Jeg har haft besøg af Super1Rent
Jeg har haft besøg af Super1Rent, og hold da op en dårlig oplevelse..
Jeg skulle have fjernet maling fra nogle synlige bjælker, og ser at dette er en service de tilbyder. Vi får aftalt at arbejdet kan starte i uge 31, så jeg takker ´ja´ til det fremsendte tilbud. Her får jeg så at vide at arbejde ikke kan starte i uge 31 alligevel, for medarbejderen jeg har fået et tilbud fra, er på ferie. Han er åbenbart den eneste der kan igangsætte dette. Jeg får en mail om at arbejdet kan startet i uge 32 istedet, og det er sådan set ok. De fortæller at de vil komme torsdag kl 8, men 07:48 får jeg en besked om at de ikke kommer alligevel, og jeg må vente til fredag. Da de så kommer fredag, er de næsten en time forsinket, og har ikke fået særlig klare instrukser på hvad de skal i mit hjem. Vi får gennemgået opgaven, og jeg får bare 2 timer senere et opkald om at de er færdige. Af ren nysgerrighed, cykler jeg lige forbi for at kigge. Det var godt nok heldigt at jeg gjorde det, da jeg kommer tilbage er de kun færdige med 1/3 rum, og er allerede igang med at pakke sammen… Jeg gennemgår så de andre bjælker som også skal have fjernet maling. 20 minutter efter dette får jeg endnu et opkald, hvor de fortæller mig at de nu er færdige. Jeg går tilbage for lige at kigge, og der sidder stadig maling på nogle af bjælkerne.. De fortæller de ikke kan fjerne dette, med maskinen, så det må vi selv stå for.
Efter de har pakket sammen, og er kørt igen, gennemser jeg lige de steder de har lavablæst, og hold da op jeg får et CHOK.
Der er huller i både vægge og loft, nogle så dybde at man kan se murstenene inde bag ved. Nogle af bjælkerne har taget utrolig meget skade, selvom at lavablæsning skulle skåne dem. Der er skader overalt.
Jeg sender billeder af det hele, og fortæller at oplevelsen ikke var som forventet.
Medarbejderen, som jeg i første omgang fik et tilbud af, anerkender at det har været en dårlig oplevelse, og vil slå 3000 INKLUSIV moms, af den originale pris.
Han ligger meget vægt på “Betingelserne beskriver også, at overflader i og omkring arbejdsområdet kan blive påvirket af rensearbejdet”
Her stiller jeg mig kristisk, og mener ikke at store huller i både vægge og loft, går indunder “at blive påvirket”.
Jeg har efterfølgende snakket med maler og tømmer, den samlede pris for at få repareret de skader Super1Rent har lavet i mit hjem, er næsten 10.000 kroner. Samtidigt står jeg stadig med en faktura fra Super1Rent på 12.000 kroner.
Efter jeg ikke mente at de 3000 kroner var nok til at dække nogen af skaderne, er der ikke blevet svaret på mine opkald eller e-mails.
Så med mindre du har et brændende ønske om at få ødelagt dit hjem, så vil jeg IKKE anbefale Super1Rent.







