Man kan ikke købe et jazz-sted
Man siger, at der findes mennesker der er så fattige, at de ikke har andet det end penge.
Det passer ganske godt, synes jeg, på det Lars Seier Christensen ejede Jazz-spisested der forsøger at være både en restaurant i den høje ende af "fine-dining" skalaen og et jazzsted i samme ende.- Med ypperlige Niels lan Doky som musikansvarlig - det burde også borge for kvaliteten. - Man får lidt en fornemmelse af, at stedet findes fordi Seier gerne vil have sådan et sted at tage hen når han ikke sidder i Schweiz.
Alt var også på en eller anden måde meget fint da jeg gæstede stedet med en kammerat den 20/3 med en ok middag og den ældre, men stadig yderst velsyngende og nærværende Debbie Slegde som aftenes solist.
Fin fin menu med fire retter og tilvalgt "starter" med fire østers, der var ok, om end jeg fandt ud af, at østers og foie gras absolut intet har med hinden at gøre, og at den sammenstilling burde føre til en omgående fyreseddel af en hvilken som helst køkkenchef. -
Men så har man da prøvet det med.- Rædselsfuldt, men pyt - der var tre andre østers, og de var fine. - Den naturel dog som altid den bedste.
Resten var ok, noget ganske fint, og den lille vinmenu vi efterspurgte var også ok. - Søde medarbejdere, lidt engelsk og lidt dansk, men fint og præcist og det hele passede med tiden for koncerten i "kælderen".
Der også var fin og ok, og Debbie Sledge leverede endda en (een) mindeværdi og dybt indlevet sang som en god start efter at Lan Dokyn og resten af orkesteret havde leveret noget banal hygge-jazz.
Billigt er det jo ikke, men som nævnt ok, med pil op. Og så alligevel - der mangler noget. - Noget meget vigtigt.
Jazz (OG rigtig god mad) handler om nærvær, entusiasme, indlevelse, kærlighed om man vil. - Som gæst skal man kunne mærke, at her er der nogen der vil noget med en. - Give oplevelser, noget ægte. - Et sted hvor stemningen driver som løbesod ned ad væggene, og hvor det "perfekte" ikke er noget der opstår fordi nogen har givet ordre om det. - Som i den mesterlige film om Babettes Gæstebud.
Det findes på fx Montmatre, men her på Epicurus gør det ikke. -
Så vidt jeg kan læse af andre anmeldelser her, heller ikke blandt de andre der har besøgt stedet, og som synes ligeså prætensiøse som stedet.
Det holder ikke i mine øjne. Lan Doky gør, men er for god en musiker til at han skulle spilde sin tid på noget der selv om alt sådan set er ok, alligevel kommer til at virke fake og en smule forløjet. - Uægte.
Da aftenen var slut kunne man blive siddende og nyde flere drinks, men der kom en DJ der af uransagelige årsager skulle finde en helt anden genre af mystisk popmusik. - Det lød forfærdeligt, og der var pludseligt langt hjem, og vi flygtede. -
Hvis stedet findes om 20-30 år, bliver det måske godt, men til da: Gå på Montmatre. - Det er ikke så fint, og man skal selv hente rødvinen i baren. - Der kan også lugte lidt at tis fra gamle mænd, men til gengæld er det ægte.
March 20, 2026
Unprompted review