talt med hos os, og det viser sig, at vi uheldigvis har misforstået dit problem ved din første henvendelse – det er vi rigtigt kede af.
Jeg er meget glad for, at du tog kontakt til os igen, så vi kunne hjælpe dig.
Jeg håber, at du fremover får glæde af din internetforbindelse fra OiSTER.
Med venlig hilsen
OiSTER kundeservice
Julie
Jeg har et par gange inden for de seneste uger handlet med AV Cables. Begge gange har varen været nem at finde og afsendt samme dag - selv 2. påskedag. Varen inkl. forsendelse i den seneste handel ville have kostet næsten det samme som i Føtex, men hos AV Cables kommer det jo lige til døren.
Jeg har med jævne mellemrum handlet hos Dustin Home. Det har mest været småt elektrisk og reservedele. De har ikke altid stumperne på lager, men det oplyser de med det samme, man bestiller. Der har aldrig været bøvl med hverken varerne, leveringstiderne, priserne eller noget som helst andet. Deres web er vældigt intuitivt opbygget. Kundeservice kender jeg ikke noget til, for dem har jeg aldrig haft brug for. Det i sig selv er da endnu en fjer i hatten til Dustin.
Som Lars skriver i oktober er der noget uldent ved webfotos anmeldelser. De seneste positive anmeldelser er alle på nær en enkelt skrevet af novice bruger, som kun har anmelt Webfoto - og positivt.
Andelen af førstegangsanmeldere, der er positive er ikke ret stor her på stedet. Folk skriver normalt første gang, fordi de føler sig dårligt behandlet.
Jeg vil anbefale Trustpilot at få verificeret de positive anmeldelser og evt. rydde op i dem. Min (ene) erfaring med Webfoto er absolut ikke positiv.
Lars found this review useful
1. Lang ventetid på telefonen. Fair nok - det har de andre også.
2. Defekt telefon (display går periodisk ud). Returneret som reklamation.
3. Samme telefon modtaget et stykke tid efter. Fejlen er ikke rettet til trods for tilsagn om det modsatte.
4. Vi ønsker at ophæve handlen men får at vide af to forskellige medarbejdere, at det ikke kan lade sig gøre. Først ved chefen får vi at vide, at det godt kan i henhold til Købeloven (14 dage). Telefonen returneres med krav om ophævning af handlen.
5. En uges tid senere modtager vi en mail om at telefonen ombyttes og afsendes kort efter d. 12. oktober, hvor den igen går på lager. Dette kan vi ikke få forklaret.
Getmore synes altså systematisk at give urigtige oplysninger og man får hurtigt det indtryk, at de ikke accepterer, at lade handler gå retur.
Ved nærmere efterforskning ses det forresten at firmaet har momssager kørende mod sig, ligesom de angiveligt også har misbrugt Trustpilot og har været udelukket fra E-Handelsmærket i en periode.
Mads Hansen, Kunde, Andreas Poulsenand Mathias Rasmussen found this review useful
Bestilte en Nokia 6600 Slide og ventede 10 dage. Så forsøgte jeg at kontakte fimaet uden held. Så sendte jeg en lokal ned i butikken. Her kunne han konstatere, at der var ferielukket i netop den uge. Nu er de tilbage fra ferie og 100% umulige at få fat i elektronisk. Jeg sendte manden derned igen og de oplyste, at der vil gå mindst ti dage, før telefonen er på lager. En ting er ferielukning, en anden ting er manglende varer, men hvorfor hører man intet? Hvorfor kan man ikke få fat på dem? Må jeg på det kraftigste anbefale enhver IKKE at handle med denne butik
Mathias Rasmussen found this review useful
Jeg har været med fra før starten og har hele vejen været 100% tilfreds.
Her er tale om en virksomhed, som virkelig sætter kunden og servicen i første række, hvilket virkelig er en prisværdig ting i en mobilverden med flere alt for tunge og ligeglade modspillere. Ingen nævnt, ingen glemt.
Priser og produkt hænger sammen. Man får på intet tidspunkt fornemmelsen af, at man bliver rippet eller måske direkte snydt.
Jeg kan på det varmeste anbefale enhver at blive kunde hos BiBoB
Connect with Facebook to get one click access to Trustpilot. It's easier.
Our top members give you the inside story on where to shop