God kvalitet, men meget forvirring ifm. ordren.
Midt i oktober oprettede jeg, som erhverv, en ordre på 18 gummimåtter.
Da jeg ikke kendte til firmaet, som viste sig at hedde Ivol og fra Holland og da ordren kostede ca. 15000.- inkl moms, valgte jeg at modtage faktura.
Ordren ankom efter få dage og så egentlig fin ud, dog var den elendigt pakket.
På de fotos der var vist af måtterne, på webshoppen, havde måtterne en skrå bagkant.
De måtter jeg modtog, havde en lige bagkant.
Dette tog sælgeren "Junior" meget ilde op, da jeg venligt sendte billeder og spurgte til forskellen.
Jeg valgte at beholde måtterne, især da kvaliteten er rigtig god!!
Anden forvirring er omkring betaling af faktura;
Før man bestiller, lover de faktura fra et firma der kaldes "Biller" og fakturaen vil blive sendt så snart de har afsendt ordren.
Men jeg kunne ingen faktura finde og var regelmæssigt i kontakt med Ivol, men fik at vide at ordren stadig var "i processen".
Den 16/12, altså ca. to måneder efter måtternes ankomst, kom fakturaen så fra Ivol, hvor valutaen dog var ændret til €.
Fakturaen var heller ikke sendt fra Biller, men fra Ivol selv.
Det er jo flot at give 2 1/2 måneders kredit, men jeg har i de to måneder jeg har ventet, tjekket alle mail mapper dagligt, da jeg ikke anede hvilken mailadresse fakturaen ville blive sendt fra.
Jeg betalte prompte fakturaen, selv om jeg havde yderligere 14 dage til det og vælger betaling med kort næste gang ;-)
Summa summarum:
Måtternes kvalitet: 4 stjerner
Måtternes design ift billederne: 3 stjerner
Kundeservice fra "Junior": 2 stjerner
Betalingsfrist (faktura): 5 stjerner
Forvirring ift betalingsfristen: 2 stjerner
- Så I kan sådan set roligt handle her, men forvent ikke den allerbedste kundeservice og Junior har en meget kort lunte (måske er der en sprogbarriere).
Detaljen med den manglende skrå bagkant har vist sig at være mere problematisk end forventet.
En kalv har nemlig fundet ud af at han kan vippe måtten op og knække den, så dét gør han igen og igen.
Med det resultat at måtten er ved at dele sig i to.
Det koster en stjerne i den samlede bedømmelse.
December 16, 2024
Unprompted review