utrolig kold og dårlig service
Vi havde fået anbefalet dette sted, men ellers vidste vi ikke meget om det, da deres hjemmeside er utrolig mangelfuld på oplysninger.
For et par dage siden skulle vi afsted og have vores hund vaccineret. Da vi kom derud blev vi taget imod af en dyrlæge der virkede utrolig ligeglad med os og vores hund. Vi kom ind i et rum med en briks, hvor døren stod åben ind til en anden hund som lige var blevet opereret. Lidt ubehageligt. Vi fik at vide at vi skulle sætte hende op på briksen og spurgte om vi havde nogle spørgsmål. Vi havde et par stykker, og han svarede på dem, men med en tone der igen gav et indtryk af at vi var ligegyldige og at vores spørgsmål var dumme. Han undersøgte hunden meget kort, og vi fik ikke at vide om hun havde det godt eller ej. Han hentede derefter en nål, og uden at sige så meget stak han hunden med den. Vores hund peb mere end de andre hunde jeg har set vaccineret og hans metode var da også mere direkte end de andre dyrlæger jeg har besøgt, som har været mere grundige (synes jeg).
Normalt oplever jeg at dyrlæger tager sig tid til at hilse på hunden og give den godbidder, men dyrlægen her, behandlede den som om det var en ligegyldig ting.
I vores sundhedsbog står der at hundens vægt skal skrives i ved 2. vacc, men den måtte vi selv spørge efter, og så blev den ikke skrevet i bogen alligevel.
Vi spurgte også efter en prisliste på andre behandlinger, men det ville han ikke give os.
Vi var utrolig skuffede da vi gik derfra, og havde en rigtig tom fornemmelse. Vi følte os på ingen måde velkommen, og vi kommer bestemt ikke igen.
October 11, 2013
Unprompted review