Lidt bøvlet oplevelse, men fint resultat
Det var nemt at finde en tid, og Mikael gav god vejledning. Hans medarbejder Boris udførte arbejdet, og det var det en del mangler, primært ude i kanterne og på flere dørtrin/bundstykker/bundkarme. Nogle steder var gulvet/dørtrin ikke slebet, andre steder ikke lakeret, andre steder var der klatter af lak (som om at lakken var dryppet af penslen, og det ikke var blevet tørret op)
Boris bad min partner og jeg om at godkende arbejdet inden betaling. Jeg mødtes alene med Boris i lejligheden, hvor jeg påpegede manglerne, men det endte i en diskussion med Boris, der ikke mente, at arbejdet var mangelfuldt, og at hvis jeg ville have perfekte gulve, så skulle vi få lavet nyt gulv, og at han i sine 10 år i branchen aldrig havde fået kritik, og at det jeg pegede ud var i småtingsafdelingen, og han overhovedet ikke forstod, hvorfor jeg påpegede de ting. Da det er et gammelt plankegulv havde vi ikke forventet perfekte gulve, men vi havde forventet, at arbejdet var tilfredsstillende.
Jeg valgte at tilbageholde betalingen indtil udbedringen var sket, hvilket Boris ikke var tilfreds med. Under gennemgangen af gulvet virkede det til, at han blev mere og mere frustreret, slog gentagne gange ud med armene og talte i et andet sprog, som jeg ikke kunne forstå, med sin kollega. Henset til den dårlige stemning, var dette meget ubehageligt.
Efter mødet skrev jeg en sms til ejeren af virksomheden, Mikael, hvor jeg beskrev det hele, og gjorde det klart, at jeg var utilfreds med arbejdet og hans ansattes opførsel.
Min partner og jeg mødtes med Boris morgenen efter, hvor han var ekstremt behagelig og imødekommende, og vi fik 500 kr. i rabat. Og manglerne var blevet udbedret, så det var fint. Men træls, at det (formentlig) var en sms til Mikael der gjorde, at Boris opførte sig ordentligt.








