ombudsmanden Reviews 

Jeg har kontaktet Ombudsmanden 6 gange i 2026, og alle 6 gange er mine henvendelser blevet afvist, tilsyneladende uden at der overhovedet er blevet brugt et par minutter på nogen af dem.

En af klagerne drejede sig om giftige arbejdsforhold, snesevis af uretmæssige afskedigelser, anmeldelser om seksuel chikane og mobning, der tolereres på tværs af hele virksomheden af ledere i et »STATSEJET SELSKAB«, der har monopol på den danske infrastruktur og alle større broer. Svaret lød: »Vi undersøger ikke private virksomheder.« Da jeg henvendte mig igen og påpegede, at selv overskriften på min klage indeholdt »statsligt ejet virksomhed«, hvilket defineres som 100 % statsejet, lød svaret fra den arrogante OMBUDSM-medarbejder: »Vi har læst dit svar, men dine oplysninger er ikke tilstrækkelige til at ændre vores holdning.«

Så hvad er det for noget vrøvl? Bliver de betalt for at beskytte de store statslige lobbyister med vores skattepenge? De burde jo arbejde for os og for vores sag og for de sager, hvor systemet svigter dem, men jeg har indtryk af, at de i stigende grad er medskyldige og alt andet end upartiske, men helt sikkert ligeglade og uvidende.

En anden klage handlede om en sagsbehandler, der havde løjet som en gal, hvilket jeg kunne bevise, og som resulterede i, at den pågældende form for økonomisk støtte blev inddraget – også her skete der intet, og min anmodning blev afvist.

En anden klage handlede om afslaget på aktindsigt hos Transportministeriet i strid med den danske lov om aktindsigt. Også afvist. "Overraskende nok"

Jeg sendte sidste uge følgende til Ombudsmanden.

Emne: Forespørgsel vedrørende mulig erstatningssag af ældre psykiatrisk mishandlingsforløb.

Til Ombudsmanden

Jeg henvender mig vedrørende et behandlingsforløb i ungdomspsykiatrien på Hvidovre Hospital omkring 1999–2000. Derudover sporadiske og korte forløb på hhv. Hvidovre/Digevej 2023–2027.

Da jeg var 19 år, blev jeg på baggrund af mit postnummer indlagt på Hvidovre Hospital (ungdomspsykiatrien).

Minimum 80 % af patienterne i ungdomspsykiatrien fik skizofreni- eller skizotypidiagnoser. Vi var igennem et udredningsprogram, som var meningsløst, grænseoverskridende og æreskrænkende, og diagnoserne var, som antydet, præfabrikerede.

Udredningen var derfor helt og aldeles formålsløs.
Den absurde og krænkende udredning medførte selvfølgelig diagnostik med de præfabrikerede diagnoser, og på baggrund af dem blev vi tvunget i medicinsk behandling.

Hvis vi ikke tog pillerne, blev vi overmandet af sygeplejersker, som sagde, at det var bedst at følge deres rådgivning, og at de ellers kunne blive nødsaget til at udnytte tvang, kanyler eller depotmedicin. Dette er regulære trusler og (skjult) tvang.

Jeg blev dødeligt syg af Risperdal. Jeg kom ind som en slank, smuk, intelligent ung kvinde. Tre måneder efter blev jeg udskrevet som en kronisk syg invalid. Jeg havde fået dårligt syn, dårlig hud, udslæt, hårtab, skummemælksagtig mælk ud af brysterne og havde taget 20 kilo på. Min kreativitet og intelligens, som før var min styrke, var på nulpunktet. Jeg var invalideret, inaktiv og frastødende. Bl.a.: muskellammelser i ansigtet, savlende, kunne ikke formulere mig og havde fået medicinsk fremkaldt depression og massivt hukommelsestab.

Omkring udskrivelsen står der i journalen, at jeg er i klar bedring, selvom det eneste, jeg tænkte på, var selvmord.

Vi fik at vide, at vi ville blive kronisk skizofrene, hvis ikke vi tog de ubegribeligt giftige lægemidler.

