De perfekte vagter til lokal byfest
Vi havde Br Security på til at stå vagt ved to fester i uge 32 til den lokale Sommer i Byfest – først en ungdomsfest med DJ fredag med ca. 300 unge og derefter en voksenfest med spisning og DJ lørdag med lige så mange deltagere.
Begge dage leverede vagterne en fantastisk indsats: rolige, professionelle og præcis så dygtige, som vi havde håbet på. De håndterede opgaven med en konfliktnedtrappende tilgang og var i øjenhøjde med gæsterne (ex. high five til de unge, når de viste armbånd), samtidig med at de skabte en tryg ramme, hvor stemningen stadig kunne være festlig og afslappet. Der var plads til, at gæsterne kunne danse på bænkene, uden at det blev et problem.
Vi kan varmt anbefale Br Security til andre, der ønsker god sikkerhed kombineret med respekt for arrangementets atmosfære og dynamik. Alt blev løst som aftalt og med stor professionalisme.

