Fine varer, men liiidt lang leveringstid
Jeg har nu købt tøj en del gange fra siden: store.americanapparel.eu (det er vigtigt, at det netop er denne URL, da andre URLs til samme butik, hører til andre lande/kontinenter. Med denne er der i hvert fald ingen told, ved at få leveret til Danmark. Jeg kan se, at de fra denne URL sender enten fra Tyskland eller England) og er egentlig rimelig tilfreds, den eneste lille hage der er ved den er, at de er laaang tid om at levere varerne. Jeg har dog altid fået det jeg skulle have, i de rigtige størrelser osv., endda også selvom der har været udsalg, hvor folk jo oftest går amok, hvilket nemt kan skabe kaos for dem der skal pakke.
Nogle gange står der ved en vare, at den leveres fra et andet lager, da den ikke er på hovedlageret, og der har heller ikke været noget at sætte en finger på dér. Jeg har altid fået varen, nogle gange tidligere end de andre, og andre gange efter - det er lidt hip som hap.
I forhold til returnering er de også ekstremt langsomme! Jeg returnerede et par bukser, og først laaang tid efter fik jeg en mail, hvor der stod at de inden for det næste par hverdage ville overfører pengene til mig. Jeg ventede og ventede, og tænkte at jeg lige ville give dem en chance, nu hvor de alligevel er langsomme til alt; men der skete ingenting. Så skrev jeg en mail til dem om situationen, og fik da også et venligt svar tilbage, men stadig ingen penge, selvom de mente, at de havde overført dem.
Først sidste dag i måneden var de endelig gået ind på min konto, så jeg ved ikke om ventetiden kan have haft noget at gøre med, at de er overført fra en udenlandsk konto?
Til trods for de laaange ventetider, vil jeg nu alligevel anbefale at købe fra deres side, da de har meget lækkert tøj! :D