De efterfølgende 25 år har jeg lavet min egen statistik. Mine estimater er som følger: Hvidovre minimum 80 % skizotypi- og skizofrenidiagnoser, Rigshospitalet minimum 70 % bipolardiagnoser, og derudover har jeg fået at vide, at der er en klar overrepræsentation af "personlighedsforstyrrelser" på Frederiksberg.

Ingen af disse diagnoser kan verificeres videnskabeligt, og det er åbenlyst, at de var præfabrikerede og var grundet i forskningsteamets egeninteresser.

På Hvidovre var det [lægens navn], som var overlæge, og som var nærmest manisk besat af tanken om international anerkendelse og Nobelpriser.

Jeg anser os derfor blot som værende organisk brændsel i hans projekt.

Hvilke motiver overlægen på Riget havde, eller hvilke interne aftaler de forskellige enheder havde omkring diagnosticering, kan man kun gisne om.

Den æreskrænkende og livslange stigma med ikke-validerbare og præfabrikerede diagnoser blev for manges vedkommende en skæbne, vi ikke kunne slippe ud af.

At stigmatisere og ødelægge allerede udsatte børn og unge er en skændsel og en statslig skandale.

At søge "hjælp" i psykiatrien ender med at ødelægge mange uskyldige unge.

Mange ender op som kroniske invalider grundet den kemiske lobotomi. De får fatale følgesygdomme og massive helbredsproblemer, ødelagte fremtidsudsigter og bliver frataget almene menneskerettigheder.

Vi vil aldrig kunne få fjernet disse fejl-diagnoser, ej heller de vanvittige og ofte dybt fejlagtige journalcitater.

Systemet holder hånden over sig selv.

At forsøge at få medhold gennem Styrelsen for Patientklager forekommer derfor meningsløst.

Det har taget mig 20–25 år at italesætte de statslige forbrydelser, jeg var underlagt – men vores klagefrist er tre år.

Hvori består logikken?

At gå rettens vej er ikke en mulighed, da psykiatrien indkaldes som specialist. Det vil svare til, at din voldtægtsmand både er krænker, "behandler", journalfører og kronvidne.

Mange mennesker er som jeg kronisk syge med PTSD grundet de statslige overgreb og den vedvarende industrielle og systemiske mishandling.

Der må være en måde, vi kan komme videre med disse sager på. Hvad vil Ombudsmanden foreslå?

Stort set ingen medier tør bringe vores historier, da de alle er bange for sagsanlæg og i øvrigt er i lommen på medicinalindustrien. Selv Information er økonomisk allieret med Lundbeck Fonden.

Mit håb er, at vores sager engang i fremtiden kan blive genåbnet med både mediedækning og erstatningskrav.

Med venlig hilsen
Lilli Xxx.

Jeg henvendte mig til Folketingets Ombudsmand i håbet om, at nogen ville tage stilling til, hvordan kommuner og boligforeninger i praksis agerer og hvordan borgernes rettigheder reelt bliver behandlet i det administrative maskinrum. Det blev en nedslående oplevelse.

Ombudsmanden valgte at afslå min sag uden reelt at uden at iværksætte en egentlig undersøgelse af myndighedernes sagsbehandling, og fraskrev sig samtidig kompetence til at vurdere de regnskabsmæssige og faglige aspekter på trods af, at disse er centrale i enhver huslejeregulering og kommunal afgørelse. Det virker ærligt talt paradoksalt, at en kontrolinstans, som skal føre tilsyn med myndighederne, ikke mener, den har tilstrækkelig indsigt til at kontrollere dem.

Samtidig blev mine indsigelser om langtrukken og mangelfuld sagsbehandling i kommunen fejet til side med henvisning til interne principper om "tilbageholdenhed" også selvom netop denne tilbageholdenhed gør det nærmest umuligt for almindelige borgere at få rettet op på fejl.

Der bliver ikke forholdt sig til, om der kunne være et systemisk mønster i myndigheders (og boligorganisationers) praksis, hvilket burde være en del af ombudsmandens grundlæggende opgave:

At beskytte borgerne mod magtforvaltning uden tilstrækkelig ansvarlighed.

