Uprofessionelt håndværk og ekstrem…
Uprofessionelt håndværk og ekstrem dårlig service og behandling efterfølgende.
Har købt et stort maleri af en srilankansk kunster på et galleri i Galle, som er blevet taget af blindrammen for at kunne blive transporteret hjem til København. Jeg indleverer maleriet i Art & Frame på H.C. Ørstedsvej i august 2017 på Frederiksberg for at få det spændt op på en ny blindramme. Efter nogle uger får jeg maleriet retur på en blindramme, hvor lærredet har fået en stor bule i øverste højre hjørne, og der er revner i malingen, som følge af den bule og opspænding, der er blevet foretaget. Butikken henviser på daværende tidspunkt til, at bulen ikke kan udbedres, og at det skyldes, at lærredet har været fugtigt under transporten til København. Jeg finder efterfølgende ud af i maj 2018, at lærredet er spændt op på den forkerte side af blindrammen, således at kilerne ikke kan bruges til at spænde lærredet ud, og at maleriet med tiden vil blive endnu mere ødelagt, fordi trærammen vil træde frem i lærredet og synliggøre blindrammens kanter og midterste kryds, der holder rammen sammen. Bulen og opspændingen har tilmed skabt revner i malingen, som heller ikke kan repareres. Jeg går efterfølgende ind i butikken med dokumentation for de fejl og skader, butikken har forårsaget, og får at vide, at det er en "menneskelig fejl", de har lavet, selvom de med egne ord skulle have 30-40-års erfaring. Jeg bliver tilbudt, at de vil tage maleriet ind i butikken igen og forsøge at udbedre fejlene, selvom de ikke vil vedkende sig at have forårsaget bulen og revnerne - og da jeg ikke vil have, at de skal have fingrene i maleriet igen i frygt for, at de forårsager yderligere skader, kan jeg gå der fra med uforrettet sag, et ødelagt maleri og 2000 kr. fattigere. De nægter at give pengene retur, så jeg kan bruge pengene hos en anden rammemager og få rettet op på skaderne. Det skal også siges, at jeg har fået opspændingen vurderet af en professionel rammemager, der måtte ryste på hovedet af det arbejde, der er blevet lavet. Kan virkelig ikke anbefales til andre.
May 15, 2018
Unprompted review