Godt analyseinstitut, men rædselsfuld ny panel store
Jeg har tidligere været rigtig godt tilfreds med Zapera/YouGov gennem flere år, men nu har de fået en ny panel store, hvor man kan bruge sine points.
Points har tidligere været 10 øre værd pr. stk., men nu i sidste uge, da jeg var inde at checke den nye panel store, kunne jeg konstatere, at mine points pludselig kun var 7,7 øre værd pr. stk. Dvs. at mine ca. 4.000 points havde tabt omkring 100 kr. i værdi.
Jeg gjorde dem opmærksom på det, og de rettede "omregningsfaktoren", så den nu igen blev 10 øre pr. point. Men samtidig undlod de så at rette point-priserne pr. vare, så priserne nu ligger ca. 30% over de vejledende udsalgspriser!!!
Et af de mest groteske eksempler her var, at et rejsegavekort med pålydende værdi 2.249 kr. pludselig kostede 3.961 points + 2.527,60 kr. oveni, altså 2.923,70 kr.
Jeg har haft kontakt til dem flere gange, men tror, de er blevet træt af mig nu. I al fald forsøger de at benytte utroværdige begrundelser som at (citater): "Vi har ikke lovet, og kan heller ikke love, at vi altid ligger på eller under den vejledende udsalgspris." og "Vores priser er inkl. alt, dvs. også levering."
Hvis det koster 674,70 kr. oveni gavekortets værdi at få det leveret gennem deres panel store, så tror jeg hellere, jeg vil give en check i stedet som gave ... :-)

Reply from Stokvisshop


