Møder ikke op til aftale
Jeg havde en aftale med Christian, som allerede én gang var blevet flyttet på hans initiativ. Da han ikke dukkede op til det aftalte tidspunkt, kontaktede jeg ham for at høre, om der var sket en misforståelse. Her fik jeg blot beskeden, at han alligevel ikke kunne nå det.
Det var en meget skuffende oplevelse, især fordi jeg havde taget fri fra arbejde. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at uforudsete ting kan opstå, men jeg havde forventet at blive informeret i god tid, så jeg ikke havde brugt en fridag unødigt.
Desværre efterlader det et indtryk af manglende respekt for kundens tid og en utilfredsstillende kommunikation.








