Anne Bank Nielsens profile

Reviews (29)

Liflisushi

Byens bedste nigiri

Jeg ELSKER sushi, men som de fleste sushielskere nok vil give mig ret i, er sushi ikke bare sushi, der er stor forskel på kvaliteten - og det her er klart et af de bedre steder!

Jeg stiftede bekendtskab med liflisushi igennem en rabatside. Da jeg trådte ind i lokalerne, må jeg indrømme at jeg havde mine forbehold, det ligner i mine øjne mere et pizzaria end de sushisteder jeg ellers er vant til (og jeg er bare ikke pizzamenneske, så det er ikke en glad assosiation). Men hvor ER jeg bare glad for at jeg havde betalt på forhånd og derfor selvfølgelig tog min mad med hjem, for det er intet mindre end fantastisk sushi! Det hele ser rigtigt godt ud, og derudover er råvarerne gode og friske. Normalt er jeg ikke så meget til nigiri, men hos lifli er det næsten det bedste af det hele, der er virkelig gjort noget ud af det.

Jeg kan ikke sige så meget andet end at hvis man er sushielsker fra Aalborg området, så SKAL liflisushi prøves.

til liflisushi:
1) Det er synd at jeres menukort/flyer ikke beskriver præcist hvad der er i menuerne. Det vil jeg personligt gerne vide.
2) Bring ud!

Tex Tryk

Meget fine tshirts og sød betjening

Vi skulle som en lille hobbyforening på messe og til formålet have t-shirts. Da jeg bor i Aalborg og opgaven hastede lidt valgte vi Tex-Tryk. Første kommunikation var over mail, hvor de var søde og tåmodige, selv om jeg helt ærligt havde lidt svært ved at forstå hvordan det fungerede. Til sidst endte jeg med at ringe til dem for at få de sidste ting på plads og være sikker på at jeg havde styr på at vi nu også fik det rigtige. Det skulle jeg helt sikkert have gjort fra start! Jeg fik fat i den sødeste medarbejder der forklarede mig det hele og som endda også endte med at tilbyde mig nogle t-shirts vi hellere ville have til en billigere pris, fordi hun kunne se de havde nogle på lager som passede bedre til mine ønsker, men som ikke pt var på deres hjemmeside.

For at det ikke skal være løgn fik jeg også i første omgang sendt et logo til dem, hvor der i filen var gået noget galt så tingene stod lidt indover hinanden, og så blev jeg straks ringet op om det nu kunne passe, så vi kunne få rettet fejlen, Det ville have været så ærgerligt hvis de ikke havde set det.

T-shirtsene blev rigtigt flotte og trykket holder stadig perfekt efter nogle ture i vaskemaskinen.

Jeg kan sagtens finde på at bruge Tex-Tryk en anden gang, hvis jeg skulle stå og mangle t-shirts eller lignende.

Wednesday, August 14, 2013

Reply from Tex-tryk A/S

:) tak for dine rosende ord :)

Sushilicious

Lækker sushi med priser i den lidt høje ende

Jeg købte et downtowntilbud til sushilicous som er et helt nyt sted i Aalborg.

Jeg vil sige at det er rigtig rigtig god sushi, kvaliteten er helt i top og den er også meget fint pyntet når man får den. Kvalitetsmæssigt kan sushien altså måle sig med de steder i byen jeg ellers mener er de bedste.

Dog er prisen på almindelige ruller en smule dyrere end normalen på sushi af tilsvarende kvalitet i Aalborg og udvalget er også lidt småt. Jeg forstår ikke helt deres vegetarrulle og synes faktisk den er ret kedelig (men igen, smag og behag), men til gengæld er deres dragonroll med unagål og dragonroll med kylling rigtigt rigtigt gode.

Personalet var virkelig flinke da vi var der og meget imødekommende, og stedet ser også både pænt og rent ud.

Jeg kommer tilbage som kunde, om ikke andet så for unagiålrullen alene, men det der ville kunne gøre mig til en fast kunde var enten lidt lavere priser (eller større udvalg, hvor enkelte ruller lå lidt lavere i pris, så man kunne vælge at blande med en billig og dyrere rulle fx) eller at de valgte at bringe ud, evt igennem justeat.

