I 2012 overtog jeg et lejemål i…
I 2012 overtog jeg et lejemål i Svaneke,- Bo42 havde netop overtaget ejendommene. Huslejen gik hurtigt voldsomt opad - og steg fra godt 6000 til nu 8800 (leje uden varme,-der var et selvstændigt gammelt oliefyr fra 1976) - huslejen blev konstant sat op uden vi som daværende afdelingsbestyrelse kunne få lov at se dokumentation på de af direktøren påståede ekstraudgifter,- og vedligeholdelsen fulgte bestemt ikke med og rigtig mange af Bo42’s ejendomme lider i dag under en 20-25 årig fejladministration under den tidligere direktør. Hertil kommer gedigne fejl i regnskaber og hvad man må kalde svindel med fælleslokaler hvor man i over 12 år har opkrævet ulovlige beløb fra samtlige lejere i samtlige afdelinger som har givet selskabet ekstra indtægter på mellem 4-5 millioner. Beboerklagenævnet erklærede i 2025 denne praksis for ulovlig men lejerne har ikke fået deres penge retur. Bo42 har efter afskedigelse af tidligere direktør indrømmet i TV2-Bornholm at man har forsømt særligt boligerne i Afdeling Svaneke. Der er nu igangsat en helhedsplan man begyndte at planlægge i 2015 - men flere af boligerne er nu i så dårlig stand at helhedsplanen langt fra retter op på boligernes standard og i mange tilfælde vil der stadig ikke være tale om sunde og gode boliger efter helhedsplanen. Der er et enormt arbejde at gøre med tilliden mellem lejere og administration da adskillige afdelinger ikke længere har en afdelingsbestyrelse- af den simple årsag at kommunikation med ledelse og hovedbestyrelse har været helt umulig. Jeg opfordrer til at man læser op på sagen hos TV2-Bornholm om de enorme summer selskabet nu skal bruge på 3 helhedsplaner - og snart er der behov for helhedsplaner i alle selskabets afdelinger. Jeg må advare mod at indgå kontrakt med selskabet på nuværende og er selv fraflyttet i september 2025.








