Dårlig designede Hvilestol med sædeløft
Jeg har haft en meget skuffende oplevelse med Farstrups hvilestol model 5920 med sædeløft 0736. Når sædet sænkes helt ned via fjernbetjeningen, falder et bræt ned på gulvet – hvilket udgør en reel faldfare for brugeren. Det virker som en alvorlig designfejl.
Ifølge Farstrup er dette bevidst designet sådan, og brættet – kaldet en "sikkerhedsliste" – er kun til for det kosmetiske udtryk og skal falde af for at undgå klemskader. Det lyder dog mere som en undskyldning for et dårligt gennemtænkt produkt.
Som bruger forventer jeg, at sikkerhed og funktionalitet går hånd i hånd – især i møbler målrettet ældre eller personer med nedsat mobilitet. Det gør denne stol desværre ikke.






