Uforfalsket bondefangeri
De enslydende negative reaktioner på dette firma kan jeg kun tilslutte mig.
Firmaet er tydeligvist fuldstændigt kold overfor al kritik.
Spørgsmålet er om forretningsmetoden - bevidst bondefangeri - overhovedet er lovlig.
Det bør testes - også selvom vi, der naivt har forventet god forretningsmoral og konduite - kommer til at stå som de fangne bønder med håret i grisestien.
Deres "kunde"-"service" afgiver kun ikke–svar, som blot understreger, hvad et hurtigt besøg på de tre hjemmesider som ikke-abonnent burde gøre klart, nemlig:
- at de samvirkende hjemmesider er rene bondefanger-sider, der ikke leverer nogen reel værdi for det høje abonnement (p.t. 289,- kr/md)
- at de bevidst knudrede betingelser for "velkomstgave" og for framelding, tjener samme formål
- at begreber som kundetilfredshed, konduite og rimelighed er disse forretninger helt fremmede







