Fordærdelig oplevelse…
Jeg er normal ikke en person der tager sig sammen til faktisk at skrive en anmeldelse, men i dette tilfælde følte jeg simpelhen jeg var nødt til at melde noget ud. Dette er langt så hvis man ikke gider at læse det hele kan jeg bare sige at jeg havde en forfærdelig oplevelse med dette selvskab. Dårlig service, dårlig kommunikation, føltes som at blive snydt for mine penge og det endte med at ødelægge selve begivenheden.
Jeg skulle holde et studentergilde (med en veninde) her i sommers og det var for at sige det lige ud en super dårlig oplevelse. Vi havde planlagt i god tid, havde fået faktura på en fast pris og betalt depositum, hvor resten skulle betales på datoen. Da begivenheden nærmer sig får vi en mail med en helt ny pris der er meget højere end den tidligere aftale, uden nogen forklaring eller kommentarer. Det var utroligt svært at få fat i nogen selvom vi både skrev og ringede og da vi endelig kom igennem blev vi hele kontaktet af en ny medarbejder der havde “overtaget vores sag”. De sagde alle det samme, at de ikke “forstod hvad der var sket” for prisen vi oprindeligt havde aftalt var for lav og det måtte være en fejl, men ingen hjalp os med hvordan vi kom videre. De nævnte også alle at de i organisationen havde snakket om vores sag, men så altså uden at være i kommunikation med os. Det er jo irriterende fordi vi havde aflyst, hvis de havde givet os den anden pris noget før. Da dette var tre dage før begivenheden kunne vi ikke finde nyt lokale, og det var for sent at aflyse lokalet uden at skulle betale halvdelen af det fulde beløb. En dag før begivenheden blev vi så kontaktet af en der forklarede os at det havde været en ny kollega der havde lavet en fejl og vi selfølgelig kunne få den pris vi havde aftalt.
MEN han melder så ud at vi dog stadig er nødt til at have vagter (fordi det var en ungdomsfest) hvilket vi ikke var blevet informeret om selvom vi havde udtrykt klart at det var en ungdomsfest. (det skriver du også når du udfylder blanketten på deres hjemmeside) Det blev så omkring 7000kr oveni beløbet, for to vagter i 7 timer. Det var vi selvfølgelig sure over men der var ikke noget at gøre, fordi deres sene udmelding havde gjort det umuligt at finde anden løsning. Da jeg så dukker op på dagen for at få overrakt nøglen får jeg så at vide at jeg skal have en udskrevet gæsteliste i alfabetisk rækkefølge. Igen er det aldrig blevet nævnt, så det har jeg selvfølgelig ikke lavet. Udover det spurgte han også om hvornår vi lukkede døren, hvor jeg så sagde at det skulle han slet ikke før festen var slut. (Det ville være en mindre ting hvis det ikke var et studentergilde. Til et studentergilde er det lidt mere løst hvornår folk kommer om hvem der faktisk kommer, så jeg måtte blive ved med at gå ned for at opdatere gæstelisten i løbet af aftenen. ) Han sagde at han så lige var nødt til at snakke med vagterne om det.
Da vi så endelig kommer til den faktiske fest, så var der to vagter i 3 timer hvorefter den ene GIK?! Vi ved ikke hvorfor, han sagde ingenting, men han gik bare, så derfor sagde den anden vagt at hans makker var gået og at han derfor ville lukke døren og gå rundt til festen i stedet. Jeg var rasende! Og endnu en gang nævnte vores sagsbehandler intet om situationen med vagten da vi senere snakkede sammen, så der måtte jeg jo sige at jeg ville have pengene tilbage for den tid han jo ikke var der. Det fik jeg også men det ændre ikke på at det var urealistisk dårlig service gennem hele forløbet. Man fik intet information medmindre man pressede det ud af dem. Både min veninde og jeg endte med at betale en bondegård for et gilde, som egentlig endte med at være en skidt oplevelse. ØV ØV ØV Jeg holder aldrig noget her igen.
July 5, 2022
Unprompted review