Min oplevelse med Patrade har været så…
Min oplevelse med Patrade har været så alvorlig, at jeg på ingen måde kan anbefale advokatfirmaet.
Jeg fastholder, at jeg under vores telefonsamtale gjorde det klart, at jeg ikke havde økonomi til at betale for arbejdet, og at der derfor ikke skulle betales, medmindre sagen blev ført og vundet. Jeg beskrev efterfølgende skriftligt min forståelse af samtalen, gjorde igen opmærksom på min økonomiske situation og bad Patrade komme med et oplæg til, hvordan honoraret skulle håndteres, før der blev arbejdet videre.
Jeg modtog ingen opdragsbekræftelse, ingen oplysning om timepris, intet prisoverslag og ingen aftale om et honorar på 7.500 kr.
Alligevel modtog jeg senere en faktura på 7.500 kr. Da jeg straks bad Patrade om at fremlægge den bestilling og aftale, som fakturaen byggede på, modtog jeg ikke dokumentation for, at jeg havde accepteret hverken opgaven, prisen eller betalingsvilkårene.
Patrade henviste til en mail med nogle foreløbige juridiske bemærkninger. Jeg havde imidlertid ikke accepteret, at denne mail udgjorde en betalingspligtig opgave til 7.500 kr., og jeg modtog aldrig den klare opdrags- og prisaftale, som jeg havde bedt om.
Jeg afviste derfor fakturaen. Sagen blev sendt til retten. Få dage før et retsmøde fik jeg en blodprop og kunne ikke møde. Sagen blev efterfølgende afgjort ved udeblivelse og dermed ikke efter en egentlig prøvelse af mine indsigelser mod fakturaen. Kravet blev senere sendt til fogedretten, og jeg har nu betalt for at afslutte fogedsagen.
Betalingen ændrer ikke min vurdering af forløbet. Jeg oplever, at jeg er blevet pålagt at betale et betydeligt beløb for en ydelse og på vilkår, som jeg aldrig havde accepteret.
Dette er heller ikke første gang, jeg har oplevet alvorlig uenighed med Patrade om, hvad der var blevet aftalt. Jeg har derfor mistet al tillid til firmaet.
Min meget klare anbefaling til andre er: Send ikke materiale, og lad ikke Patrade begynde at se på en sag, før opgavens præcise omfang, timepris, samlet pris eller prisoverslag samt alle betalingsbetingelser er bekræftet helt tydeligt på skrift.
På baggrund af mit eget dokumenterede forløb kan jeg på ingen måde anbefale Patrade.
Svar til Patrade 31. august 2026:
Patrades svar er klart misvisende.
Det afgørende problem er ikke, om Patrade bagefter kalder sagen “omfangsrig og kompleks”, eller om de selv mener, at deres rådgivning var god.
Det afgørende problem er, at jeg ikke havde bestilt et betalingspligtigt rådgivningsforløb til 7.500 kr.
Jeg kontaktede Patrade for at få vurderet, om sagen overhovedet var en sag for dem, og om de ville og kunne påtage sig den på de økonomiske vilkår, jeg havde oplyst. Jeg havde gjort det klart, at jeg ikke havde økonomi til at betale for sagen, og at der derfor skulle findes en løsning på honoraret, før der blev arbejdet videre.
Jeg gjorde det klart, i telefonsamtalen med advokaten var, at der først skulle ske en vurdering af sagen uden betaling, og at der ikke skulle falde betaling, medmindre sagen blev ført og vundet. Den samtale gengav jeg efterfølgende skriftligt over for Patrade. Patrade protesterede ikke mod min gengivelse af aftalen, men sendte senere alligevel en faktura.
Jeg modtog ingen opdragsbekræftelse, ingen timepris, intet prisoverslag og ingen klar aftale om, at en indledende vurdering skulle koste 7.500 kr.
Da fakturaen kom, bad jeg Patrade fremlægge den bestilling eller aftale, som fakturaen byggede på. Den dokumentation har jeg ikke modtaget.
Derfor fastholder jeg, at Patrades svar er misvisende. Sagen handler ikke om, hvorvidt Patrade bagefter mener, at deres arbejde var godt. Sagen handler om, at jeg blev faktureret for rådgivning, som jeg ikke havde bestilt på de vilkår, Patrade senere krævede betaling efter.
Hvis sagen var blevet realitetsbehandlet, ville den mundtlige aftale, min efterfølgende skriftlige bekræftelse, Patrades manglende protest og den manglende opdrags- og prisoplysning efter min vurdering have været helt centrale punkter.
Desværre fik jeg ikke mine indsigelser prøvet på den måde. Kort før retsmødet fik jeg en blodprop og kunne ikke møde. Sagen endte derfor med udeblivelse og senere fogedret, hvor jeg betalte for at afslutte sagen.
Betalingen ændrer ikke min vurdering. Jeg har betalt for noget, jeg ikke havde bestilt på de vilkår, Patrade senere krævede betaling efter.
Min advarsel står fast: Brug ikke Patrade uden først at have en fuldstændig skriftlig aftale om opdrag, timepris, prisoverslag, betalingsvilkår og præcis hvad der udløser betaling. Min erfaring er, at mundtlige aftaler og efterfølgende skriftlige gengivelser ikke er nok, hvis Patrade senere vælger at fakturere alligevel.
På baggrund af mit forløb kan jeg på ingen måde anbefale Patrade.
July 1, 2026
Unprompted review