Ok service - ikke billig
Købte et par nye briller i Synoptik for et halvt år siden.
Handlede i Synoptik i Købmagergade i Kbh.
Jeg har grundlæggende været godt tilfreds med købet og rådgivningen.
Var i butikken i alt tre gange for at se på stel og få lavet synsprøve. Jeg rendte ind i tre forskellige personer i butikken. Der var tydeligt forskel på deres ekspertise. En yngre svensk kvinde var så absolut det bedste bekendtskab. Den relativt usikre (sandsynligvis nye) ansatte, som stod for min synstest skal dog have ros for at hente "svenskeren" ind, et par gange under tyesten, når hun var usikker. Hellere det end en overmodig lærling, siom fejlbetjener udstyret.
Fik en række stel med hjem til låns, så familien fik mulighed for at give deres mening til kende - det kan anbefales.
Kunne dog ikke lade være med at blive lidt chokeret over prisniveauet.
Jeg kiggede derfor også i andre butikker. Da jeg fortalte Synoptik, at andre butikker kunne tilbyde en betydelig rabat på de samme glas, så blev jeg straks tilbudt en lignende rabat. Det viste sig, at Synoptik ugen efter selv ville starte dette tilbud, som jeg nu fik fremskyndet.
Konklusionen må være, at man altid skal forsøge at presse noget rabat ud af sådan en dyr butik. Der er råd til at gå ned i pris, når man i udgangspunktet er så dyr.