Hurtig reparation, konkurrencedygtig pris og behageligt personale
Kom ind med en bærbar der hverken ville fra eller til og ikke regerede på diverse tastaturkombinationer og boot- og BIOS-indstillinger. Jeg var ude, hvor jeg ikke kunne bunde.
Efter telefonsupport med producenten blev det konkluderet at den skulle en tur til Holland. Da bærbaren var over to år gammel, skulle jeg selv betale fragt, fejlsøgning og evt. reparation. Jeg havde affundet mig med det, da det oprindeligt var en dyr bærbar, som stadig burde have nogle gode år tilbage.
På dagen hvor den skulle afhentes, kom jeg til at tænke på, hvorfor jeg egentlig ikke prøvede en lokal it-reparation, da det nok ville blive væsentligt billigere.
Efter lidt søgning fandt jeg frem til ConnectingIt, der havde gode anmeldelser, priser og lå lokalt. Jeg ringede og fik en tid dagen efter. Efter en times fejlsøgning viste det sig at være et let løst hardware problem og bærbaren virkede upåklageligt igen!
Jeg kan på det kraftigste anbefale at bruge ConnectingIt hvis teknikken driller!