Folketingets Ombudsmand fremstår desværre i praksis som en instans, der i alt for mange tilfælde ender med at legitimere forvaltningen i stedet for at kontrollere den. Man bliver høfligt, men konsekvent afvist og efterlades med fornemmelsen af, at ingen rigtig ønsker at se systemfejlene i øjnene.

Afsluttende bemærkning:
Ombudsmanden markedsføres som borgernes sidste værn mod myndighedsfejl men i praksis fungerer institutionen ofte som en juridisk fernis, der dækker over systemets manglende vilje til at beskytte den enkelte. Det føles som at blive tilbudt en tryghedsordning, der kun findes på papiret en demokratisk narresut, pakket ind i paragraffer og principper.

Tortur og mishandling af ældre og børn fra myndigheders side er ok

Fks fængsling af børn på ubestemt tid.
Og at stjæle fra og mishandle demente/syge borgere er lige efter bogen hos ombudsmanden

At skat hjælper bobestyrer med at skjule stjæle formuer fra demente.

Ombudsmanden hjælper direkte bobetyrere med at skjule olieforureninger.
Har selv oplevet at få overdraget en som kommune have viden om og som de havde pligt til at rense op

Ombudsmanden er direkte råden og korrupt

Selv når de vinder en sag vil kommunerne fks skidde dem et stykke.
Intet har ændret sig i den sag jeg har fået ret i.
De har tydelighvis ingen magt
Ligesom andre nævn er de der blot for at fjerne retsikkehed og for at tjene penge på folks nød

Stor forskelsbehandling i dagens Danmark Narkobagmænd og voldsmænd får fodlænke på men en ung person der flytter sammen med en og fået arbejde og i behandling får kun afslag
Den danske straffuldbyrdelseslov indeholder regler om, at personer, der er idømt fængselsstraf i indtil 6 måneder, efter omstændighederne kan meddeles tilladelse til, at straffen udstås på bopælen med elektronisk fodlænke under intensiv overvågning og kontrol fra kriminalforsorgen

Kriminalforsorgens hovedopgave er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf, herunder afsoning med elektronisk fodlænke, ?

Alle domme under 6 mdr og viser de er kommet videre burde få fodlænke ,
Men jeg har lært stol ikke på nogen indenfor systemet

Masser af gode undskyldninger, men absolut ingen hjælp at hente. Jeg ser ingen grund til at Folketingets Ombudsmand findes længere.

HUSK AT ANMELD LENNARD LINDBLOM, FO VICEDIREKTØR - DET STRAFFELOV §§ 171, 278, 279 FOR MIG!

De ansat for udføre bedrageri - dokumentfalsk - underslæb -så det offentlige ikke skal anerkende fejl og kan fortsætte med at være kriminelle!

det er det i alle skynder jer at stemme på, hvem er det, der skal have lov at stjæle vores penge - MEGA KORRUPT SYSTEM!

Sommeren 2019 henvendte jeg mig gentagne gange til København Vestegns Politi på deres lokation i Albertslund for at anmelde en grov, mangeårig chikanesag fra min daværende arbejdsgiver.

Jeg fik ingen journalnummer endsige en kvittering for anmeldelsen - og der er pt. (27.05.2020) ikke sket noget i sagen.
Den manglende respons fik mig til at klage til Den Uafhængige Politiklagemyndighed - ingen respons eller handling.

Jeg har ligeledes anmeldt min daværende arbejdsgiver til Arbejdstilsynet - ingen respons eller handling.

Den 25.02.2020 har jeg sendt en samlet klage over politiet, politiklagemyndigheden og Arbejdstilsynet til Folketingets Ombudsmand.

Jeg håber, at det omsider resulterer i at min anmeldelse bliver taget alvorligt - next step i klageprocessen er Justitsministeren og Menneskeretsdomstolen.

Jeg har naturligvis også overvejet, hvorvidt de danske medier kunne facilitere en løsning på endnu en trættende “David mod Goliath”-historie.

Der er iøvrigt forældelsesfrister på klager...... Det er uklart for mig, hvorvidt forældelsesfristerne træder i kraft i mit tilfælde, da det tilsyneladende endnu ikke har været muligt for mig bare at få registreret min anmeldelse.