Så generelt fint sted som kan anbefales.

www.boligportal.dk

et godt boligmarked

Vi fandt vores lejlighed igennem boligportalen, og var generelt rigtigt glade for siden. Dog var det rigtigt irriterende hele tiden at få tilbud der på ingen måde stemte overens med vores søgekriterier. Kan også nikke genkendende til at det virker som om der ikke er særlig god kontrol med sælgere/udlejere på siden.

Alt i alt var det dog en ok oplevelse (man bliver bare ekstra irriteret over den slags når man faktisk har betalt for at være på siden), og vil måske bruge siden igen i fremtiden.

Monday, March 4, 2013

Reply from BoligPortal.dk

Kære Anne

Tak for din anmeldelse og stort tillykke med den nye lejlighed.

Vi validerer alle annoncer, inden de kommer ind på siden. Det vil sige, at vi screener annoncen for fup, samt tjekker at oplysningerne i annoncen er korrekte og stemmer overens. Derudover følger vi op på alle anmeldelser fra jer boligsøgende for at sikre størst mulig sikkerhed.

Afhængig af indstillingerne af dine søgekriterier kan du risikere at modtage alternative boligforslag på mailen/ i søgeresultatet. Vi hjælper dig dog gerne med at optimere dine søgekriterier, og du er altid velkommen til at kontakte os for hjælp via e- mail, tlf. eller chat.

Mange hilsner
Maja/BoligPortal.dk

zooplus.dk

Godt sted

Zooplus.dk er helt sikkert et af de bedre steder at handle dyretilbehør, og jeg har da også brugt siden en del gange selv. Jeg skifter lidt imellem at bruge den danske og tyske zooplus alt efter pris, men på det seneste er det desværre også blevet efter udvalg, da jeg fra gang til gang oplever at flere og flere af de produkter jeg plejer at købe forsvinder.

Det kan selvfølgelig godt være at det kun er de ting lige netop jeg mangler de ikke længere fører, men jeg synes det er ærgerligt og det er grunden til at der mangler en stjerne. Udover den detalje, så kan zooplus varmt anbefales. Både bestilling/levering og kundeservice er i orden.

Sushisushi

Noget af det bedste sushi

Jeg har været på sushisushi mange gange efterhånden, og har kun ros tilovers for dem. Jeg synes absolut det er noget af det bedste sushi man kan få i aalborg, det er ikke det billigste, men til gengæld har de nogle meget spændende varianter som er det hele værd!

Jeg synes stykkerne er passende størrelse, og priserne følger også meget godt med i forhold til sushi af lignende kvalitet. At jeg ikke skriver at det ER byens bedste er kun fordi jeg stadig mangler at smage sushien på fusion. Sushisushi slår dog alle de andre alternativer ret meget. Hvis man vil have noget der ligner, men i en måske lidt lavere kvalitet, mindre udvalg og også noget mindre pris, så kan man tage sushimania i stedet, som er ejet af de samme som sushisushi, men har et lidt andet koncept.

2 ting sushisushi manger er 1: udbringning!!! 2: ebi furai ruller i de almindelige eller inside out makiruller.

et billede fra sushisushi
http://i148.photobucket.com/albums/s23/Annemajs/547307_10151133784696052_1374284191_n_zps5a8f1a77.jpg

Sushimania

fedt koncept

Jeg er blevet rigtig glad for sushimania efter de har udvidet pick and mix konceptet til at vare hele dagen. Man kan få meget god sushi til billige penge, og da man selv blander sushien får man også hurtigt en meget mere spændende og varieret menu.

Det eneste de mangler er edamame bønner, og måske ville det være rart hvis der var tampura reje i rullerne engang imellem.

Jeg vil varmt anbefale sushsimania til alle sushielskere, der er noget for enhver smag og økonomi :)

Mcdonalds

Nogenlunde hvad man kan forvente, plus lidt ærgerlige erfaringer

Nu hører jeg til dem der absolut ikke er fan af maden fra McD, men det kommer dem ikke til last her, eftersom de fleste jo godt ved hvad man kan forvente, og de faktisk som regel leverer lige præcist det.

På trods af at det er utroligt sjældent jeg besøger McD, har jeg alligevel ofte oplevet irritationsmomenter, som fx utroligt lang ventetid eller at der har manglet noget af maden. Når vi en sjælden gang handler her, så er det ofte på køreture, hvor McD er det eneste der har åbent eller simpelthen bare det nemmeste. Det er selvfølgelig dejligt at have den mulighed, men når man ikke kommer der så ofte, så ved man måske heller ikke på forhånd hvad man vil have, og jeg har flere gange oplevet at man kommer til en McD hvor menukortet først hænger EFTER man skal bestille... det giver jo ingen mening!

