Undgå Bellacomo, hvis du skal til Comosøen
Bellacomo er helt igennem useriøse udlejere af ferieboliger!
Vi bookede allerede i maj en lejlighed ved Comosøen via Airbnb og Bellacomo bekræftede bookingen efter vores indbetaling. Herefter hørte al dialog op. Vi fik ingen respons på nogen af vores henvendelser omkring de sidste detaljer vedr. lejemål, ankomst mv. mv.
Fordi vi havde indbetalt et forholdsvist stort beløb og havde Airbnb i ryggen, kørte vi mod Italien i den tro, at alt skulle ordne sig. Men til sidst måtte selv Airbnb opgive at få kontakt til Bellacomo med det resultat, at vi stod i Italien med 2 børn men ingen logi! Airbnb har garanteret at vi får vores penge igen, men vi har til dels fået ødelagt vores ferie og brugt et par kostbare feriedage på et tilfældigt hotel, indtil vi fandt et alternativ.
Vi har efterfølgende konstateret, at Bellacomo gentagene gange har annulleret i sidste øjeblik eller cuttet forbindelse til lejere.
Vi har dem mistænkt for at leje lækre boliger ud til en skarp pris og derefter satse på at leje samme bolig ud, men nu til en højere pris. På den måde sikrer de sig at alt udlejes uden hensyntagen til indgåede aftaler. Det betragter vi som useriøst og udsender derfor denne advarsel.
Vil gerne understrege at denne anmeldelse ikke er rettet mod Airbnb og dermed ikke en kritik af deres virksomhed.