Ovenstående er under al kritik for en demokratisk retsstat.

28.08.2020 Opdateret status : ingen respons og ingen handling fra hverken Politiet, Den Uvildige Politiklagemyndighed eller Arbejdstilsynet hvilket jo er bemærkelsesværdigt i et land, som mener at have styr på menneskerettighederne - herunder retssikkerheden.
Under Corona-tiden har der været en voldsom nedgang i trafikken, i tyverianmeldelser samt ingen anti-terror aktiviteter, foldboldkampe eller andre arrangementer, som man ellers belejligt kan anvende som dårlige undskyldninger for ikke at levere den service, som jeg betaler for via verdens højeste skattetryk.

Hvad skal der monstro til for at motivere Politiet m.fl. til at levere de forudbetalte ydelser i en tid med betragteligt mindre arbejdspres end ellers?
Kan Politiet stå inde for en opgaveprioritering, som vælger at fokusere på blød håndtering af feststøj fra blomsten af Danmarks ungdom - og ignorere langt mere alvorlige sager?

Måske kan man med fordel financiere "nu er det Arnes tur", politireformen samt Corona-regningen ved at reducere de af etatens organer, som ikke lever op til / er i stand til / villig til at servicere borgernes behov?

31.08.2020 Sagen er nu eskaleret til hhv. Statsministeriet og Justitsministeriet

01.09.2020 Eskalation til Statsministeriet og Justitsministeriet sent til alternativ politi-mailadresse i et forsøg på at initiere dialog med Rigspolitichefen eller Politidirektøren for Københavns Politi

02.09.2020 Eskalation til Statsministeriet og Justitsministeriet sent til yderligere 2 alternative politi-mailadresser for at øge sandsynligheden for at den lander rette sted.
Der er i valg af politikredse sikret et match mellem virksomhedslokation og politikreds.

06.10.2020 Endnu en rykker send til hhv. Statsministeriet, Justitsministeriet og Folketingets Ombudsmand samt Kbh Politi, Fyns Politi og Nordsjællands Politi samt privat advokatfirma

28.10.2020 Endnu en rykker send til hhv. Statsministeriet, Justitsministeriet og Folketingets Ombudsmand samt Kbh Politi, Fyns Politi og Nordsjællands Politi samt privat advokatfirma
"Dejligt" at politiet tilsyneladende har tid til at hyggesnakke med kioskejere om Corona restriktioner - men undlader at tage handling på en corporate seriekrænker. Det er virkelig noget der efterlader et positivt indtryk.

28.10.2020 Eskalation sendes til Folketingets Retsudvalg i håbet om, at det rent faktisk er muligt at få kontakt til en kompetent og handlekraftig person.

Min opfattelse af ombudsmanden/ligebehandlingsnævnet!! institutionerne er efter min opfattelse, at de er styrret af KL-folketinget og varetager kommunernes interesser?? Et svartid på 1 1/2 år er helt urimelig for lang tid.
Overbebyrdet sætter de sig ganske lidt ind i klagers (min) sag.
Nævnene tillader kommunal mobning/forskelsbahandling og undersøger ikke kommunens påstande. men tager disse for givet...føler min retssikkerhed groft krænket.

Jeg bad ombudsmanden vurdere en beslutning fra Udlændingestyrelsen, og fik efter 4 mdr. et ubegrundet afslag. Jeg bad om at Ombudsmanden forholdte sig til det saglige forhold, og fik efter 4 uger et afslag på at få et sagligt svar. Dårlig stil.

Jeg klagede over forbrugerombudsmanden, men det kunne jeg have sparet mig.
Det viste sig af ombudsmanden ikke engang vidste hvad forbrugerombudsmandens competanceområde er. Ombudsmanden begyndte at fable om at jeg jo kunne få pengene tilbage. Er det virkelig uvidenhed? Det er mere sandsynligt indspisthed og udenomssnak. Ombudsmanden mente også at det var rimeligt at være inkompetent når forbrugerombudsmanden havde travlt. Det er noget vrøvl. Skyldes svaret at jeg efter urimelig lang tid rykkede for et svar?