Men alt i alt lever det ca op til forventingerne, dog kunne der godt trænge til at blive strammet lidt op nogle steder.

Jensens

Meget blandede oplevelser

Jeg har efterhånden været på jensens bøfhus en del gange forskellige steder i landet. For det meste er det en ok oplevelse, om end maden sjældent er noget at råbe hurra for. Jeg har et par enkelte gange oplevet i skalborg (aalborg city syd) at maden faktisk har været noget nær fantastisk med utroligt mørt og perfekt stegt kød, men har samme sted haft rigtigt dårlige oplevelser med kød der måtte sendes tilbage flere gange og ribs der ikke var varme. Deres take away har vi faktisk haft ret gode oplevelser med.

De største plusser jeg kan give jensens er at de for tiden har kartoffelgratin, som virkelig smager godt, at deres salatbar for det meste er ret god og at jeg faktisk hver gang har oplevet venligt personale.

Jeg kommer her nok igen, men det er ikke mit første valg.

Eyeslipsface

Fint til prisen

Jeg bestilte 10 dele på 48% rabat, og synes jeg fik rigtigt meget for pengene. De af produkterne jeg har fået brugt har været overraskende gode, man hører jo så meget om den svingende kvalitet, så jeg har nok været heldig. Ikke at kvaliteten er helt i top, men jeg synes det er meget godt til prisen.

Den eneste anke jeg har, er at de annullerede en del af min ordre da de alligevel ikke havde varen hjemme, og valgte bare at sende resten alligevel. Nu var det en mindre del af ordren, men når man tænker på at jeg jo også skal betale fragt til danmark, synes jeg faktisk ikke det ville være for meget forlangt at man så fik muligheden for at afmelde resten. Det kunne jo være at det var den ENE ting der var den vigtigste og man ikke havde råd eller lyst til at betale 2 gange porto.

Zalando

Vanedannende

Jeg har handlet hos Zalando en del gange efterhånden, og det er simpelthen bare så nemt og bekvemt, ligesom priserne matcher priserne i tøjbutikkerne, så man bliver hurtigt afhængig af konceptet.

Mange skriver at leveringstiden er lang, og det er den også, men jeg har altid oplevet at den er kommet indenfor de 2-6 hverdage de selv angiver, så der er ikke noget at klage over.

Jeg har sendt noget tilbage fra stort set alle ordrer, da jeg har bestilt flere ting af gangen. Det er en utroligt god service at man kan det. Jeg handler generelt ikke meget tøj på nettet ellers, da jeg gerne vil prøve det på, og den mulighed får jeg her eftersom fragt begge veje er gratis. Jeg har ingen problemer haft med tilbagelevering af varer, der går et stykke tid før man får sine penge, men igen så står det i deres betingelser at der kan gå op til 30 dage - så længe har jeg dog ikke fået lov at vente endnu.

Den eneste negative ting jeg kan komme i tanke om, er at nogle af varene hurtigt bliver udsolgt, og jeg flere gange har prøvet at ville købe noget, hvor det er blevet udsolgt på den tid det har taget mig at smide det i indkøbskurven og til at afsende bestilling. Til gengæld kan man så ønske at blive orienteret hvis de får varen tilbage, og det virker rigtigt fint. Ønskesedlen på siden er endnu en genial ting. Især synes jeg det er smart at udgåede varer der kommer igen automatisk kommer tilbage på ens ønskeseddel, hvis man havde dem på, og at man får mails når varer på ens ønskeseddel bliver sat ned.

Jeg kan med ro i sindet give zalando 5 stjerner. jeg har godt nok endnu ikke været nødt til at tage fat i kundeservice osv. og kan jo være min oplevelse ændrer sig hvis det sker, men jeg har virkelig oplevet at systemet med bestilling og retursendinger fungerer upåklageligt.

Restaurantbuffalo

Fin betjening, tarvelig mad

Vi var på restauranten da vi havde bestilt to værdibeviser igennem Downtown.
Værdibeviserne var kun for hovedretten, men vi blev enige om at købe forret og dessert også, når nu vi var der.

