Sort skærm - tilføjelse - SIDSTE NYT - 6. marts 2012
Hmmmm - har godt nok fortrudt min bestilling, idet Boxer på ingen måde lever op til de forventninger, jeg havde til produktet.
Først bliver man opkrævet for et ekstrakort, som man forlængst har returneret. Det er så i mellemtiden blevet klaret, selv om min henvendelse til kundeservice var en meget dårlig oplevelse med en medarbejder, som var direkte nedladende og bildte sig selv noget ind. :-(
I aftes var der så intet billede på vort TV. I stedet stod der noget om OTA update (som Nynne også beskriver længere nede). Der står på min skærm:
Fælles interface
Seeking (src:OTA)
updater r 4377
Step 1/1 (100 %)
Looking for OTA update...
og så sker der absolut intet!!!
Jeg har nu forsøgt at komme i kontakt med deres kundeservice mange gange i løbet af i dag, men får hver gang beskeden om, at de har travlt, så jeg må ringe en anden gang.
Har faktisk overvejet at returnere skidtet, som jo ikke svarer til det, regningen lyder på.
Tilføjet den 24. februar 2012:
For 4 dage siden blev jeg ringet op af Pia (som også har svaret på min anmeldelse), og jeg havde da netop bestilt nyt modul via hjemmesiden. Det skulle jf. hjemmesiden afsendes INDEN 3 dage.
Jeg har endnu ikke modtaget det nye - ikke låste - modul, så vi kan stadig ikke se TV2 mv., og jf. Boxers meddelelse gives der kun refusion for 7 dage. I dag har vi været uden TV2 i 7 dage.
Nå ja - og så har jeg modtaget en ny faktura med den justering på, som jeg havde bedt om. Dvs. det er INGEN faktura, men en "Information om restgæld"???? Der bliver skrevet "Vi har i dag forlænget Deres betalingsfrist og beder Dem venligst betale det skyldige restbeløb senest den 01.03.12
Ikke for noget, men der er IKKE tale om restgæld, men om ændring af en faktura, som forfalder den 01.03.12!!!
Jeg tror, jeg må bøje mig for resten af familien og finde en anden udbyder, når bindingsperioden ophører!
TILFØJELSE den 2. marts 2012:
Nå, den 29. februar lykkedes det så - efter at have rykket og forsøgt at opsige mit abonnement - at modtage et nyt modul. Men, men, men - det virker heller ikke. Vi har nu prøvet det af i samtlige de TV vi har, men der sker bare intet. På skærmen står der "indsæt CI-kort", selv om det er indsat - og der er bare sort skærm.
Da jeg talte med kundeservice den 27. februar, ville jeg opsige abonnementet, idet Boxer ikke har formået at levere varen. Jeg blev stillet om til opsigelsesafdelingen, hvor jeg dog blev "truet" med rykkere og inkasso, hvis ikke jeg overholdt min 6 mdr.s binding.
Jeg har fået nok nu og har meddelt BoxerTV min opsigelse ved udgangen af de 6 mdr.s binding. De lever sikkert højt på, at det vil være for dyrt at bringe dem for retten.
Jeg imødeser en bekræftelse fra BoxerTV, men har endnu intet hørt fra dem.
Jeg må hermed advare ALLE mod at tegne abonnement hos BoxerTV.
Tilføjelse den 6. marts 2012:
Blev i dag ringet op af Thomas fra Boxer TV, som beklagede min dårlige oplevelse - også med den medarbejder, som nægtede at lade mig opsige mit abonnement inden udløb af de 6 mdr.s binding.
Han har nu lovet, at han sender en returkuvert, så jeg kan sende kort og moduler retur, og jeg vil blive løst fra mit abonnement med øjeblikkelig virkning og jeg vil få penge tilbage.
Så det ser ud til, at min sag nu er afsluttet.
Reply from Boxer