Upålidelig klinik, der ikke overholder indgåede aftaler.
Det er en ærgerlig, gal, x-kunde hos Herdis Sveinsdottir, der skriver dette.
Jeg havde købt et værdibevis gennem Groupon til 2 zoneterapibehandlinger hos Herdis Sveinsdottir. Da jeg har en travl hverdag planlægger jeg altid sådanne behandlinger 1-2 måneder forud, hvilket jeg også gjorde hos Herdis. - Stor var skuffelsen, da Herdis kun nogle få timer før 1. behandling ringede og aflyste. - Det lykkedes mig dog at få en tid 1 uge senere som jeg fik presset ind ved at bytte rundt på andre aftaler. - Helt grotesk udviklede det sig så, da jeg skulle have 2. behandling. Præcis samme procedure ... aflysning i sidste øjeblik. Og helt til grin var jeg da jeg mødte op til erstatningstiden (havde måtte gå tidligere fra arbejde og ofre dyr Taxa for at kunne være der til tiden). Herdis brændte mig simpelthen af ved ikke selv at møde op i klinikken. Jeg stod udenfor i frostvejr og ventede forgæves på hende i 20 min. Det er helt uacceptabelt at behandle sine kunder på den måde.
Jeg fraråder at lave aftaler med hende.