Min forret var noget skuffende. En meget flot udseende rejecoctail overhældt med en eller anden form for billig thousand island dressing, der fik ødelagt det hele.

Hovedretten var ok, bøffen var mør og velstegt. Tilbehøret var ok, bearnaisesovsen var helt tydeligt af den slags man køber i flasker/spande, og ikke den store fornøjelse, men heller ikke uspiselig.

Vi besluttede os for at få en bananasplit til dessert, hvilket var den mest sølle og skrabede udgave jeg nogensinde har set! Bananer, dåseflødeskum, vanilieis... blegt, kedeligt og stort set uden smag.

i forhold til kvaliteten er priserne vanvittigt høje, men til gengæld var der ikke en finger at sætte på betjeningen.

Vi kommer ikke igen, det er på igen måde det værd, og der er mange andre steder i Aalborg hvor man kan spise meget bedre til de penge.

www.ordbogen.com

god side som jeg bruger meget

Jeg har igennem mit studie adgang til ordbogen og det er en side jeg bruger rigtigt rigtigt meget.

Det er sjældent der er ord jeg ikke kan finde, men det sker da engang imellem.

Desværre oplever jeg ofte at siden ikke fungerer helt optimalt på mobilen (den virker, men der går lidt koks i navigeringen rundt på siden, så det bliver lidt bøvlet), så det er grunden til de ikke får 5 stjerner.

Vil dog anbefale siden.

Thursday, November 8, 2012

Reply from www.ordbogen.com

Hej Anne

Tak for de pæne ord.

Hvis du har en smartphone, så skal du da hente vores app. Den er gratis, og du har adgang til de ordbøger, du har abonnement på. Det er da meget nemmere end at navigere rundt på vores side fra din mobilos.

Mvh.
Sanne
Marketingchef

Australian

Lækker buffet til billige penge

Da min kæreste blev 30 her i weekenden, holdt vi stor fest, hvor vi besluttede at bestille maden udefra, så vi ikke skulle stå med det selv. Det blev til Australian Barbeque, da han før har fået mad derfra til en kammerats fødselsdag, og det havde været godt (det havde dog ikke været buffet).

Vi bestilte en kings canyon buffet med en forret og en hovedret til 109 kr. kuverten:

Forret:
Røget laksemousse: rigtig god, prikken over i'et ville have været en dressing.
Chicken-salad med bacon og karrydressing: Simpelthen en genial forret, som fik meget ros. Karrydressingen var utroligt lækker og kyllingen mør, saftig og velkrydret.

Hovdret:
BBQ marineret skinke: lige som den skulle være
kalvecuvette: rosastegt og virkelig mør og saftig. Lidt salt til min smag, men det er i småtingsafdelingen.
Kyllingelår: lidt stærke, men meget velsmagende, møre og saftige.
Flødekartofler: de bedste jeg nogensinde har smagt
to slags salat: ganske fint, ikke den vilde oplevelse, men bestemt ikke dårligt.
Bearnaise sovs (selvvalgt): fin, passede godt til oksekødet

Generelt var det en rigtig god oplevelse. Alt maden var rigtig god og fik stor ros for gæsterne, der var flere der ville vide hvor det var købt. Leveringen var også helt i top. De ringede og spurgte om de måtte komme med maden tidligere, men da vi ikke var klar der, var det intet problem, så kom den bare som aftalt. maden var pakket fint i en termokasse, og var derfor varmt da vi skulle bruge det. Mængden af mad var tilpas, alle blev mætte og der var lidt rester af det meste. Måske der godt måtte have været lidt mere oksekød ift kylling og svin, men det er jo fordi vores gæster var mest til okse.

Jeg kan klart anbefale buffeten til andre, det er minimalt hvad man skal gøre selv (man skal faktisk bare skære kødet ud, man skal lige være obs af der ikke er fade med til cuvetten og skinken), og det var bare rigtigt godt og levede fuldt op til vores forventninger.

TDC A/S

TDC home trio

Vi har TDC home trio og er overvejende glade for det. Vi oplever dog tit lidt problemer når vi lejer film, med at signalet ryger så filmen midlertidigt stopper. Da vi informerede en TDC medarbejder der ringede og spurgte hvor tilfredse vi var om det, fik vi at det ikke var personens afdeling (på en venlig måde, men hvad kan vi lige bruge det til?).

