Fantastisk BB i Århus
BB Aarhus ligger på Oslogade 11, lidt svært at finde frem til, da de gennemgående gader er spærret, men det betyder så, at der er fred og ro. Man får en lejlighed på første sal med stue, 2 værelser, køkken og bad. Her er rent og hyggeligt, og alt, hvad man behøver, lige fra linned og håndklæder til køkkenrulle. Det er et ældre hus, med al den charme og hygge, der er i sådanne. Vi havde ikke følelsen af at bo på B&B, men at være på besøg. Det kan varmt anbefales.

