Anmeldelse af Restaurant Albatros
Anmeldelse af Restaurant Albatros, Holbæk Golfklub
Jeg var til bryllup i august 2023 i Holbæk Golfklub, hvor restaurant Albatros stod for maden. Det er en anmeldelse af restauranten, der kommer her.
Vi blev præsenteret for maden der bestod af:
3 forskellige kanapeer til velkomstdrinken, rimmet laks til forret, perlehønebryst til hovedret og ”Albatros-rede” med is til dessert.
Den kvindelig kok virkede træt, da hun præsenterede maden, men en form for krøllet smil gled hen over hendes læber, da hun nævnte ”Albatrosreden”, som hun sagde, var en specialitet. Den vender jeg tilbage til senere.
Kanapeerne bestod af vol-au-vents med en stykke laks i. Uagtet, hvor flot det lyder, kunne jeg konstatere, at de ikke var hjemmelavede, men tydeligvis købt i supermarkedet og hevet direkte ud af posen og hen på fadet, uden at blive varmet op til noget der minder om sprødhed. Der var intet (intet!) nede i de høje butterdejsreder andet end en lille skive laks. De var tørre og seje.
Men blinis’erne med avokadocreme og ristet rugbrød var decideret forfærdelige: Blinisen var også købt og på ingen måder varmet, avocadocremen havde konsistens af mayonnaise og det ristede brød var blødt. Og den smagte direkte harsk. Det var med hjertet oppe i halsen, at jeg slugte den første uden at prøve at smage for meget på den, af frygt for, at jeg senere ville få en maveforgiftning. Den anden blinis satte jeg høfligt fra mig igen. Det eneste lyspunkt var de små sliders med pulled pork og coleslaw. De smagte vidunderligt, om end hverken grisen eller coleslawen var hjemmelavet.
Forretten bestod af et flot stykke rimmet laks, der smagte dejligt. Men den var, af uransagelige grunde, lagt på tallerkenen som en pølse, der omkransede en rå æggeblomme, der virkede fuldstændig malplaceret. Grøntsagerne, der akkompagnerede laksen, var også ok, selv om de var lidt ensomme på tallerkenen.
Hovedretten bestod af perlehønebryst. Det var stort og flot, men også stort og tørt. Hvidvinssaucen var dog smagfuld og passede godt til de par ristede kartofler og smågrøntsager som ærter og forårsløg, der også befandt sig på tallerkenen.
Men desserten var dog aftenens lavpunkt: Den føromtalte ”Albatrosrede”, som kokken, med en vis form for stolthed havde præsenteret tidligere, bestod af en burrito (!), der var vendt i sukker og kanel, og derefter formet opad, som en kurv. Formodentlig lavet ved at blive presset ned i en form, for derefter at være sat på køl, indtil sukkeret havde ”sat sig” på siderne, så den holdt formen. I reden var der (heldigvis) 3 kugler velsmagende is – 2 fløde og 1 sorbet – og lidt frisk frugt. Men ”Albatrosreden” - den var lige til at lukke op og skide i. Den var tyk, klistret og smagte mest af jødekager, der havde stået siden julen. Da jeg kiggede mig omkring i selskabet, bemærkede jeg, at mere end halvdelen af gæsterne (også) havde undgået at spise den.
I løbet af aftenen blev min hvidvin lunken. Da jeg spurgte efter noget is i baren, fik jeg den besked, at jeg kun måtte få én isterning, da der skulle være nok til drinksene senere. ”Nok?” – Mig bekendt er isterninger ikke særlig hverken avanceret eller dyrt at lave…
Da middagen var slut, kom der drinks i baren. Jeg bestilte en Dark n’ Stormy, der mere var Tynd n’ Smagsløs. Jeg tror, der var blevet brugt en billig afart af ginger beer (hvis der overhovedet var dét i), og limen mindede mere om en billig Mirinda. Alt i alt var den ”kulinariske” oplevelse af Restaurant Albatros én stor skuffelse. Jeg synes dog det er aller mest synd for brudeparret, der nok ikke har vidst, hvad de sagde ja til, da de bookede golfklubben, og restauranten nok har fulgt med i pakken.