Monday, October 31, 2011

Reply from TDC A/S

Hej Anne

Det er rart at høre, at I generelt er glade for jeres TDC HomeTrio. Jeg vil gerne, hvis du vil sende mig en mail på thomaswandahl(snabel-a)tdc.dk med jeres telefonnummer, mobilnummer og en lille beskrivelse af problemet, så skal jeg gøre hvad jeg kan for at hjælpe.

Med venlig hilsen

Thomas Wandahl
Kundeservicechef

3 (HI3G Danmark ApS)

Ildtil videre er jeg glad for 3

Jeg er skiftet til 3 fra telenor, fordi jeg ville have en smartphone og jeg synes 3 havde de bedste abonnementer og priser. Indtil videre er jeg tilfreds med det hele og har også oplevet god kundeservice.

Det skal dog siges at jeg ikke har haft problemer med telefonen eller noget i en grad så vi kunne blive "uvenner" over det.

Nordea

Tilfreds kunde

Jeg er tilfreds kunde i nordea. De svarer hurtigt over mailen i netbank, og det er dejligt at man kan ordne mange ting uden at skulle ned i banken.

Blackno1

fin butik

Det er ved at være et par år siden jeg handlede der sidst, men jeg var glad for siden og mine ting kom frem som forventet. Fin service.

Euroflorist Danmark

Gode erfaringer herfra.

Min mor har været rigtigt glad for de blomster jeg har sendt til hende med bestilling igennem denne side. De er altid komme til tiden, så jeg bruger nok siden igen.

Interflora

Generelt ok - men...

Konceptet virker sådan set fint nok, men jeg har haft en rigtig dårlig oplevelse med en bestilling hos Interflora på vestergade i Herning. Vi havde købt en buket til min farmor, og den hun fik var ikke frisk. Da vi påpegede dette overfor butikken fik vi at vide at det var fordi hun ikke havde passet den (den stod i vand og vi så den få timer efter den var leveret, der var den ikke frisk).

Jeg har brugt siden senere, men bare bevidst gået ud om den ene butik, så har det også virket ok.

Coolshop

Fin side

Coolshop virker bare, så er der vist ikke mere at sige om det!

- desuden er det et fedt pointsystem de har lavet, så man får rabat på senere køb når man køber en vare over et vist beløb.

Leveringen plejer at være hurtig.

Herningdyrehospital

Et godt sted

Jeg er kommet her mange gange med mine ildere, og har altid været fuld tilfreds med behandlingen vi har fået hos Vibeke. Selv efter vi flyttede til Thisted tog vi stadig turen til Herning når der var noget mere kompliceret end almindelige vacciner osv.

Jeg giver Herning Dyrehospital mine varmeste anbefalinger.

Vejle Dyrehospital

Aldrig har jeg fået så dårlig behandling.

Jeg kom ind da vi på en tur med dyr i bilen blev opmærksomme på at nogle af dyrene pludselig var meget syge. Vejle dyrehospital var tættest på, og det begræder jeg den dag i dag.

Jeg fik skæld ud over at det var min skyld hvad der var sket, han kaldte det dehydrering og sagde at de havde lidt i mange timer (men de havde alle haft det fint en time inden). Siden fandt vi ud af hos mere kompetente dyrlæger at det der var sket var kulilteforgiftning. Dyrlægen i vejle havde travlt med at komme hjem, han gav dem kun væske under huden og så var det det. Havde de fået ilt havde de nok overlevet.

Alle mennesker kan tage fejl, men aldrig har jeg følt mig så dårligt behandlet. Jeg stod der med mine elskede døende dyr og fik at vide at jeg havde gjort det imod dem. Jeg græd og græd, men blev bare bedt om at tage mig sammen og holde min k*ft. Udover dette blev mine dyr fejlbehandlet og overlevede ikke.

Jeg sætter aldrig mine ben her igen, og bare det at skrive denne anmeldelse gør utroligt ondt, selv om det nu er et par år siden.

PointShop.dk

Konceptet virker

Jeg har været medlem siden 2006 og bestilt en del ting som alle er kommet frem.

Konceptet virker, og man bliver altså ikke snydt på nogen måde. Der er mange der brokker sig over at de modtager spammails efter at have tilmeldt sig, men det gør man altså kun hvis man deltager i undersøgelser, hvor man selv giver tilladelse til dette. Vil man undgå det, så skal man bare lade være med at deltage i lige de kampagner og i stedet bruge f.eks. bloggen eller klik-kampagner.

