Skuffende oplevelse
Skuffende oplevelse
Desværre en meget skuffende oplevelse. Personalet virkede uengageret og ikke særligt imødekommende. Der blev hverken smilet eller gjort noget særligt for at give os en god oplevelse.
Der blev ikke talt dansk, hvilket i sig selv ikke nødvendigvis er et problem, men kommunikationen var vanskelig. Vores bestilling blev ikke skrevet ned, og tjeneren måtte efterfølgende komme tilbage og spørge ind til bestillingen hele to gange.
Vi kunne heller ikke selv vælge, hvordan vores bøf skulle tilberedes. Bøffen var ikke bare gennemstegt – den var mere end gennemstegt og derfor meget tør. Derudover var der ingen sovs til bøffen, hvilket vi fandt meget skuffende.
Under besøget virkede personalet flere gange mere optaget af deres telefoner end af gæsterne, hvilket fremstod ret uprofessionelt.
Derudover var der ikke særligt rent i restauranten, hvilket bestemt ikke gjorde oplevelsen bedre.
Alt i alt en meget skuffende oplevelse med både manglende service, dårlig kommunikation og mad, der ikke levede op til forventningerne. Vi kommer desværre ikke igen.








