Hej Nanna,
Tak for din feedback. Vi er meget kede af at du har haft en ærgerlig oplevelse og forstår, hvor frustrerende det må have været.
Som vi nævnte i vores telefonsamtale, og som også blev bekræftet i den mail, vi sendte dig, har vi indgivet din reklamation til fragtfirmaet. Vi har som sagt dokumentation fra Danske Fragtmænd, der bekræfter, at pakken blev stillet på den korrekte adresse. Som vi talte om på telefonen, nævnte du at du tidligere har oplevet, at leveringer er forsvundet fra din adresse. I denne situation kan vi derfor ikke påtage os ansvaret for, hvad der sker med varen efter, den er leveret. Derudover var vi i kontakt med dig fredag eftermiddag, et tidspunkt hvor både vores lager var lukket, og fragtmanden allerede havde leveret de sidste pakker. Dette gjorde det desværre umuligt at ændre på situationen, da din begivenhed fandt sted allerede om søndagen.
Vi har gjort alt, hvad vi kan for at hjælpe dig i denne sag, og vi har sendt din reklamation videre til fragtfirmaet, som er ansvarlig for at undersøge og håndtere situationen, hvilket vi fortsat afventer svar på. Vi forstår, at dette ikke ændrer på din oplevelse, og vi er virkelig kede af, at det har påvirket din begivenhed.
Vi har gjort vores bedste i denne situation, og vil selvfølgelig opdatere dig, når vi ved mere. Vi vil dog gerne minde om, at vi altid stræber efter at opretholde en respektfuld dialog og håber på, at fremtidige kommunikationer kan foregå i en pæn og professionel tone.
Edit: Vi forstår godt, at det kan være frustrerende, når en levering ikke bliver sat det sted, man har ønsket. Dog er selve placeringen af pakken ved levering styret af fragtfirmaet og deres chauffør, og vi har desværre ingen mulighed for at påvirke, hvad chaufføren vælger at gøre i situationen. Vi er jo af gode grunde ikke med rundt i fragtbilen.
Vi har modtaget og videresendt dokumentation fra fragtfirmaet, som viser, at pakken er leveret foran din hoveddør. Det er beklageligt, at chaufføren ikke har fulgt din note om en alternativ placering. Ifølge fragtfirmaets egne retningslinjer leveres der som udgangspunkt til kantsten, som man kan læse mere om på deres hjemmeside. Angående reklamationen, er der op til 30 dages svartid fra fragtfirmaet, så igen er det ikke noget vi kan påvirke yderligere lige nu.
Grunden til, at du ikke kan vælge pakkeshop som leveringsform, er, at de transportører, der håndterer denne type forsendelser, ikke kan garantere sikker levering af varer som fx slush ice-dunke — risikoen for skader er simpelthen for stor. Vi håber, dette giver en bedre forståelse af situationen, og vi tager naturligvis din oplevelse med videre i dialogen med vores transportpartnere.
De bedste hilsner,
Alexandra
Kasper & Co.