Der er mange af deres kampagner jeg selv går udenom, og derfor får de heller ikke 5 stjerner, da jeg synes nogle af selve kampagnerne godt kan virke lidt suspekte, men man vælger 100% selv hvad man vil tilmelde sig og stole på. Pointshop sidder ikke og tilmelder en ting imod ens vilje.

Bruger man sin sunde fornuft (f.eks. at hvis der står i en kampagne at man bliver tilmeldt x antal nyhedsbreve og man ikke ønsker det, så melder man sig ikke til den), så er det en super side med mulighed for masser af gratis ting. I øvrigt synes jeg at pointshop selv er god til at skrive korte og klare beskrivelser af egne kamopagner, så det er nemt at overskue, men man skal huske på at mange af de kampagner er på siden bare er nogle pointshop formidler kontakten til og ikke noget de ejer.

Zooplus

Nice webshop!

I shop at Zooplus.de often, and have only good experiences.

Shipping to Denmark is only about 50 Dkr, so it is much cheaper to buy animal supplies here that the danish zooplus and many other danish petshops.

A very nice shop with a large selection.

Dyrehospitalet City Syd

Dyrehospitalet City Syd

Vi er kommet her meget med vores ildere, siden vi flyttede til byen for et års tid siden.

De er altid meget søde og nemme at snakke med omkring dyrene, og jeg føler vi har fået en god behandling hver gang. De ved meget, og hvis der er noget de er i tvivl om, så undersøger de det i stedet for at gætte sig frem.

Jeg synes at prisen er rimlig i forhold til niveauet i Aalborg, de er ikke de dyreste.

Hvis man skal nævne et minus, så er det at der tit, især om eftermiddagen, må påregnes lidt ventetid. Der er tit mange mennesker derude, sikkert fordi andre også har fundet ud af at det altså er et rigtigt godt sted. Men det skal selvfølgelig ikke forståes sådan at man skal vente med akut syge dyr.

Aalborg Dyrehospital A/S

Kan anbefales

Aalborg dyrehospital er nok ikke det billigste sted i byen, men alligevel værd at overveje.

Jeg har været der i forbindelse med en ilder der havde luftvejsinfektion og senere en gammel ilder der skulle have det helt store tjek med skanning, celleudtagelse. blodprøver osv.

Begge gange er både jeg og mien dyr blevet mødt med respekt og god behandling. Dyrlægen (Mette) har været meget åben om hvad der skulle ske, hvorfor, og hvad vi kunne gøre bagefter, så jeg hele tiden har stået med en følelse af at der er blevet gjort alt. Hun er desuden virkelig dygtig til at skanne, måske den bedste i Aalborg?

Øvrige personale er også rigtigt søde, vi bliver altid taget godt imod og får et stort smil af veterinærsygeplejesken Dolly, som plejer at tage imod os.

Just-Eat.dk Aps

Virker altid

Har brugt siden en del gange, og når der er noget der er gået galt har det aldrig været just-eats skyld, tvært imod er de hurtige til at ringe og informere så eventuelle fejl kunne blive rette op.

Deres pointsystem fungerer dog ikke så godt efter min mening, da der aldrig er noget brugbart i shoppen man kan købr for sine points. Men det er en bonusting de har lavet og ikke noget der influerer konceptets funktionalitet - man kan roligt bestille mad her!

Lux Shoppen

Super sted!

Jeg har handlet hos LUXshoppen mange gange efterhånden, og har aldrig haft det der lignede problemer med dem.

Jeg har bestilt mange forskellige ting og afhenter dem hos shoppen selv kort efter bestilling.

Sidste gang jeg skulle bestille altromin og de havde udsolgt af den jeg skulle bruge, fik jeg den lidt dyrere udgave til den billiges pris, for at jeg ikke skulle vente de dage det tog før de fik det andet hjem - de gør virkelig noget for deres kunder.

Udover det er der altid smil når man afhenter og man føler sig generelt godt behandlet.

Anne Bank Nielsens profile

profile image of Anne Bank Nielsen
Anne Bank Nielsen
Reviewer
Female, 1986
Aalborg, Denmark

About

Kandidatstuderende og dyreglad kvinde fra Aalborg.