Gode desserter, men udfordringer med service og ventetid
Jeres pandekager smager rigtig godt, og derfor vender jeg ofte tilbage. Medarbejderne er venlige, men desværre oplever man ofte problemer med bestillingsprocessen og ventetiden.
Flere gange virker det som om, at bestillingerne ikke bliver noteret korrekt, da medarbejderne efter længere tids ventetid kommer ud og spørger igen, hvad der er blevet bestilt. Derudover er mine ønsker til ordren flere gange blevet overset. De sidste 2 gange, bestilte jeg 2 Kindercraze med almindelig chokolade i stedet for hvid, men begge blev lavet med hvid chokolade, begge gange.
Ventetiden er desuden ofte meget lang, og jeg har flere gange oplevet, at kunder, som bestilte efter mig, modtog deres ordre før mig. Det giver et indtryk af manglende struktur i håndteringen af ordrer.
Jeg håber, I vil tage feedbacken til jer, da kvaliteten af jeres mad fortjener en bedre kundeoplevelse.
