Fantasisk tilfredse gennem mere end 5 år.
Vi har igennem mere end 5 år haft Aandbart Byg til at hjælpe med renovering- og restaureringsopgaver i vores hus.
Som nye, uerfarne, husejere var der fra starten allerede en enorm ro og tillid omkring Toke og Otto og deres måde at anskue projektet på da vi dengang renoverede vores 1. sal hvor Toke kom med sparring og idéer til hvordan vi fik det optimale ud af etagens potentiale og fik fremhævet og renoveret de detaljer der gør, at rummet nu er et fantastisk soveværelse. Fra hævning af hanebåndsspær og loft-til-kip, til afslutning omkring døre og vinduer. Et resultat vi ikke havde fantasi til selv at forestille os dengang.
Da vi i marts i år stod foran et større projekt med totalrenovering af stueetagen med nye lofter, nyt køkken (flyttet fra et hjørne af huset til et andet), nye gulve, VVS, EL osv. mens vi stadig boede i udlandet, var der heller ingen tvivl om at Toke og Otto skulle være hovedansvarlige for det projekt. Alt forløb som aftalt og beskrevet, problemer undervejs blev flaget og løst samråd med os. Igen kom Toke med forslag og idéer til at forbedre de løsninger, vi selv havde tænkt ind med sans for detaljer, finish og kvalitet.
Alle faggrupper blev anbefalet og koordineret, der er fokus på godt arbejdsmiljø, ordentlig byggeplads og enormt hyggelige og omgængelige folk hele vejen rundt.
Vores aller varmeste anbefalinger, vi er allerede ved at planlægge vores næste projekt!








