Prøver at omgås returretten ved netkøb.
Købte en texas plæneklipper på bilka.dk samlede den og påfyldte olie og benzin, hvorefter benzinen begyndte at tapløbe ud af motoren, kørte op for at returnere den, men fik beskeden at de ville sende den til reparation, plæneklipperen havde ikke engang været startet. Jeg fastholdte at jeg ville have pengene tilbage, og kort efter kom områdechefen for have afdelingen i hundige til stede, han fastholdt at den skulle til reparation, og påstod at når jeg havde påfyldt olie og benzin var den at betragte som brugt.. selvom den ikke engang havde været startet. Så blev jeg en smule hidsig og sagde det ikke kunne være rigtigt når den havde så en alvorlig fejl fra ny af, og fastholdt at den skulle retur, han gik modvilligt med til at returnere pengene, men fastholdt at det ikke var min ret, på det tidspunkt var jeg så træt at ham at jeg sagde jeg ikke gad snakke med ham mere og jeg bare ville have mine penge.