Ubehagelig oplevelse på Højskolen Marielyst
Ubehagelig oplevelse på Højskolen Marielyst.
I uge 34 deltog jeg i kurset "Lolland - Falsters natur" på Højskolen Marielyst. D 22/8, som var næstsidste dag på kurset, blev en mandlig kursist dårlig på en udflugt til Gedser Odde og faldt om. D 23/8 , hjemrejsedagen, var han stadigvæk så dårlig, at han ikke kunne holde balancen i madsalen. Han kom dog op i den bus, der skulle køre kursister fra Marielyst til Sjælør Station, og inden afgang blev en tilfældig kursist bedt om at tage det videre ansvar for ham og sørge for, at der i bussen blev ringet efter en taxa i Sjælør og se til, at den kørte ham til videre behandling. I mine øjne var det helt uansvarligt fra ledelsens side at sende ham afsted i den tilstand og overlade det videre ansvar til en tilfældig kursist.
Heldigvis kom han ikke med bussen, fordi han selv bestemte sig for at forlade den, og vi var flere kursister, der så ham vakle ud af bussen og blive hjulpet tilbage til receptionen. Jeg sendte en klage t over forløbet til højskolen umiddelbart efter mit ophold på skolen. Efterfølgende har der været en del kommunikation, hvor man fra ledelsens side har forsøgt at omgøre sandheden og betvivle, hvad jeg så, oplevede og beskrev, hvilket yderligere forstærker min oplevelse af ledelsens inkompetence.








